ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dagens måling: Thorning fører stort over blå blok

Glem målfotoet. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og resten af rød blok har lige nu så meget vind i sejlene, at de ikke bare fører - de fører stort over blå blok med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen.

Rød blok tager 51,7 pct. af stemmerne, mens blå blok tager 48,3 pct. Det viser en ny meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen. Og det svarer til en føring i mandater på 91-84.

Politik
Helle Ib: S-strategi bestyrkes af rekordmåling
Hvis man indregner de nordatlantiske mandater, der ventes at give rød blok en 3-1 sejr, så ser det ret fornuftigt ud for Helle Thorning-Schmidt her en god uge før valget, hvor også professor Søren Risbjerg Thomsens store gennemsnit af meningsmålinger for første gang viser rød føring.

Thorning og Elbæk frem

Det er statsministerens eget parti, Socialdemokraterne, der ser ud til at drive fremgangen med 27,1 pct. af stemmerne. Men Alternativet med Uffe Elbæk i spidsen, der har fået den ene kanonmåling efter den anden, fortsætter i sporet og scorer 4,6 pct. af krydserne.

Politik
Helle Ib: Konservative ser ind i en katastrofe
Også De Radikale og Enhedslisten ser ud til at have lidt momentum opad igen. Radikale er med 5 pct. af stemmerne oppe af snuse til SF, der til gengæld kun får 5,6 pct. i målingen.

I den blå lejr er Venstre nu under 20 pct. - eller nærmere bestemt 19,5 pct. - mens Dansk Folkeparti bider Løkkes parti i haserne med 18,3 pct.

Konservative tæt på spærregrænsen

Helt katastrofalt er det for De Konservative og Søren Pape, der så småt kan skimte spærregrænsen i horisonten. Bare 2,9 pct. af danskerne ville sætte kryds ud for liste C, hvis der var valg i dag, viser målingen.

Sådan ser de rå tal ud:


PartiProcentValget 2011
A:Socialdemokraterne27,124,8
B:Radikale5,09,5
C:Konservative2,94,9
F:Socialistisk Folkeparti5,69,2
I:Liberal Alliance7,65
K:Kristendemokraterne0,00,8
O:Dansk Folkeparti18,312,3
V:Venstre19,526,7
Ø:Enhedslisten9,46,7
Å:Alternativet4,6-

RØD 51,7
BLÅ 48,3


Målingen er lavet på ialt 1261 interview, hvor 1111 har valgt parti. Data er indsamlet i perioden 6. - 8. juni.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis