Finansmarkederne har hidtil ikke troet meget på den amerikanske centralbanks forventninger til hvornår og hvor meget renten skal stige. I aften kan der komme nye boller på suppen, når centralbanken afslutter sit rentemøde og fortæller hvor den står.
Der er reelt meget stor forskel på hvor stor og hvor hurtig en amerikansk rentestigning markedet tror på, i forhold til hvad centralbanken selv siger. Banken venter langt mere markante rentestigninger, end markedet har været villige til at regne ind i priserne.
Forskellen har stået på et stykke tid, og investorer har stået bedst ved ikke at tro på centralbanken, siger Carnegies chefstrateg Henrik Drusebjerg forud for aftenens rentemelding fra USA.
”Indtil nu er investoren belønnet for ikke at tro på centralbanken, for renten er jo forblevet lavere – og i længere tid – end centralbanken har sagt,” siger han.
Juni eller september
Mange tror banken i aften vil undlade at bruge ordet ”patient” – tålmodig – om pengepolitikken, og dermed signalere at en rentestigning er tæt på, i juni eller september.
Markedet har ifølge Henrik Drusebjerg indpriset en rentestigning i september og en renteforhøjelse på 0,75 procentpoint de efterfølgende 12 måneder.
Det står i skarp modstrid til medlemmerne af centralbanken rentekomite FOMC, som på sidste møde i gennemsnit regnede med at renten blev hævet til 1,5 pct. inden nytår og til 3 pct. ved udgangen af 2016.
”Gennem hele den her periode med kvantitative lempelser i USA, der har markedet regnet med at centralbanken var længere væk fra en rentestigning end banken selv sagde den var. Det er stadig tilfældet,” siger Henrik Drusebjerg.
Tør ikke løbe risikoen
Markedets ræsonnement er, at centralbanken simpelthen ikke tør løbe risikoen for at hæve renten for tidligt eller for meget og dermed slå opsvinget ihjel.
”Hvis centralbanken kvæler opsvinget, så er det stærkt tvivlsomt om den kan løbe det i gang igen. Så jeg tror markedet vurderer, at centralbanken hellere vil køre en runde mere (med lave renter, red.) , end den vil risikere at stoppe for tidligt,” siger Henrik Drusebjerg.
Han hører til dem, der tror en renteforhøjelse tidligst kommer sidst på året eller først næste år. For hvis dollaren fortsætter med at stige mod euro og andre valutaer, så kan det give kolde fødder i centralbanken omkring at hæve renten. Og alene et signal fra centralbanken om en rentestigning senere på året vil styrke dollaren yderligere, vurderer han.
”Dilemmaet er, at en lang række amerikanske nøgletal i øjeblikket kommer ud svagere end forventet. Og lønstigningerne tager ikke til. Dertil kommer, at den globale vækst er ekstrem svag. Ukraine er uafklaret, Grækenland er uafklaret,” siger chefstrategen.
Dermed kan centralbanken sagtens begrunde at holde renterne lave i længere tid - for en sikkerheds skyld.
Investorer kørt over
Men hvis banken pludselig springer ud som høg med tidligere og større rentestigninger end mange venter, så kan en række investorer blive kørt over, mener Henrik Drusebjerg. Både på aktiemarkedet og på obligationsmarkedet, hvor store pensionsfonde vil blive påvirket af en pludselig ændring i rentepolitikken.
Rentemeddelelsen ventes kl. 19 dansk tid og der er pressekonference en halv time senere.
Der er reelt meget stor forskel på hvor stor og hvor hurtig en amerikansk rentestigning markedet tror på, i forhold til hvad centralbanken selv siger. Banken venter langt mere markante rentestigninger, end markedet har været villige til at regne ind i priserne.
Forskellen har stået på et stykke tid, og investorer har stået bedst ved ikke at tro på centralbanken, siger Carnegies chefstrateg Henrik Drusebjerg forud for aftenens rentemelding fra USA.
”Indtil nu er investoren belønnet for ikke at tro på centralbanken, for renten er jo forblevet lavere – og i længere tid – end centralbanken har sagt,” siger han.
Juni eller september
Mange tror banken i aften vil undlade at bruge ordet ”patient” – tålmodig – om pengepolitikken, og dermed signalere at en rentestigning er tæt på, i juni eller september.
Markedet har ifølge Henrik Drusebjerg indpriset en rentestigning i september og en renteforhøjelse på 0,75 procentpoint de efterfølgende 12 måneder.
Det står i skarp modstrid til medlemmerne af centralbanken rentekomite FOMC, som på sidste møde i gennemsnit regnede med at renten blev hævet til 1,5 pct. inden nytår og til 3 pct. ved udgangen af 2016.
”Gennem hele den her periode med kvantitative lempelser i USA, der har markedet regnet med at centralbanken var længere væk fra en rentestigning end banken selv sagde den var. Det er stadig tilfældet,” siger Henrik Drusebjerg.
Tør ikke løbe risikoen
Markedets ræsonnement er, at centralbanken simpelthen ikke tør løbe risikoen for at hæve renten for tidligt eller for meget og dermed slå opsvinget ihjel.
”Hvis centralbanken kvæler opsvinget, så er det stærkt tvivlsomt om den kan løbe det i gang igen. Så jeg tror markedet vurderer, at centralbanken hellere vil køre en runde mere (med lave renter, red.) , end den vil risikere at stoppe for tidligt,” siger Henrik Drusebjerg.
Han hører til dem, der tror en renteforhøjelse tidligst kommer sidst på året eller først næste år. For hvis dollaren fortsætter med at stige mod euro og andre valutaer, så kan det give kolde fødder i centralbanken omkring at hæve renten. Og alene et signal fra centralbanken om en rentestigning senere på året vil styrke dollaren yderligere, vurderer han.
”Dilemmaet er, at en lang række amerikanske nøgletal i øjeblikket kommer ud svagere end forventet. Og lønstigningerne tager ikke til. Dertil kommer, at den globale vækst er ekstrem svag. Ukraine er uafklaret, Grækenland er uafklaret,” siger chefstrategen.
Dermed kan centralbanken sagtens begrunde at holde renterne lave i længere tid - for en sikkerheds skyld.
Investorer kørt over
Men hvis banken pludselig springer ud som høg med tidligere og større rentestigninger end mange venter, så kan en række investorer blive kørt over, mener Henrik Drusebjerg. Både på aktiemarkedet og på obligationsmarkedet, hvor store pensionsfonde vil blive påvirket af en pludselig ændring i rentepolitikken.
Rentemeddelelsen ventes kl. 19 dansk tid og der er pressekonference en halv time senere.
