Flere cheføkonomer advarer regeringen mod at puste unødvendigt til ilden i dansk økonomi, efter at regeringen tirsdag har fremlagt sit skatteudspil, som giver skatte- og afgiftslempelser for i alt 23 mia. kr.
Det gør de, fordi Danmark allerede på nuværende tidspunkt er inde i et økonomisk opsving, hvor væksten har kurs mod det højeste niveau siden finanskrisen.
Frygten er, at de nye lettelser vil øge efterspørgslen i så høj en grad, at arbejdsmarkedet ikke kan følge med, hvilket vil føre til en overophedning af dansk økonomi.
Hos Arbejdernes Landsbank mener cheføkonom Signe Roed-Frederiksen, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget oplagt behov for at sætte ekstra gang i hjulene via skattelettelser, som regeringen lægger op til.
"Ifølge regeringen vil skattereformen øge arbejdsudbuddet med 7.600 personer frem mod 2025, hvilket må siges at være ret begrænset givet tempoet på beskæftigelsesfremgangen i øjeblikket. Dermed risikerer regeringen at hælde benzin på vækstbålet på et tidspunkt, hvor økonomien nærmere har brug for brandslukning," skriver hun i en kommentar.
Det er kristisk med flere penge i omløb
Hos Sydbank er man enig i, at regeringens skattelettelser kan føre til en overophedning af dansk økonomi, samt skabe flaskehalse i flere sektorer.
"Det er kritisk, at regeringens skatteudspil tilsyneladende vil sende flere penge i omløb, da skattelettelserne ikke modsvares af tilsvarende besparelser," skriver cheføkonom hos Sydbank, Jacob Graven, bl.a. i en meddelelse og fortsætter:
"I værste fald vil skattelettelserne på kort sigt øge efterspørgslen efter arbejdskraft mere end udbuddet. Det vil være dårlig konjunkturpolitik netop nu, hvor der er mangel på arbejdskraft i flere sektorer, og dansk økonomi trues af overophedning. Den endelige dom over den samlede økonomiske politik kan dog først drages, når finanslovsudspillet offentliggøres på torsdag og i de politiske forhandlinger om Finansloven for 2018."
"Der er ikke behov for at puste yderligere til ilden"
Las Olsen, der er cheføkonom hos Danske Bank, påpeger, at det nye udspil kan være med til at forlænge opsvinget i dansk økonomi, da det vil tilføre ekstra arbejdskraft til arbejdsmarkedet, som på nuværende tidspunkt efterspørger omkring 4000 flere ansatte om måneden.
Han mener dog, at der stadig vil være brug for at se sig om efter arbejdskraft fra andre steder, ligesom det er meget usikkert, hvor stor og hvor hurtig effekten på arbejdsudbuddet vil være.
"Vi har opsving, og der er ikke behov for at puste yderligere til ilden ved hjælp af finanspolitikken. Det behøver skattelettelserne heller ikke at gøre, hvis de er finansieret af lav vækst i det offentlige forbrug. Det er en samlet pakke, som vi bliver klogere på, når vi kender det samlede finanslovsforslag for næste år," skriver han i en meddelelse.
I meddelelsen peger han på, at der på længere sigt kan være plads til skattelettelser, der ikke helt er modsvaret af lavere offentlige udgifter, men at det vil afhænge meget af, hvordan dansk og global økonomi udvikler sig de kommende år.
Uhensigtsmæssig effekt på forbruget
I forbindelse med udspillet har regeringen meldt ud, at lempelserne vil ende med at give staten en regning på 15 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, som dækkes delvist ved reserven fra Jobreform fase 1, og dels gennem en række justeringer i overførselssystemet samt gennem råderumsfinansiering.
Nordea skriver, at skattereformen er fornuftigt indrettet med hensyn til at øge arbejdsudbuddet, samt at finansieringen af skattereformen er på plads, hvilket mindsker risikoen for en uhensigtsmæssig udvikling på de offentlige finanser.
"Til gengæld er det umiddelbart svært at få øje på elementer, der vil begrænse den samlede efterspørgsel i samfundet. Finansieringen findes jo i vid udtrækning fra reserver og et forventet fremtidigt råderum," skriver de i en meddelelse og fortsætter:
"Derfor vil skattelempelserne også have en effekt på forbruget, der kan være uhensigtsmæssig i den nuværende konjunktursituation. At reformen har en lang indfasningsperiode kan dog imødegå nogle af de potentielle problemer omkring en mulig overophedning af dansk økonomi."
Regeringen skønner, at de foreslåede lempelser vil føre frem til, at det strukturelle skattetryk samlet set vil aftage frem mod 2025.
Det gør de, fordi Danmark allerede på nuværende tidspunkt er inde i et økonomisk opsving, hvor væksten har kurs mod det højeste niveau siden finanskrisen.
Frygten er, at de nye lettelser vil øge efterspørgslen i så høj en grad, at arbejdsmarkedet ikke kan følge med, hvilket vil føre til en overophedning af dansk økonomi.
Hos Arbejdernes Landsbank mener cheføkonom Signe Roed-Frederiksen, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget oplagt behov for at sætte ekstra gang i hjulene via skattelettelser, som regeringen lægger op til.
"Ifølge regeringen vil skattereformen øge arbejdsudbuddet med 7.600 personer frem mod 2025, hvilket må siges at være ret begrænset givet tempoet på beskæftigelsesfremgangen i øjeblikket. Dermed risikerer regeringen at hælde benzin på vækstbålet på et tidspunkt, hvor økonomien nærmere har brug for brandslukning," skriver hun i en kommentar.
Det er kristisk med flere penge i omløb
Hos Sydbank er man enig i, at regeringens skattelettelser kan føre til en overophedning af dansk økonomi, samt skabe flaskehalse i flere sektorer.
"Det er kritisk, at regeringens skatteudspil tilsyneladende vil sende flere penge i omløb, da skattelettelserne ikke modsvares af tilsvarende besparelser," skriver cheføkonom hos Sydbank, Jacob Graven, bl.a. i en meddelelse og fortsætter:
"I værste fald vil skattelettelserne på kort sigt øge efterspørgslen efter arbejdskraft mere end udbuddet. Det vil være dårlig konjunkturpolitik netop nu, hvor der er mangel på arbejdskraft i flere sektorer, og dansk økonomi trues af overophedning. Den endelige dom over den samlede økonomiske politik kan dog først drages, når finanslovsudspillet offentliggøres på torsdag og i de politiske forhandlinger om Finansloven for 2018."
"Der er ikke behov for at puste yderligere til ilden"
Las Olsen, der er cheføkonom hos Danske Bank, påpeger, at det nye udspil kan være med til at forlænge opsvinget i dansk økonomi, da det vil tilføre ekstra arbejdskraft til arbejdsmarkedet, som på nuværende tidspunkt efterspørger omkring 4000 flere ansatte om måneden.
Han mener dog, at der stadig vil være brug for at se sig om efter arbejdskraft fra andre steder, ligesom det er meget usikkert, hvor stor og hvor hurtig effekten på arbejdsudbuddet vil være.
"Vi har opsving, og der er ikke behov for at puste yderligere til ilden ved hjælp af finanspolitikken. Det behøver skattelettelserne heller ikke at gøre, hvis de er finansieret af lav vækst i det offentlige forbrug. Det er en samlet pakke, som vi bliver klogere på, når vi kender det samlede finanslovsforslag for næste år," skriver han i en meddelelse.
I meddelelsen peger han på, at der på længere sigt kan være plads til skattelettelser, der ikke helt er modsvaret af lavere offentlige udgifter, men at det vil afhænge meget af, hvordan dansk og global økonomi udvikler sig de kommende år.
Uhensigtsmæssig effekt på forbruget
I forbindelse med udspillet har regeringen meldt ud, at lempelserne vil ende med at give staten en regning på 15 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, som dækkes delvist ved reserven fra Jobreform fase 1, og dels gennem en række justeringer i overførselssystemet samt gennem råderumsfinansiering.
Nordea skriver, at skattereformen er fornuftigt indrettet med hensyn til at øge arbejdsudbuddet, samt at finansieringen af skattereformen er på plads, hvilket mindsker risikoen for en uhensigtsmæssig udvikling på de offentlige finanser.
"Til gengæld er det umiddelbart svært at få øje på elementer, der vil begrænse den samlede efterspørgsel i samfundet. Finansieringen findes jo i vid udtrækning fra reserver og et forventet fremtidigt råderum," skriver de i en meddelelse og fortsætter:
"Derfor vil skattelempelserne også have en effekt på forbruget, der kan være uhensigtsmæssig i den nuværende konjunktursituation. At reformen har en lang indfasningsperiode kan dog imødegå nogle af de potentielle problemer omkring en mulig overophedning af dansk økonomi."
Regeringen skønner, at de foreslåede lempelser vil føre frem til, at det strukturelle skattetryk samlet set vil aftage frem mod 2025.
