ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Britisk økonomi er næsten gået i stå før EU-afstemning

Stilstand. Britiske virksomheder holder vejret før den store afstemning om 20 dage, hvor briterne skal tage stilling til, om de vil forlade EU.

I en ny PMI-måling, hvor indkøbschefer giver deres vurdering af aktiviteten, går tallet ganske vist en lille smule frem til indeks 53, men det sker efter det svageste april-tal i tre år. Og niveauet er så lavt, at det kan omsættes til en vækst på bare 0,1 pct. i andet kvartal.

Det vurderer Johnny Bo Jakobsen, chefanalytiker i Nordea.

Politik
Nye choktal for britisk EU-exit: Taber 500.000 job
"Det er den britiske industri og byggeriet, der er klart de største tabere på Brexit-usikkerheden, men også servicesektoren, der udgør den største del af økonomien, er negativt ramt af usikkerheden," siger Johnny Bo Jakobsen.

Også svaghed uden Brexit

Han tilføjer dog, at britisk økonomi også ville stå svagt nu - omend mindre svagt - uden Brexit-bekymringerne, for britisk økonomi har mistet tempo siden 2014. Men hvis briterne bliver i EU, er der udsigt til fremgang i efteråret, så bnp-væksten kan komme op i nærheden af 2 pct.

Derimod lurer recessionen, hvis briterne melder sig ud af EU.

Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank, er enig i diagnosen om stilstand i britisk økonomi.

Politik
G7-ledere: Britisk EU-exit kan få alvorlige følger
"Selv om PMI-indekset for den britiske servicesektor steg en anelse, så har det gennemsnitlige niveau i andet kvartal været lavere end i første kvartal. Det tyder altså på, at væksten i andet kvartal har været lavere end i første kvartal, hvor væksten ellers også var til den svage side," siger Mikael Olai Milhøj.

Smitter af

Han tilføjer, at det ikke er så mærkeligt, at brexit-stemningen smitter af på økonomien.

"Normalt er det sådan, at øgede økonomiske usikkerheder som den forestående EU-afstemning betyder, at virksomheder holder igen med at investere, og af og til rammer det også forbrugerne, der holder op med at bruge lige så mange penge, som de ellers ville have gjort," siger Danske Bank-analytikeren.

37 pct af servicevirksomhederne i Storbritannien vurderer, at EU-afstemningen har haft en negativ effekt på efterspørgselen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis