Socialdemokraternes gruppeformand er dumsmart, når han sætter lighedstegn mellem flere offentlige investeringer og at hele Jylland skal asfalteres. Det siger LO-formand Harald Børstning, efter at Henrik Sass har afvist øgede offentlige investeringer som en del af regeringens kommende vækstpakke.
”Vi snakker altså ikke om at asfaltere hele Jylland. Det er lidt af en dumsmart bemærkning. Vi snakker i den pakke at udnytte de driftsrammer, der er stillet til rådighed. Vi snakker om at prioritere og give lidt mere luft i anlægsbudgettet – vi foreslår 2 mia. kr.," siger Harald Børsting til Børsen og tilføjer:
"Eller rettere: vi foreslår faktisk ikke at hæve dem, vi foreslår, at man ikke modregner de 2 mia. kr. i driften."
Strid om vækstpakke
Uenigheden mellem fagforbundet og Socialdemokraterne er opstået, efter at LO tidligere på ugen kom med deres forslag til, hvordan man kan skabe nye job. For LO-forslaget bygger især på at øge de offentlige investeringer.
Læs også: LO vil sikre op til 24.000 job med ny jobpakke
Men de offentlige investeringer bliver ikke øget i regeringens kommende konkurrenceevnepakke, der lander omkring 1. marts, forsikrer Sass Larsen.
"Opsvinget kan kun komme ét sted fra, og det er fra det private erhvervsliv. Der er ikke nogen af de andre steder, hvorfra man for alvor kan fyre op," siger Sass Larsen.
Men det er LO-fomanden langt fra enig i.
”En vækst og konkurrence-pakke, der udelukkende flugter mod de private virksomheders rammevilkår, er selvfølgelig vældig fornuftig, men for langsomt virkende,” siger Harald Børsting.
Dagpenge-pres på regeringen
Socialdemokraterne afviser også enhver tanke om at forlænge den nuværende dagpengeperiode på to år. For der er ikke flertal i Folketinget for at forlænge perioden, understreger Henrik Sass.
Den erkendelse er LO-bossen også nået frem til. Men han understreger, at det lægger yderligere pres på regeringen for at skabe job.
"Det er kun periodens længde. Når Henrik Sass slår det så præcist fast, så lægger det jo yderligere pres på regeringen for at få skaffet nogle job på den korte bane. Og derfor vil jeg endnu en gang opfordre regeringen stærkt til at kigge på de forslag, vi lagde frem i tirsdags, hvor vi jo foreslår en lang række initiativer, der kan skabe job på den meget korte bane,” siger Harald Børsting.