Skatteminister Morten Bødskov (S) er kommet i strid modvind, når det gælder hans forslag om at sende de sidste rester af EU's såkaldte skatteundgåelsesdirektiv ind i dansk lovgivning.
Ministerens forslag om nye såkaldte CFC-regler går solo i forhold til resten af Europa, og det har medført en lang række kritiske høringssvar fra erhvervslivet, der frygter, at det nu bliver for dyrt og bureaukratisk.
Og netop nu, hvor lovforslaget bliver førstebehandlet i Folketingssalen, ser det opsigtsvækkende nok ud til, at Morten Bødskov slet ikke har flertal for sit forslag.
Radikale stemmer nej
De Radikale melder klart ud, at partiet ikke kan stemme for forslaget. Kathrine Olldag, skatteordfører i De Radikale, vurderer, at forslaget mangler præcision.
"Vi er ikke til sinds at stemme for forslaget, som det ligger nu. Vi vil gerne være med til at kvalificere forslaget, så det møder lovens formål, men også sådan at det imødekommer kritikken," siger Kathrine Olldag fra Folketingets talerstol.
Hun tilføjer:
"Det er en alvorlig sag for Danmark".
Blå blok ryster på hovedet
Fra blå blok er der bredt set ingen opbakning til forslaget.
Venstre har ikke taget endelig stilling, men partiet kræver nogle særdeles gode forklaringer fra Skatteministeriet, der ser ud til at være lodret uenige med både erhvervsliv og skatteeksperter i vurderingen af forslaget.
"Vi ser en række potentielt alvorlige udfordringer med forslaget efter den kritik, der har været rejst. Vi vil ikke være med til at gennemføre lovgivning, der stiller danske virksomheder dårligere i den internationale konkurrence, og vi vil ikke pålægge erhvervslivet yderligere skatter og byrder," siger Venstres ordfører Marie Bjerre.
Hun fortsætter:
"Hvis det, erhvervslivet siger, er korrekt, så stemmer vi imod forslaget."
Hun kræver nu en teknisk høring og gode forklaringer fra Skatteministeriet, der ikke mener, at forslaget har konsekvenser for erhvervslivet.
Ligner slet ikke resten af EU
Problemet er, at de danske regler slet ikke kommer til at ligne de regler, der gælder i resten af EU.
Det handler om de såkaldte CFC-regler.
Reglerne skal forhindre, at en dansk koncern kan placere et datterselskab i et land med lave skatter, pumpe penge ind i det og derefter lade selskabet låne penge ud til at finansiere koncernens drift i de andre lande.
På den måde ville koncernen kunne slippe med lav skat på renteindtægter, mens renteudgifterne kunne trækkes fra i lande med højere skat. På samme måde ville der være en skattefordel i at overføre patenter og varemærker til lavskattelande, mens omkostninger til forskning og udvikling bliver trukket fra i højskattelande.
Alt det skal CFC-reglerne sætte en stopper for.
Fang kun synderne med en substanstest
Men hvor andre EU-lande siger, at reglerne kun skal fange datterselskaber i udlandet, hvor der ikke er nogen reel økonomisk aktivitet - altså skuffeselskaber uden personale, lokaler, udstyr, aktivitet og den slags - via en substanstest, så griber Morten Bødskovs nye lovudkast fat om alle danske koncerners døtre i andre EU-lande.
Og faktisk også datterselskaber, der ligger i Danmark - selvom det ikke giver mening, for de er beskattet med præcis samme danske skatteprocent som moderselskabet.
Derfor skal de danske koncerner værdiansætte deres datterselskabers immaterielle aktiver i alle de andre lande og nogle gange dele dem op for at se, hvor stor en del af værdierne, der er ført over i selskabet, og hvor stor en del, der var i selskabet i forvejen, og som derfor falder udenfor reglerne.
Er Novo, Danfoss og Grundfos på kanten?
Dennis Flydtkjær, skatteordfører i Dansk Folkeparti, understreger, at DF stemmer nej til forslaget.
"Selvfølgelig skal vi have regler, der gør, at vi ikke kan skatteunddrage mellem landene i EU. Men hvorfor skal Danmark har strammere regler for multinationale virksomheder end Tyskland? Er det regeringens erfaring, at det er Novo Nordisk, Danfoss og Grundfos, der spekulerer i at unddrage sig skat i forhold til de andre lande? Det er en overimplementering af direktivet, og det vil stille de danske virksomheder dårligere i konkurrencen," siger Dennis Flydtkjær.
Danmark kan lave en substanstest lige som de andre lande for at afgøre, om der er reel erhvervsvirksomhed i selskaberne, vurderer han.
"Det lyder lidt underligt, at en substanstest i Danmark skulle underminere reglerne. Det har de ikke vurderet i alle de andre lande. Så hvorfor skulle det være anderledes i Danmark? Det har jo logikken i mod sig," siger Dennis Flydtkjær.
S: Vi vil tabe milliarder
Troels Ravn, ordfører i Socialdemokratiet, afviser, at Danmark kan gøre som de andre lande.
"Regeringen ønsker at sætte barren højere end EU’s minimumsdirektiv. Danmark skal være et foregangsland, når det gælder kampen mod skatteundgåelse. Minimumsimplementering vil betyde en svækkelse af gældende danske regler og provenutab i milliardklassen," siger Troels Ravn.
Han fortsætter:
"Ønsket om en substanstest er derfor ikke imødekommet. Det vil underminere de gældende CFC-regler."
Kun 3 pct. af aktiverne
Troels Ravn henviser også til en undersøgelse fra Skatteministeriet, der viser, at kun 3 pct. af danske, multinationale virksomheders mobile aktiver er placeret i EU-lande med lav skat som Holland, Luxenbourg, Malta, Irland og Belgien. Når det gælder svenske og tyske virksomheder er andelen oppe på 10 pct.
"Det er en indikation af, at de danske værnsregler har begrænset incitamentet til at flytte mobile aktiver til lavskattelande," siger Troels Ravn.
Han tilføjer:
"Det her er ikke en overimplementering. Det er rettidig omhu."
Ministerens forslag om nye såkaldte CFC-regler går solo i forhold til resten af Europa, og det har medført en lang række kritiske høringssvar fra erhvervslivet, der frygter, at det nu bliver for dyrt og bureaukratisk.
Og netop nu, hvor lovforslaget bliver førstebehandlet i Folketingssalen, ser det opsigtsvækkende nok ud til, at Morten Bødskov slet ikke har flertal for sit forslag.
Radikale stemmer nej
De Radikale melder klart ud, at partiet ikke kan stemme for forslaget. Kathrine Olldag, skatteordfører i De Radikale, vurderer, at forslaget mangler præcision.
"Vi er ikke til sinds at stemme for forslaget, som det ligger nu. Vi vil gerne være med til at kvalificere forslaget, så det møder lovens formål, men også sådan at det imødekommer kritikken," siger Kathrine Olldag fra Folketingets talerstol.
Hun tilføjer:
"Det er en alvorlig sag for Danmark".
Blå blok ryster på hovedet
Fra blå blok er der bredt set ingen opbakning til forslaget.
Venstre har ikke taget endelig stilling, men partiet kræver nogle særdeles gode forklaringer fra Skatteministeriet, der ser ud til at være lodret uenige med både erhvervsliv og skatteeksperter i vurderingen af forslaget.
"Vi ser en række potentielt alvorlige udfordringer med forslaget efter den kritik, der har været rejst. Vi vil ikke være med til at gennemføre lovgivning, der stiller danske virksomheder dårligere i den internationale konkurrence, og vi vil ikke pålægge erhvervslivet yderligere skatter og byrder," siger Venstres ordfører Marie Bjerre.
Hun fortsætter:
"Hvis det, erhvervslivet siger, er korrekt, så stemmer vi imod forslaget."
Hun kræver nu en teknisk høring og gode forklaringer fra Skatteministeriet, der ikke mener, at forslaget har konsekvenser for erhvervslivet.
Ligner slet ikke resten af EU
Problemet er, at de danske regler slet ikke kommer til at ligne de regler, der gælder i resten af EU.
Det handler om de såkaldte CFC-regler.
Reglerne skal forhindre, at en dansk koncern kan placere et datterselskab i et land med lave skatter, pumpe penge ind i det og derefter lade selskabet låne penge ud til at finansiere koncernens drift i de andre lande.
På den måde ville koncernen kunne slippe med lav skat på renteindtægter, mens renteudgifterne kunne trækkes fra i lande med højere skat. På samme måde ville der være en skattefordel i at overføre patenter og varemærker til lavskattelande, mens omkostninger til forskning og udvikling bliver trukket fra i højskattelande.
Alt det skal CFC-reglerne sætte en stopper for.
Fang kun synderne med en substanstest
Men hvor andre EU-lande siger, at reglerne kun skal fange datterselskaber i udlandet, hvor der ikke er nogen reel økonomisk aktivitet - altså skuffeselskaber uden personale, lokaler, udstyr, aktivitet og den slags - via en substanstest, så griber Morten Bødskovs nye lovudkast fat om alle danske koncerners døtre i andre EU-lande.
Og faktisk også datterselskaber, der ligger i Danmark - selvom det ikke giver mening, for de er beskattet med præcis samme danske skatteprocent som moderselskabet.
Derfor skal de danske koncerner værdiansætte deres datterselskabers immaterielle aktiver i alle de andre lande og nogle gange dele dem op for at se, hvor stor en del af værdierne, der er ført over i selskabet, og hvor stor en del, der var i selskabet i forvejen, og som derfor falder udenfor reglerne.
Er Novo, Danfoss og Grundfos på kanten?
Dennis Flydtkjær, skatteordfører i Dansk Folkeparti, understreger, at DF stemmer nej til forslaget.
"Selvfølgelig skal vi have regler, der gør, at vi ikke kan skatteunddrage mellem landene i EU. Men hvorfor skal Danmark har strammere regler for multinationale virksomheder end Tyskland? Er det regeringens erfaring, at det er Novo Nordisk, Danfoss og Grundfos, der spekulerer i at unddrage sig skat i forhold til de andre lande? Det er en overimplementering af direktivet, og det vil stille de danske virksomheder dårligere i konkurrencen," siger Dennis Flydtkjær.
Danmark kan lave en substanstest lige som de andre lande for at afgøre, om der er reel erhvervsvirksomhed i selskaberne, vurderer han.
"Det lyder lidt underligt, at en substanstest i Danmark skulle underminere reglerne. Det har de ikke vurderet i alle de andre lande. Så hvorfor skulle det være anderledes i Danmark? Det har jo logikken i mod sig," siger Dennis Flydtkjær.
S: Vi vil tabe milliarder
Troels Ravn, ordfører i Socialdemokratiet, afviser, at Danmark kan gøre som de andre lande.
"Regeringen ønsker at sætte barren højere end EU’s minimumsdirektiv. Danmark skal være et foregangsland, når det gælder kampen mod skatteundgåelse. Minimumsimplementering vil betyde en svækkelse af gældende danske regler og provenutab i milliardklassen," siger Troels Ravn.
Han fortsætter:
"Ønsket om en substanstest er derfor ikke imødekommet. Det vil underminere de gældende CFC-regler."
Kun 3 pct. af aktiverne
Troels Ravn henviser også til en undersøgelse fra Skatteministeriet, der viser, at kun 3 pct. af danske, multinationale virksomheders mobile aktiver er placeret i EU-lande med lav skat som Holland, Luxenbourg, Malta, Irland og Belgien. Når det gælder svenske og tyske virksomheder er andelen oppe på 10 pct.
"Det er en indikation af, at de danske værnsregler har begrænset incitamentet til at flytte mobile aktiver til lavskattelande," siger Troels Ravn.
Han tilføjer:
"Det her er ikke en overimplementering. Det er rettidig omhu."
