ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bliv klogere på kongetallet: Tre ting du (måske) ikke vidste

Senere i dag kommer det såkaldte Kongetal, der er en del af den amerikanske jobrapport, og et godt pejlemærke for, hvordan økonomien arter sig.

Tallet bliver offentliggjort den første fredag i måneden kl. 8.30 amerikansk tid, hvilket er kl. 14.30 i Danmark.

Men hvad dækker det egentlig over, hvorfor hedder det Kongetallet, og hvornår startede det?

Dækker ikke over landbrug

Rapporten repræsenterer den samlede arbejdskraft i USA. Undtagen landbruget. Men hvorfor er det lige den gruppe, der er udeladt?

”Det er en historisk ting. Det er fordi, de har svinget for meget. Nu kunne det sådan set være ligegyldigt, for så mange landmænd er der heller ikke tilbage i USA. Det er jo nogle gamle tal,” forklarer Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank.

I USA går rapporten under navnet Non-Farm Payroll, så selv i titlen er det tydeligt cementereret, at landmændene ikke indgår i den månedlige opgørelse.

Hvorfor hedder det kongetallet?

I Danmark kender vi tallet under betegnelsen Kongetallet.

Navnet opstod efter alt at dømme i Jyske Bank, hvor chefanalytiker Kim Fæster muligvis har været blandt navngiverne.

"Jeg tror, jeg har været en af de første, der har brugt det," siger han og skyder på, at navnet opstod omkring 2004.

"Det er et af de nøgletal, der virkelig har været i stand til at rykke på de finansielle markeder," siger Kim Fæster og fortæller, at det amerikanske finansielle markeder fungerer som en form for ledestjerne for resten af verdens markeder.

"Så jeg syntes det var en god betegenelse for jobrapporten, da den kan sætte stemningen for de finansielle markeder i en periode," siger han.

En lang historie med op og nedture

At det er historiske årsager der ligger bag landmændenes udelukkelse, hænger sammen med tallets efterhånden lange eksistens.

Siden januar 1939 har det været muligt at følge med i den amerikanske jobsituations op og nedture, og derfor har berdensbegivende som krige og kriser altid haft stori indflydelse på tallene. For Kim Fæster er det især det store dyk under finanskrisen, der står tydeligt i hukommelsen.

"Det var stærkt deprimerende at se på, at der var 800.000 amerikanere der mistede sit job på en måned," siger han 

Kongetallet dækker over ca. 80. pct. af den samlede arbejdsstyrke, der bidrager til det amerikanske GDP.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis