Selvom Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF sent tirsdag aften blev enige om en politisk forståelse, er det ikke alt, de fire partier er enige om.
Det bliver nok ikke i firkløveren, man finder enighed om arbejdsudbudsreformer. Der må De Radikale nok søge mod de snart tidligere regeringspartier i blå blok, lød det fra partileder Morten Østergaard onsdag.
Men skal de blå partier træde til, kræver det, at de får indflydelse på, hvordan pengene efterfølgende skal bruges.
"Det giver sig selv. Vi vil gerne være med til at lave reformer, der gør dansk økonomi stærkere, men så vil vi også være med til at beslutte, hvor pengene skal bruges henne," siger Kristian Jensen, afgående finansminister og næstformand i Venstre.
”Man kan ikke bede andre om at lave de svære opgaver, og selv få lov at dele ud af pengene,” fortsætter han.
Konservative: Pengene skal ikke bruges på velfærd og flygtninge
Samme toner lyder fra De Konservative.
”Det er ikke noget, der ligger på den flade side, at vi kommer med finansieringen til det overflødighedshorn af løfter, der er blevet lavet i den nye regeringsaftale," siger afgående erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og fortsætter:
”Hvis vi skal være med til at finde pengene, så skal vi selvfølgelig også være med til at bruge dem. Det vil ikke være noget særligt attraktivt tilbud for os at få mulighed for at lave en masse finansiering, som de røde partier kan skælde os ud for at lave – men som de bagefter kan gå ud og bruge på velfærd og flygtninge."
V: Vi vil ikke rydde op efter venstrefløjen
På et pressemøde onsdag morgen, lød det fra Morten Østergaard, at han ikke forventer, at Enhedslisten kommer til at lægge mandater til arbejdsudbudsreformerne. I stedet sendte han en invitation til de blå partier, som han forventer har et ønske om at bidrage til at løse opgaven om at få faglært arbejdskraft til Danmark.
Skal Venstre gå med til det, er budskabet klart:
"Vi kommer ikke til at være oprydningshold efter venstrefløjens velfærdsfest," siger Kristian Jensen.
”Min bekymring er, at venstrefløjen fører en traditionel uansvarlig økonomisk politik, som vi så skal ind og rydde op efter dem,” tilføjer han.
Derfor skal Venstre have indflydelse på, hvordan pengene bruges, hvis de skal lægge mandater til arbejdsudbudsreformerne, som Østergaard har lagt op til.
"Tudetosset at sige nej til"
I den fælles politiske forståelse er de røde partier enige om, at en økonomisk politik ikke må forværre ulighed eller forringe det sociale sikkerhedsnet. Men det er tæt på en umulig opgave, lyder beskeden fra De Konservative.
”Hvis man gerne vil øge arbejdsudbuddet og samtidig forpligter sig til, at det ikke må øge uligheden, så har man skabt en ret stor udfordring for sig selv. Når folk kommer i arbejde, så øger det jo typisk uligheden," siger Rasmus Jarlov.
Også Kristian Jensen er skeptisk.
"Det vil være tudetosset at sige nej til at få flere mennesker i arbejde, fordi en matematisk beregning af gini-koefficienten så går en lille smule op," siger Kristian Jensen.
K: Vi må se, hvor meget De Radikale har lovet Enhedslisten
Både Kristian Jensen og Rasmus Jarlov påpeger, at begge partier "selvfølgelig" gerne vil være med til at gennemføre reformer, der gør "Danmark og dansk økonomi stærkere".
Men pengene skal bruges "fornuftigt og anderledes" end det, der er lagt op til nu, lyder beskeden fra De Konservative.
"Hvis det kan lade sig gøre, og hvis De Radikale vil lægge stemmer til det, så er der jo flertal for det formentlig. Så må vi se, hvor meget de Radikale vil, og hvor meget de føler, de har lovet Enhedslisten med den aftale, der er blevet lavet,” siger Rasmus Jarlov.
Og om det sker, må komme an på en prøve, tilføjer han:
”Det er De Radikale, der skal komme over til os. Ikke os, der skal komme over til dem.”
Det bliver nok ikke i firkløveren, man finder enighed om arbejdsudbudsreformer. Der må De Radikale nok søge mod de snart tidligere regeringspartier i blå blok, lød det fra partileder Morten Østergaard onsdag.
Men skal de blå partier træde til, kræver det, at de får indflydelse på, hvordan pengene efterfølgende skal bruges.
"Det giver sig selv. Vi vil gerne være med til at lave reformer, der gør dansk økonomi stærkere, men så vil vi også være med til at beslutte, hvor pengene skal bruges henne," siger Kristian Jensen, afgående finansminister og næstformand i Venstre.
”Man kan ikke bede andre om at lave de svære opgaver, og selv få lov at dele ud af pengene,” fortsætter han.
Konservative: Pengene skal ikke bruges på velfærd og flygtninge
Samme toner lyder fra De Konservative.
”Det er ikke noget, der ligger på den flade side, at vi kommer med finansieringen til det overflødighedshorn af løfter, der er blevet lavet i den nye regeringsaftale," siger afgående erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og fortsætter:
”Hvis vi skal være med til at finde pengene, så skal vi selvfølgelig også være med til at bruge dem. Det vil ikke være noget særligt attraktivt tilbud for os at få mulighed for at lave en masse finansiering, som de røde partier kan skælde os ud for at lave – men som de bagefter kan gå ud og bruge på velfærd og flygtninge."
V: Vi vil ikke rydde op efter venstrefløjen
På et pressemøde onsdag morgen, lød det fra Morten Østergaard, at han ikke forventer, at Enhedslisten kommer til at lægge mandater til arbejdsudbudsreformerne. I stedet sendte han en invitation til de blå partier, som han forventer har et ønske om at bidrage til at løse opgaven om at få faglært arbejdskraft til Danmark.
Skal Venstre gå med til det, er budskabet klart:
"Vi kommer ikke til at være oprydningshold efter venstrefløjens velfærdsfest," siger Kristian Jensen.
”Min bekymring er, at venstrefløjen fører en traditionel uansvarlig økonomisk politik, som vi så skal ind og rydde op efter dem,” tilføjer han.
Derfor skal Venstre have indflydelse på, hvordan pengene bruges, hvis de skal lægge mandater til arbejdsudbudsreformerne, som Østergaard har lagt op til.
"Tudetosset at sige nej til"
I den fælles politiske forståelse er de røde partier enige om, at en økonomisk politik ikke må forværre ulighed eller forringe det sociale sikkerhedsnet. Men det er tæt på en umulig opgave, lyder beskeden fra De Konservative.
”Hvis man gerne vil øge arbejdsudbuddet og samtidig forpligter sig til, at det ikke må øge uligheden, så har man skabt en ret stor udfordring for sig selv. Når folk kommer i arbejde, så øger det jo typisk uligheden," siger Rasmus Jarlov.
Også Kristian Jensen er skeptisk.
"Det vil være tudetosset at sige nej til at få flere mennesker i arbejde, fordi en matematisk beregning af gini-koefficienten så går en lille smule op," siger Kristian Jensen.
K: Vi må se, hvor meget De Radikale har lovet Enhedslisten
Både Kristian Jensen og Rasmus Jarlov påpeger, at begge partier "selvfølgelig" gerne vil være med til at gennemføre reformer, der gør "Danmark og dansk økonomi stærkere".
Men pengene skal bruges "fornuftigt og anderledes" end det, der er lagt op til nu, lyder beskeden fra De Konservative.
"Hvis det kan lade sig gøre, og hvis De Radikale vil lægge stemmer til det, så er der jo flertal for det formentlig. Så må vi se, hvor meget de Radikale vil, og hvor meget de føler, de har lovet Enhedslisten med den aftale, der er blevet lavet,” siger Rasmus Jarlov.
Og om det sker, må komme an på en prøve, tilføjer han:
”Det er De Radikale, der skal komme over til os. Ikke os, der skal komme over til dem.”
