Hvis Socialdemokraterne vinder næste valg, samarbejder de konservative gerne. Det siger den konservative leder, Lars Barfoed til Politiken lørdag.
Han ønsker et opgør med den blokpolitik, som har været styrende for danske politik det seneste årti på grund af det tætte samarbejde mellem Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti.
"Det Konservative Folkeparti vil, uanset hvilken regering der bliver dannet, og også hvis det bliver en socialdemokratisk ledet regering, være borgerlige stemmer, der arbejder. Vi vil være et parti, der søger indflydelse og deltager aktivt," siger Lars Barfoed til Politiken, men understreger, at målet er at få genvalgt en VK-regering efter et valg.
Han mener, at blokpolitikken har været for fastlåst de senere år. Tiden er inde til et mere samarbejdende folkestyre.
"På nogle politiske områder har blokpolitikken været for fastlåst. Jeg synes, vi skylder vælgerne, at vi alle sammen søger indflydelse og er parate til at indgå løsninger, uanset hvem vi så opnår de løsninger med. Selvfølgelig er der ting, man ikke kan gå med til. Jeg vil jo ikke være med til at føre socialistisk politik, og der vil sikkert være SF'ere, der ikke vil være med til at føre borgerlig politik, selv om SF jo har bevæget sig ganske meget fra deres ideologiske udgangspunkt gennem de sidste par år," siger han til Politiken.
Socialdemokraterne kvitterer for de konservatives melding og ser gerne de konservative indgå i store aftaler, hvis den næste statsminister hedder Helle Thorning-Schmidt (S):
"Vi vil præcis bestræbe os på ikke at føre den blokpolitik, som har været ført, fordi Dansk Folkeparti har holdt Venstre og de konservative fast i et jerngreb, som de konservative nu vil vriste sig fri af. Hvis vi kommer til magten, vil vi se positivt på at give indflydelse for samarbejde. Forhåbentlig vil der være store reformer, hvor de konservative kan være en del af løsningen," siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen til Politiken.
Kilde: Politiken