Nationalbankdirektør Lars Rohde sænkede i dag renten for fjerde gang på blot 18 dage, og nu stiller alle landets økonomer sig det samme spørgsmål: Hvornår sker det igen?
Svaret er de dog ikke helt enige om.
"Situationen er fortsat usikker, men indskudsbevisrenten er nu på niveau med Schweiz. Vi vurderer, at det er den sidste rentenedsættelse fra Nationalbanken," siger Nykredits cheføkonom, Ulrik Bie.
Indskudsrenten blev i dag sænket med minus 0,5 pct. til minus 0,75 pct.
"Tvivlsomt, om det var den sidste"
En lige så skråsikker melding kan man dog ikke vriste ud af Sydbanks makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen.
"Svækkelsen af kronen kan være det første tegn på, at den historiske situation er på tilbagetog. Vi vurderer dog, at presset på fastkurspolitikken kan fortsætte en rum tid endnu, og det er derfor også tvivlsomt, om vi har set den sidste aktion fra Nationalbanken i denne omgang," siger han.
Samme melding kommer fra Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian.
"Det er svært at vurdere om dagens renteændring vil være nok til at stoppe det opadgående pres på kronen – hvis det bliver nødvendigt, så vil nationalbanken uden tøven sænke renten yderligere. De kommende dage vil gøre os klogere på, hvorvidt der er udsigt til en endnu lavere rente over de kommende måneder," siger han.
RD: Der kan være mere på vej
Hos Realkredit Danmark, som i dag har været til møde med Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) om de lave boligrenter, vil man heller ikke udelukke endnu lavere renter.
"Rentenedsættelsen vil derfor alt andet lige bidrage til at tage lidt af presset for en styrkelse af valutaen. Det er dog langt fra sikkert, at dagens rentenedsættelse er tilstrækkelig til at tage presset væk fra kronen, og der kan være nye initiativer på vej fra nationalbanken i den kommende tid," siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.
Mødet hos Sass Larsen endte i øvrigt med, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på problematikken om de negative boligrenter.