ANALYSE - Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kl. 11:00 officielt skyder folketingsvalgkampen 2015 i gang, vil vi få at vide, at vi står over for et klart valg: velfærd eller skattelettelser.
Den 39 mia. kr. store velfærdspakke, regeringen fremlagde i går, er hvad man kan få, når man ikke som Venstre vil have nulvækst i de offentlige udgifter.
Og når Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, senere i dag afholder sit valgpressemøde, vil vi få et tilsvarende valg: det handler om vækst. For de ekstra penge, som regeringen bruger af på den offentlige sektor, vil Venstre sænke skatten, så det kan betale sig at arbejde.
Varm luft
Men uanset hvor "klare" valg, partilederne i dag gerne vil stille op, så står det også klart, at både velfærd og vækst er blandet op med en pæn portion varm luft.
For sjældent har det politiske billede stået så låst, som det gør nu. Begge politiske blokke er internt så paralyseret af dybe modsætninger om den økonomiske politik, at de vil gøre alt for at undgå at blive konkrete på, hvad det egentlig er for en økonomisk politik, vi kan forvente os i næste valgperiode.
Gårsdagens pressemøde om regeringens velfærdsudspil er et godt eksempel. Den socialdemokratiske statsminister ville helst ikke tale om kommende reformer. Det ville den radikale økonomiminister til gengæld rigtig gerne.
Til fremlæggelsen af den hastigt fremrykkede økonomiske redegørelse valgte Morten Østergaard at fremhæve lige præcis den tilbagetrækningsreform (med nedbarberingen af efterlønnen og halveringen af dagpengeperioden), der har reddet Socialdemokraterne som en mare, som den reform, der har sikret dansk økonomi.
Og i dagens udgave af Børsen gentager han behovet for fortsatte reformer af arbejdsmarked og skattesystemet.
DF: Mere røde end S på økonomi
Tilsvarende uenigheder er kendt i det borgerlige alternativ. For nylig proklamerede Dansk Folkepartis leder Kristian Thulsen Dahl, at han betragtede sit parti som mere venstreorienteret end Socialdemokraterne på den økonomiske politik. Hans krav om vækst i de offentlige udgifter ligger da markant højere end statsministerens.
Og når nu Lars Løkke Rasmussen samtidig har gjort klart, at han ikke vil være statsminister medmindre, der kan føres en anden retning for den økonomiske politik end SR-regeringens, så står det heller ikke lysende klart, hvad det er for en pakke, vælgerne køber med en blå stemme.
Men nu er valgkampen i gang. Og så må vi, der dækker den, gøre hvad vi kan for at inddæmme den varme luft.
Den 39 mia. kr. store velfærdspakke, regeringen fremlagde i går, er hvad man kan få, når man ikke som Venstre vil have nulvækst i de offentlige udgifter.
Og når Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, senere i dag afholder sit valgpressemøde, vil vi få et tilsvarende valg: det handler om vækst. For de ekstra penge, som regeringen bruger af på den offentlige sektor, vil Venstre sænke skatten, så det kan betale sig at arbejde.
Varm luft
Men uanset hvor "klare" valg, partilederne i dag gerne vil stille op, så står det også klart, at både velfærd og vækst er blandet op med en pæn portion varm luft.
For sjældent har det politiske billede stået så låst, som det gør nu. Begge politiske blokke er internt så paralyseret af dybe modsætninger om den økonomiske politik, at de vil gøre alt for at undgå at blive konkrete på, hvad det egentlig er for en økonomisk politik, vi kan forvente os i næste valgperiode.
Gårsdagens pressemøde om regeringens velfærdsudspil er et godt eksempel. Den socialdemokratiske statsminister ville helst ikke tale om kommende reformer. Det ville den radikale økonomiminister til gengæld rigtig gerne.
Til fremlæggelsen af den hastigt fremrykkede økonomiske redegørelse valgte Morten Østergaard at fremhæve lige præcis den tilbagetrækningsreform (med nedbarberingen af efterlønnen og halveringen af dagpengeperioden), der har reddet Socialdemokraterne som en mare, som den reform, der har sikret dansk økonomi.
Og i dagens udgave af Børsen gentager han behovet for fortsatte reformer af arbejdsmarked og skattesystemet.
DF: Mere røde end S på økonomi
Tilsvarende uenigheder er kendt i det borgerlige alternativ. For nylig proklamerede Dansk Folkepartis leder Kristian Thulsen Dahl, at han betragtede sit parti som mere venstreorienteret end Socialdemokraterne på den økonomiske politik. Hans krav om vækst i de offentlige udgifter ligger da markant højere end statsministerens.
Og når nu Lars Løkke Rasmussen samtidig har gjort klart, at han ikke vil være statsminister medmindre, der kan føres en anden retning for den økonomiske politik end SR-regeringens, så står det heller ikke lysende klart, hvad det er for en pakke, vælgerne køber med en blå stemme.
Men nu er valgkampen i gang. Og så må vi, der dækker den, gøre hvad vi kan for at inddæmme den varme luft.
