"Diplomatisk uhørt" og "præsident Donald Trump" står efterhånden ganske tit i samme sætning.
Aflysningen af det amerikanske statsbesøg 2. og 3. september indgår i den konstant voksende serie af tilfælde, hvor Donald Trump overtræder skrevne og uskrevne regler for internationalt samarbejde. I særdeleshed tæt samarbejde mellem nære allierede.
Danmark, regeringen og Kongehuset har - og det kan siges helt uden bias - på alle måder optrådt korrekt, da Trump lod vide, at han på vej hjem fra Polen gerne ville aflægge statsbesøg i Danmark. Kongehuset stod klar med den officielle middag, der i Trumps optik er så velegnet til at vise amerikanske tv-seere, hvor respekteret han er i Europa. Dronning Elizabeth i Storbritannien overøste for nyligt Trump med pomp og pragt, Dronning Margrethe ville have gjort det samme.
Impulsiv præsident
Men når en amerikansk præsident mener, at Grønland, en del af Rigsfællesskabet, er et stykke land, der kan handles, skal en dansk regeringsleder sige klart fra.Det gør statsminister Mette Frederiksen, og det var tilsyneladende nok til, at den impulsive - for nu at bruge et pænt ord - amerikanske præsident mistede interessen for statsbesøget.
Fordi Mette Frederiksen siger nej til at indgå i, hvad der i Trumps egne ord "basalt er en handel om stor ejendom," tweeter trump videre, at han vil mødes på "et andet tidspunkt" fordi Danmark "ikke er interesseret i at diskutere købet af Grønland."
Blandt de presserende spørgsmål er nu, om der er nogen skadevirkninger af den pludselige aflysning, der tilflød offentligheden - og sandsynligvis de fleste involverede parter - via et tweet natten til onsdag.
Lille skadevirkning
Økonomisk og samhandelsmæssigt er der ingen grund til triste miner i Danmark. Ja, diverse topchefer, der havde et spinkelt håb om et håndtryk og måske en ganske kort samtale med Donald Trump, gav på
forhånd udtryk for, at de ville tale frihandlens sag. Men man skal være mere end almindelig optimistisk for at tro, at et dansk synspunkt vil gøre indtryk på en amerikansk præsident, der døgnet rundt bombarderes med hjemlig kritik fra de største virksomheder i USA af sin konfrontatoriske og aggressive handelspolitik.
Ville et statsbesøg med en større amerikansk delegation have fremmet den danske eksport til USA? Alt afhænger, og det er nu kontrafaktisk historskrivning, af det program for besøget, der ikke var færdiglavet.
Vi har tidligere oplevet ved f. eks. kinesiske statsbesøg, med massiv vægt på samhandel og eksportordrer, at de joint ventures og ordrer, der længe have ligget i pipelinen, så at sige blev bundlet til brug for en større ceremoni og fotomulighed. Efterfølgende faktatjek viste, at den reelle effekt var begrænset. Og i flere tilfælde var til kinesisk snarere til dansk fordel.
Slipper afsted med mord
Alt taler for, at erhvervsdelen af det nu aflyste statsbesøg fra USA under alle omstændigheder ville have været yderst begrænset. Intet indikerer, at Trump ville have brugt tid på at se på grønne løsninger hos Ørsted eller Vestas. Eller at han ville have hørt på Novo Nordisk´s synspunkter i USAs debat om de høje medicinalpriser på bl.a. insulin. Husk Trumps første angreb på farma-industrien, " they get away with murder."
Fokus var fra starten på Grønland og Arktis. Om præsident Trump i fuldt alvor havde forestillet sig at kunne købe en del af Rigsfællesskabet er uvist, men sikkert er det, at Grønland blinker højlydt på den amerikanske radar. Sikkerhedspolitisk samt økonomisk er Arktis og Grønland en af de afgørende platforme for opgøret mellem USA , Kina og Rusland.
Sjældne jordarter
Det er ikke et tilfælde, at Trumps ambassadør i København, Carla Sands, for få uger siden var i Grønland og lovede amerikansk støtte til udvikling af turisme og minedrift.
Det synes ligeledes lidet tilfældigt, at ambassadøren bevægede sig helt ud til et mineprojekt på Kvanefjeld, hvor en kinesisk virksomhed har overtaget den største enkelte aktiepost i den australske virksomhed, der i årevis har forsøgt at komme i gang med udvinding af de såkaldte sjældne jordarter og af uran. De sjældne jordarter er et uundværligt element i produktion af bl.a. batterier til elbiler, til mobiltelefoner, til vindmøller og til styresystemer for raketforsvar.
Kina dominerer udvindingen af de sjældne jordarter og har næsten monopol på bearbejdningen. Det er en stor sikkerhedspolitisk torn i øjet på USA.
Men et quick fix med købet af Grønland er altså ikke muligt. Statsminister Mette Frederiksen sagde det helt uden uld i mund under sit eget besøg i Nuuk. Svaret fra Trump i tweetet er, at "statsministeren har sparet både USA og Danmark for store udgifter og anstrengelser ved at være så direkte. Det takker jeg hende for, og jeg ser frem til at planlægge (et nyt møde, red.) på et fremtidigt tidspunkt."
Overrasket ambassadør
Ambassadør Carla Sands er sikkert mindre taknemmelig. Få timer inden Trumps tweet-aflysning tweetede hun selv, at Danmark er klar til besøg af POTUS@realDonald Trump." Med billedet af lysreklamen på Rådhuspladsen, hvor Donald Trump bydes velkommen med ordene, "Partner, allieret, ven."

....The Prime Minister was able to save a great deal of expense and effort for both the United States and Denmark by being so direct. I thank her for that and look forward to rescheduling sometime in the future!
? Donald J. Trump (@realDonaldTrump)August 20, 2019

Denmark is ready for the POTUS@realDonaldTrumpvisit! Partner, ally, friend 🇺🇸🇩🇰pic.twitter.com/6VEtR1mbay
? Ambassador Carla Sands (@USAmbDenmark)August 20, 2019