Markedet var nærmest steddødt, mens Christine Lagarde debuterede foran den globale presse i ECB-hovedkvarteret i Frankfurt.
En fuldt forståelig mangel på reaktion på de første ord fra Lagarde, der i sine indledende bemærkninger lød som en klon af sin italienske forhænger, Mario Draghi. Hovedbudskabet er uændret. Nemlig at ECBs pengepolitik vil være ekstrem lempelig, så længe det er nødvendigt for at ECB kan opfylde sit mandat om at sikre prisstabilitet.
Det betyder både, at ECBs negative rente på -0,50 pct. kan reduceres yderligere og at obligationsopkøbene på 20 mia. euro om måneden ikke stoppes for man ved, hvornår renten for første gang hæves. Hvilket ikke ventes at ske i 2020.
Jeg er min egen
Ligesom Lagarde gentager, hvad Draghi sagde mange gange, nemlig at Styrelsesrådet i ECB vil anvende alle instrumenter i sin pengepolitik, hvis det er nødvendigt. Et direkte spørgsmål, om de såkaldte helikopterpenge - hvor en centralbank spreder penge direkte ud i samfundet - undgik Lagarde dog at svare på.
"Men", sagde Lagarde til pressekorpset, "jeg har min egen stil, I skal ikke krydstjekke eller sammenligne mig med andre, jeg er min egen."
Spørgsmål, der kunne have bragt hende på glatis, blev afvist med samme direkte charme. "Jeg ved præcist, hvor det er, du vil have mig hen," lød det til en reporter fra Wall Street Journal, der bl.a. borede i den interne uenighed i Styrelsesrådet, der har præget de seneste måneder.
Så hvor der på kort sigt - og det vil sige mindst indtil udgangen af 2020 - ikke er udsigt til markante ændringer i eurozonens centralbank, så kan det komme på længere sigt.
Klimaforandringer
ECBs pengepolitik skal udsættes for et såkaldt strategisk review, en gennemgang af, hvordan den har virket, og hvordan den kan ændres, og hvilke faktorer. Lagarde har tidligere nævnt, at klimaforværringen skal indgå i ECBs pengepolitik. I betragtning af, at mange andre centralbanker efterhånden peger på, at klimaforandringer er ensbetydende med store risici for en finansielle stabilitet, er det ikke overraskende.
Men torsdag pegede hun også på, at voksende ulighed - som flere i finansbranchen frygter kan føre til revolutioner - skal inddrages i evalueringen. Det samme skal også den teknologiske udvikling, hor Lagarde bl.a. peger på, at der er "en stor efterspørgsel efter en digital valuta, som ECB skal besvare." I form af en såkaldte stablecoin, der i modsætning til bitcoin og andre helt uafhængige kryptovalytaer, har garantere bag sig.
Økonomisk optimist
Christine Lagarde er svagt optimistisk på den økonomiske udvikling. Hun ser en positiv udvikling i handelskrigen mellem Kina oh USA - hvor præsident Donald Trump torsdag ventes at beslutte om Kina 15. december skal pålægges mere straftold.
Den nye ECB-chef peger også på, at der i bankens nye prognose der håb om en svagt voksende vækst i eurozonen. Fra 1,2 pct. af bnp i år til 1,6 pct. i 2022.
Men baggrunden for Lagardes første pressemøde i ECB var til den triste side,
Nye tal for industriproduktionen skuffede. I de 19 lande i eurozonen faldt produktionen med 0,5 pct. i oktober og samtidigt blev tallet for september, der havde vist en svag stigning, korrigeret til et fald på 0,1 pct. På et tidspunkt, hvor mange økonomer troede på - eller måske mest håbede - at bunden var nået.
Faldet var særlig stort i Tyskland, EU største økonomi, hvor det i oktober var på 1,5 pct. I iIalien, den tredjestørste økonomi, var faldet i industriproduktionen på 1,3 pct. Omvendt var der i Frankrig tale om en mindre stigning på 0,5 pct. Frankrig er den næststørste økonomi i eurozonen, og har klaret sig forbavsende godt gennem både den generelle nedtur i EU, der er ramt af handelskrigen mellem USA og Kina, og en serie af demonstrationer og protester fra bl.a. de Gule Veste.
Bunden er nået
Årsagen er især, at fransk industri laver mange produkter direkte til forbrugerne, der indtil nu har vist næste uændret købelyst, mens investeringerne er bremset op, og det har ramt især tysk industris store produktion af maskiner og andre investeringsgoder.
I Oxford Economics er opfattelsen, at de skuffende tal fra Tyskland Italien samt Spanien alligevel tror, at "bunden er nået for industriproduktion," og at "væksten vender tilbage i 2020." Men også at "risici er negative." I Barclays er vurderingen tilsvarende, at de seneste bløde nøgletal også viser, at en "stabilisung er undervejs
En fuldt forståelig mangel på reaktion på de første ord fra Lagarde, der i sine indledende bemærkninger lød som en klon af sin italienske forhænger, Mario Draghi. Hovedbudskabet er uændret. Nemlig at ECBs pengepolitik vil være ekstrem lempelig, så længe det er nødvendigt for at ECB kan opfylde sit mandat om at sikre prisstabilitet.
Det betyder både, at ECBs negative rente på -0,50 pct. kan reduceres yderligere og at obligationsopkøbene på 20 mia. euro om måneden ikke stoppes for man ved, hvornår renten for første gang hæves. Hvilket ikke ventes at ske i 2020.
Jeg er min egen
Ligesom Lagarde gentager, hvad Draghi sagde mange gange, nemlig at Styrelsesrådet i ECB vil anvende alle instrumenter i sin pengepolitik, hvis det er nødvendigt. Et direkte spørgsmål, om de såkaldte helikopterpenge - hvor en centralbank spreder penge direkte ud i samfundet - undgik Lagarde dog at svare på.
"Men", sagde Lagarde til pressekorpset, "jeg har min egen stil, I skal ikke krydstjekke eller sammenligne mig med andre, jeg er min egen."
Spørgsmål, der kunne have bragt hende på glatis, blev afvist med samme direkte charme. "Jeg ved præcist, hvor det er, du vil have mig hen," lød det til en reporter fra Wall Street Journal, der bl.a. borede i den interne uenighed i Styrelsesrådet, der har præget de seneste måneder.
Så hvor der på kort sigt - og det vil sige mindst indtil udgangen af 2020 - ikke er udsigt til markante ændringer i eurozonens centralbank, så kan det komme på længere sigt.
Klimaforandringer
ECBs pengepolitik skal udsættes for et såkaldt strategisk review, en gennemgang af, hvordan den har virket, og hvordan den kan ændres, og hvilke faktorer. Lagarde har tidligere nævnt, at klimaforværringen skal indgå i ECBs pengepolitik. I betragtning af, at mange andre centralbanker efterhånden peger på, at klimaforandringer er ensbetydende med store risici for en finansielle stabilitet, er det ikke overraskende.
Men torsdag pegede hun også på, at voksende ulighed - som flere i finansbranchen frygter kan føre til revolutioner - skal inddrages i evalueringen. Det samme skal også den teknologiske udvikling, hor Lagarde bl.a. peger på, at der er "en stor efterspørgsel efter en digital valuta, som ECB skal besvare." I form af en såkaldte stablecoin, der i modsætning til bitcoin og andre helt uafhængige kryptovalytaer, har garantere bag sig.
Økonomisk optimist
Christine Lagarde er svagt optimistisk på den økonomiske udvikling. Hun ser en positiv udvikling i handelskrigen mellem Kina oh USA - hvor præsident Donald Trump torsdag ventes at beslutte om Kina 15. december skal pålægges mere straftold.
Den nye ECB-chef peger også på, at der i bankens nye prognose der håb om en svagt voksende vækst i eurozonen. Fra 1,2 pct. af bnp i år til 1,6 pct. i 2022.
Men baggrunden for Lagardes første pressemøde i ECB var til den triste side,
Nye tal for industriproduktionen skuffede. I de 19 lande i eurozonen faldt produktionen med 0,5 pct. i oktober og samtidigt blev tallet for september, der havde vist en svag stigning, korrigeret til et fald på 0,1 pct. På et tidspunkt, hvor mange økonomer troede på - eller måske mest håbede - at bunden var nået.
Faldet var særlig stort i Tyskland, EU største økonomi, hvor det i oktober var på 1,5 pct. I iIalien, den tredjestørste økonomi, var faldet i industriproduktionen på 1,3 pct. Omvendt var der i Frankrig tale om en mindre stigning på 0,5 pct. Frankrig er den næststørste økonomi i eurozonen, og har klaret sig forbavsende godt gennem både den generelle nedtur i EU, der er ramt af handelskrigen mellem USA og Kina, og en serie af demonstrationer og protester fra bl.a. de Gule Veste.
Bunden er nået
Årsagen er især, at fransk industri laver mange produkter direkte til forbrugerne, der indtil nu har vist næste uændret købelyst, mens investeringerne er bremset op, og det har ramt især tysk industris store produktion af maskiner og andre investeringsgoder.
I Oxford Economics er opfattelsen, at de skuffende tal fra Tyskland Italien samt Spanien alligevel tror, at "bunden er nået for industriproduktion," og at "væksten vender tilbage i 2020." Men også at "risici er negative." I Barclays er vurderingen tilsvarende, at de seneste bløde nøgletal også viser, at en "stabilisung er undervejs
