Der er fem veje for Europa, vil det lyde fra EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, når han kl. 15 fremlægger en såkaldt hvidbog, der kommer med bud på, hvilken vej EU-samarbejdet skal tage efter brexit.
"Det er tid til lederskab, enhed og fælles vilje. I Kommissionens hvidbog præsenteres en række forskellige veje et forenet EU27 kan vælge at følge. Det er starten på processen, ikke afslutningen, og jeg håber, at en ærlig og bred debat nu vil gå i gang. Vi har Europas fremtid i vore egne hænder," siger Jean-Claude Juncker i en pressemeddelelse, som Børsen har læst.
Konkret indeholder Junckers hvidbog, som Børsen har set, fem forskellige veje, som EU efter hans mening kan tage:
1. Fortsæt den nuværende kurs.
EU tager udgangs-punkt iBratislava-erklæringen, hvor samarbejdet fokuserer på at løse en række fælles problemer indenfor migration, job og økonomi uden ret meget yderligere politisk og økonomisk integration. Fuldt tryk på den nuværende kurs, men EU's stats- og regeringsledere er nok tilbøjelige til at kræve større ændringer af samarbejdet efter brexit og Trump.
2. Intet andet end det indre marked.
Her vil EU-samarbejdet gradvist blive rullet tilbage til noget, der minder om EF. Det vil betyde grænsekontrol og færre fælles europæiske løsninger på både erhvervsområdet, mobilitet og arbejdsmarkedet. Denne løsning er der ikke mange i regeringskontorerne, der ønsker, fordi det risikerer at skære det indre marked op i bidder og trække EU-samarbejdet baglæns. Omvendt støtter f.eks. Dansk Folkeparti op om denne idé. For overhovedet at lægge denne model på bordet, må den gamle føderalist Juncker have slået knuder på sig selv.
3. En koalition af de villige.
Her kan 15 EU-lande eller flere gå videre med samarbejde indenfor f.eks. militær, indre sikkerhed eller på det sociale område. Her er der tale om et EU i flere hastigheder, hvor de lande, der ikke deltager, ikke vil være en del af kernen i samarbejdet. Lande som Belgien og Luxembourg ser gerne denne løsning, så fodslæbende lande som Ungarn og Polen ikke kan stoppe samarbejdet fra at udvikle sig tættere. Omvendt er en række af særligt de EU-lande, der ikke er med i euroen, særdeles betænkelige ved den løsning. Forslaget har opbakning i en række af de store lande, så det er et godt bud på fremtidens EU.
4. Mindre regulering med mere gennemslagskraft.
I dette scenarie skal EU fokuserer på langt færre områder, hvor der til gengæld skal være større gennemslagskraft for samarbejdet. Det er at skære EU ind til benet, men alligevel en mere omfattende union end EF-modellen, hvor samarbejdet udelukkende fokuserer på de store, fælles udfordringer som sikkerhed, migration og energipolitik.
5. Mere integration mellem alle 27 EU-lande.
Modellen indebærer en langt mere omfattende union, hvor landene arbejder langt tættere sammen end i dag. Denne model ventes ikke at have stor opbakning blandt alle de 27 EU-lande og må derfor anses for at være urealistisk.
På forhånd virker den mest sandsynlige model, hvis man kigger på den politiske kurs i de forskellige EU-lande, at være en kombination af scenarie 1,3 og 4, hvor EU fokuserer mere på de store linjer, mens de lande, der ønsker at koordinere finanspolitik og lave fælles socialpolitik kan gøre det. Der er bred opbakning til de punkter, som Bratislava-erklæringen indeholder, så den overordnede problemformulering vil der formentlig ikke bliver ændret ved.
Planen er nu, at EU's stats- og regeringsledere vil tage de første skridt mod en beslutning ved et EU-topmøde i december. De fem forslag, som Juncker lægger frem kl. 15, vil blive fulgt op af fem rapporter om en række nøgleområder indenfor EU-samarbejdet, hvor EU-Kommissionen vil komme med konkrete bud på løsninger. Efter sommerferien vil Jean-Claude Juncker i sin såkaldte "State of the Union"-tale lægge sig fast på den model, der har fået mest opbakning.
Den første feedback på de fem scenarier vil Juncker dog få allerede i næste uge, hvor Lars Løkke Rasmussen og kompagni er til EU-topmdøe i Bruxelles d. 9.-10. marts. 25. marts mødes EU-lederne i Rom, hvor de fejrer 60-året for Rom-traktaten, der er en af grundpillerne i EU-samarbejdet.
Junckers hvidbog er startskuddet til en heftigt EU-debat, der vil køre det kommende år. Som med alt andet i Bruxelles, er den største mulighed for at påvirke kursen allerede i starten. Det vil sige, at Lars Løkke Rasmussen og de andre stats- og regeringschefer nu skal lægge maksimalt pres på Kommissionen og danne alliancer med ligesindede for at skabe de næste årtiers Europakort. Med Storbritannien på vej ud, skal Lars Løkke Rasmussen håndtere presset fra eurozonelandene, hvis samarbejdet ikke skal blive officielt delt op i en ny 1. og 2. division.
"Det er tid til lederskab, enhed og fælles vilje. I Kommissionens hvidbog præsenteres en række forskellige veje et forenet EU27 kan vælge at følge. Det er starten på processen, ikke afslutningen, og jeg håber, at en ærlig og bred debat nu vil gå i gang. Vi har Europas fremtid i vore egne hænder," siger Jean-Claude Juncker i en pressemeddelelse, som Børsen har læst.
Konkret indeholder Junckers hvidbog, som Børsen har set, fem forskellige veje, som EU efter hans mening kan tage:
1. Fortsæt den nuværende kurs.
EU tager udgangs-punkt iBratislava-erklæringen, hvor samarbejdet fokuserer på at løse en række fælles problemer indenfor migration, job og økonomi uden ret meget yderligere politisk og økonomisk integration. Fuldt tryk på den nuværende kurs, men EU's stats- og regeringsledere er nok tilbøjelige til at kræve større ændringer af samarbejdet efter brexit og Trump.
2. Intet andet end det indre marked.
Her vil EU-samarbejdet gradvist blive rullet tilbage til noget, der minder om EF. Det vil betyde grænsekontrol og færre fælles europæiske løsninger på både erhvervsområdet, mobilitet og arbejdsmarkedet. Denne løsning er der ikke mange i regeringskontorerne, der ønsker, fordi det risikerer at skære det indre marked op i bidder og trække EU-samarbejdet baglæns. Omvendt støtter f.eks. Dansk Folkeparti op om denne idé. For overhovedet at lægge denne model på bordet, må den gamle føderalist Juncker have slået knuder på sig selv.
3. En koalition af de villige.
Her kan 15 EU-lande eller flere gå videre med samarbejde indenfor f.eks. militær, indre sikkerhed eller på det sociale område. Her er der tale om et EU i flere hastigheder, hvor de lande, der ikke deltager, ikke vil være en del af kernen i samarbejdet. Lande som Belgien og Luxembourg ser gerne denne løsning, så fodslæbende lande som Ungarn og Polen ikke kan stoppe samarbejdet fra at udvikle sig tættere. Omvendt er en række af særligt de EU-lande, der ikke er med i euroen, særdeles betænkelige ved den løsning. Forslaget har opbakning i en række af de store lande, så det er et godt bud på fremtidens EU.
4. Mindre regulering med mere gennemslagskraft.
I dette scenarie skal EU fokuserer på langt færre områder, hvor der til gengæld skal være større gennemslagskraft for samarbejdet. Det er at skære EU ind til benet, men alligevel en mere omfattende union end EF-modellen, hvor samarbejdet udelukkende fokuserer på de store, fælles udfordringer som sikkerhed, migration og energipolitik.
5. Mere integration mellem alle 27 EU-lande.
Modellen indebærer en langt mere omfattende union, hvor landene arbejder langt tættere sammen end i dag. Denne model ventes ikke at have stor opbakning blandt alle de 27 EU-lande og må derfor anses for at være urealistisk.
På forhånd virker den mest sandsynlige model, hvis man kigger på den politiske kurs i de forskellige EU-lande, at være en kombination af scenarie 1,3 og 4, hvor EU fokuserer mere på de store linjer, mens de lande, der ønsker at koordinere finanspolitik og lave fælles socialpolitik kan gøre det. Der er bred opbakning til de punkter, som Bratislava-erklæringen indeholder, så den overordnede problemformulering vil der formentlig ikke bliver ændret ved.
Planen er nu, at EU's stats- og regeringsledere vil tage de første skridt mod en beslutning ved et EU-topmøde i december. De fem forslag, som Juncker lægger frem kl. 15, vil blive fulgt op af fem rapporter om en række nøgleområder indenfor EU-samarbejdet, hvor EU-Kommissionen vil komme med konkrete bud på løsninger. Efter sommerferien vil Jean-Claude Juncker i sin såkaldte "State of the Union"-tale lægge sig fast på den model, der har fået mest opbakning.
Den første feedback på de fem scenarier vil Juncker dog få allerede i næste uge, hvor Lars Løkke Rasmussen og kompagni er til EU-topmdøe i Bruxelles d. 9.-10. marts. 25. marts mødes EU-lederne i Rom, hvor de fejrer 60-året for Rom-traktaten, der er en af grundpillerne i EU-samarbejdet.
Junckers hvidbog er startskuddet til en heftigt EU-debat, der vil køre det kommende år. Som med alt andet i Bruxelles, er den største mulighed for at påvirke kursen allerede i starten. Det vil sige, at Lars Løkke Rasmussen og de andre stats- og regeringschefer nu skal lægge maksimalt pres på Kommissionen og danne alliancer med ligesindede for at skabe de næste årtiers Europakort. Med Storbritannien på vej ud, skal Lars Løkke Rasmussen håndtere presset fra eurozonelandene, hvis samarbejdet ikke skal blive officielt delt op i en ny 1. og 2. division.
