ANALYSE - Det næste kapital i historien om det opadgående pres på kronen blev skrevet kl. 16.00, da Nationalbanken slog til med en overraskende stor rentenedsættelse på 0,25 pct., så Nationalbankens indskudsbevisrente nu tangerer den rekordlave rente i Schweiz på -0,75 pct.
Rentenedsættelsen blev fulgt op af udtalelser fra Nationalbankdirektør Lars Rohde, som dermed for første gang selv stiller sig frem i offentligheden for at forklare Nationalbankens kurs.
Her er de fire vigtigste konklusioner om dagens markante melding fra Nationalbanken.
1. Rohde afgiver garanti for den faste kronekurs
Rentenedsættelser virker umiddelbart som dagens mest markante signal fra Nationalbanken. Det er det formentlig ikke.
Det er i stedet Nationalbankdirektør Lars Rohde klare melding om, at der ”ingen øvre grænse er for størrelsen af valutareserven”.
Større garanti for fastkurspolitikken kan næsten ikke afgives, fordi Nationalbanken fortæller alle, der vil høre det – spekulanter, investorer og virksomheder – at han vil tage imod al den valuta, de vil aflevere, og udlevere kroner i stedet.
Signalet er især vigtigt, fordi det udstillet det specielle ved den ”omvendte kronekrise”. I de normale kronekriser, Danmark har kendt i fortiden, er problemet, at udlandet tømmer valutakassen. Det er det omvendte problem i denne kronekrise, hvor de hælder valuta i kassen. Hertil siger Rohde nu ”kom an”.
Virkeligheden om den ”omvendte kronekrise” er, det er billigt at forsvare kronen, når er der opadgående pres, fordi renten skal sættes og der kommer valuta ind. Det er til gengæld dyrt at opgive forsvaret, fordi det påfører Nationalbanken et stort på valutareserven og svækker konkurrenceevnen. Eksemplet er Schweiz, som for godt to uger fjernede loftet over kursen i forhold til euro.
Valutareserven udgør i dag stadig kun 30 pct. af bnp mod 76 pct. i Schweiz. Nationalbanken er klar til langvarigt opgør om kronen.
2. Døren er ved at være lukket for flere rentenedsættelser
Renten kan blive nedsat yderligere, men ingen tror på minusrenter på 3, 4 eller 5 pct. Krisemødet i dag mellem realkreditinstitutterne og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) om minusrenterne i realkreditten viser, at minusrenterne skaber problemer.
Derfor er det et godt gæt, at forsvaret af kronen fremadrettet især vil ske via opbygning af valutareserven og andre alternative tiltag snarere end ved en stribe yderligere store rentenedsættelser.
3. Nationalbanken ønsker at demonstrere fuldstændig kompromisløshed
Nationalbankens pointe er at demonstrere kompromisløshed i forsvaret af det snævre udsvingsbånd mellem kronen og euroen. Det er værd at erindre, at kronen stadig ikke ligger på de officielle udsvingsgrænser på +/- 2,25 pct. over for euroen, men i et langt mindre spænd på ca. +/- 0,25 pct.
Derfor er debatten om eventuel assistance fra ECB stadig også helt teoretisk, fordi ECB-assistance først et er aktuel, når kronen rammer udsvingsgrænsen i det officielle bånd.
4. Rohde vil isolere de udenlandske spekulanter
En anden ny facet i Rohde strategi til at holde kronen fast i det snævre bånd blev også afsløret.
Fredag i sidste uge lancerede Nationalbanken QE på dansk i form af beslutningen om at stoppe al salg af statsobligationer. Det første ukonventionelle indgreb fra Nationalbanken.
For få timer siden kunne Finanswatch skrive, at Rohde har skrevet til landets pensionskasser og forsikringsselskaber for at bede dem om at oplyse deres valutaeksponering.
I nogen tid har der været snak om, at pensionskassernes store beholdninger af euro-obligationer kunne forstærke det opadgående pres på kronen. Logikken er den enkle, at det ville sende 400 mia. kr. ekstra i valutakassen, og dermed besværliggøre kroneforsvaret, hvis pensionskasserne og forsikringsselskaberne med ét slag afdækkede deres valutakursrisiko i euro. Den dør vil Rohde lukke.
Det kan så måske samtidig også få landets virksomheder til at tænke det samme, og dermed lade være med at afdække deres valutaindtægter i euro.
Målet er klart. Det handler om at isolere de udenlandske spekulanter og investorer, så de holder op med at købe kroner - eller i hvert fald så betydelige udgående danske investeringer kan opveje de indgående udenlandske investeringer.
Dramaet om kronen er imidlertid endnu ikke ovre.
Oven på rentenedsættelsen ligger kronen i 7,4440 over for euroen, hvor Nationalbanken i nogle dage har ligget og interveneret. Det opadgående pres på kronen kan fortsætte i lang tid endnu, og ikke mindst så længe der er usikkerhed om Grækenland og den europæiske krisepolitik.
Rentenedsættelsen blev fulgt op af udtalelser fra Nationalbankdirektør Lars Rohde, som dermed for første gang selv stiller sig frem i offentligheden for at forklare Nationalbankens kurs.
Her er de fire vigtigste konklusioner om dagens markante melding fra Nationalbanken.
1. Rohde afgiver garanti for den faste kronekurs
Rentenedsættelser virker umiddelbart som dagens mest markante signal fra Nationalbanken. Det er det formentlig ikke.
Det er i stedet Nationalbankdirektør Lars Rohde klare melding om, at der ”ingen øvre grænse er for størrelsen af valutareserven”.
Større garanti for fastkurspolitikken kan næsten ikke afgives, fordi Nationalbanken fortæller alle, der vil høre det – spekulanter, investorer og virksomheder – at han vil tage imod al den valuta, de vil aflevere, og udlevere kroner i stedet.
Signalet er især vigtigt, fordi det udstillet det specielle ved den ”omvendte kronekrise”. I de normale kronekriser, Danmark har kendt i fortiden, er problemet, at udlandet tømmer valutakassen. Det er det omvendte problem i denne kronekrise, hvor de hælder valuta i kassen. Hertil siger Rohde nu ”kom an”.
Virkeligheden om den ”omvendte kronekrise” er, det er billigt at forsvare kronen, når er der opadgående pres, fordi renten skal sættes og der kommer valuta ind. Det er til gengæld dyrt at opgive forsvaret, fordi det påfører Nationalbanken et stort på valutareserven og svækker konkurrenceevnen. Eksemplet er Schweiz, som for godt to uger fjernede loftet over kursen i forhold til euro.
Valutareserven udgør i dag stadig kun 30 pct. af bnp mod 76 pct. i Schweiz. Nationalbanken er klar til langvarigt opgør om kronen.
2. Døren er ved at være lukket for flere rentenedsættelser
Renten kan blive nedsat yderligere, men ingen tror på minusrenter på 3, 4 eller 5 pct. Krisemødet i dag mellem realkreditinstitutterne og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) om minusrenterne i realkreditten viser, at minusrenterne skaber problemer.
Derfor er det et godt gæt, at forsvaret af kronen fremadrettet især vil ske via opbygning af valutareserven og andre alternative tiltag snarere end ved en stribe yderligere store rentenedsættelser.
3. Nationalbanken ønsker at demonstrere fuldstændig kompromisløshed
Nationalbankens pointe er at demonstrere kompromisløshed i forsvaret af det snævre udsvingsbånd mellem kronen og euroen. Det er værd at erindre, at kronen stadig ikke ligger på de officielle udsvingsgrænser på +/- 2,25 pct. over for euroen, men i et langt mindre spænd på ca. +/- 0,25 pct.
Derfor er debatten om eventuel assistance fra ECB stadig også helt teoretisk, fordi ECB-assistance først et er aktuel, når kronen rammer udsvingsgrænsen i det officielle bånd.
4. Rohde vil isolere de udenlandske spekulanter
En anden ny facet i Rohde strategi til at holde kronen fast i det snævre bånd blev også afsløret.
Fredag i sidste uge lancerede Nationalbanken QE på dansk i form af beslutningen om at stoppe al salg af statsobligationer. Det første ukonventionelle indgreb fra Nationalbanken.
For få timer siden kunne Finanswatch skrive, at Rohde har skrevet til landets pensionskasser og forsikringsselskaber for at bede dem om at oplyse deres valutaeksponering.
I nogen tid har der været snak om, at pensionskassernes store beholdninger af euro-obligationer kunne forstærke det opadgående pres på kronen. Logikken er den enkle, at det ville sende 400 mia. kr. ekstra i valutakassen, og dermed besværliggøre kroneforsvaret, hvis pensionskasserne og forsikringsselskaberne med ét slag afdækkede deres valutakursrisiko i euro. Den dør vil Rohde lukke.
Det kan så måske samtidig også få landets virksomheder til at tænke det samme, og dermed lade være med at afdække deres valutaindtægter i euro.
Målet er klart. Det handler om at isolere de udenlandske spekulanter og investorer, så de holder op med at købe kroner - eller i hvert fald så betydelige udgående danske investeringer kan opveje de indgående udenlandske investeringer.
Dramaet om kronen er imidlertid endnu ikke ovre.
Oven på rentenedsættelsen ligger kronen i 7,4440 over for euroen, hvor Nationalbanken i nogle dage har ligget og interveneret. Det opadgående pres på kronen kan fortsætte i lang tid endnu, og ikke mindst så længe der er usikkerhed om Grækenland og den europæiske krisepolitik.
