Set fra et investorsynspunkt, kunne det dårligt være meget værre.
ikke siden 1994, og det er trods alt knap 25 år siden, har finansmarkederne reageret mere negativt på en melding fra en centralbankchef i USA. Amerikanske aktier faldt kraftigt til det laveste niveau i 15 måneder, mens Jerome Powell onsdag aften dansk tid fortalte om sin syn på verden.
I et blodrødt hav følger asiatiske og europæiske markeder siden trop torsdag.
Pointen er, at overalt i banker og investeringshuse havde man i egne prognoser forud for onsdagens rentemøde i Federal Reserve bygget op til, at Powell og den pengepolitiske komite uværgerligt ville skele til efterårets triste markedsudvikling, der gør 2018 til det værste aktieår siden finanskrisen.
Genmodificeret due
Sådan gik det ikke. Jerome Powell sprang ud som en genmodificeret due, der har både ørnekløer og -næb i behold.
Årets fjerde amerikanske rentehop - og det niende siden Fed i 2015 igen begyndte at hæve renterne - kom som de fleste iagttagere havde forudset.
I forhold til 2019 blev der imidlertid kun skruet marginalt ned for udsigten til flere rentestigninger. Fed forudser ikke længere tre rentehop, men kun to næste år. Sandsynligvis det første i maj eller juni og det andet til efteråret.
Om disse to rentehop - der vil bringe den ledende rente op på 2,75-3,00 pct. - så også realiseres, vil i høj grad afhænge af den økonomiske udvikling i ikke bare USA, men også i resten af verden.
Det er i denne sætning, vandene for alvor skiller blandt økonomiske iagttagere i USA.
Blandt de mere sortsynede er f. eks. Harm Bandholz, cheføkonom i New York for UniCredit. Han tror, at "den seneste globale udvikling og reaktionen på finansmarkederne betyder, at recession begynder tidligere, end vi lige nu forudser."
Om det bliver allerede i 2019 eller i 2020 er ikke ganske klart, men han er klart mere pessimistisk for især anden halvdel af 2019 end Federal Reserve, og han er sikker på, at Fed tvinges til at ændre pengepolitikken næste år.
Dramatisk skifte
På den anden fløj står Tom Porcelli, cheføkonom i RBC Capital Markets, der - en smule opsigtsvækkende - efter onsdagens pressekonference med Jerome Powell peger på et "dramatisk skifte", hvor Powell viste "hypersensivitet overfor volatilitet i finansmarkederne og overfloden af bekymringer i de seneste måneder."
I lyset af de nævnte massive globale kursdyk føler investorerne sig utvivlsomt ikke tilset med hypersensitiv omsorg af Powell. Men forklaringen bag Tom Porcellis ordvalg er, at han ser USA's økonomi fastholde en solid vækstrate i 2019 og måske også i 2020. Recession taler han slet ikke om.
Den korte version af hans optimisme er, at årets vækstrate i USA på ca. 3 pct. af bnp. sagtens kan fortsætte næste år på ryggen af lav ledighed, høj tillid for erhvervsliv og forbrugere, pæne lønstigninger, intet inflationspres, høj opsparingskvote, ingen finansielle bobler eller finansielle ubalancer og voksende investeringer, fordi lønningerne stiger og det er svært at finde kvalificerede ansatte.
Hensyn til omverdenen
Med andre ord, god grund til at Fed forhøjer renten to gange i 2019, som forudset.
Men når det måske så bliver de sidste hop i dene cyklus, er det fordi Powell synes at tage et nyt hensyn til, hvad der sker i omverdenen, hvilket især vil sige Kina og Europa.
Når man dissekerer Fed-chefens ordvalg på onsdagens pressemøde, hæfter næsten alle sig ved, at Powell nu ser ud i verden. Fordi Fed vil "overvåge global økonomi og finansiel udvikling og vurdere implikationen for den økonomiske udvikling."
En tilsyneladende erkendelse af, at den globale udvikling kan påvirke USA's økonomi negativt. Trods det kendte faktum, at hjemmemarkedet spiller en altafgørende rolle for væksten.
Vægt på nøgletal
Dernæst skal udsigten til en trods alt mindre stram pengepolitik læses ind i, at Powell nu siger, at risici nu "rundt regnet er afbalancerede." Altså, at risici for forbedring eller forværring er fifty-fifty. Samt at Fed's vurdering af behovet for flere rentehop vil afhænge af pengemarkedskomiteens "vurdering" og ikke længere af "forventninger."
Det betyder, at data og nøgletal vil spille en større rolle i rentefastsættelsen,
Fordi,som Powell udtrykker det, når han spørger sig selv om, hvad for en slags år 2019 bliver: "Vi ved, at økonomien måske ikke bliver så venlig over for vore prognoser, som den var i år. Historien viser, at uforudsete begivenheder i løbet af året kan påvirke økonomien og betyde mere end en beskeden ændring fra de pengepolitiske prognoser, vi i dag offentliggør."
Kort sagt, Jerome Powell vil være fleksibel, når begivenheder tilsiger, at det er nødvendigt. Men sådan blev han ikke fortolket i markederne.
ikke siden 1994, og det er trods alt knap 25 år siden, har finansmarkederne reageret mere negativt på en melding fra en centralbankchef i USA. Amerikanske aktier faldt kraftigt til det laveste niveau i 15 måneder, mens Jerome Powell onsdag aften dansk tid fortalte om sin syn på verden.
I et blodrødt hav følger asiatiske og europæiske markeder siden trop torsdag.
Pointen er, at overalt i banker og investeringshuse havde man i egne prognoser forud for onsdagens rentemøde i Federal Reserve bygget op til, at Powell og den pengepolitiske komite uværgerligt ville skele til efterårets triste markedsudvikling, der gør 2018 til det værste aktieår siden finanskrisen.
Genmodificeret due
Sådan gik det ikke. Jerome Powell sprang ud som en genmodificeret due, der har både ørnekløer og -næb i behold.
Årets fjerde amerikanske rentehop - og det niende siden Fed i 2015 igen begyndte at hæve renterne - kom som de fleste iagttagere havde forudset.
I forhold til 2019 blev der imidlertid kun skruet marginalt ned for udsigten til flere rentestigninger. Fed forudser ikke længere tre rentehop, men kun to næste år. Sandsynligvis det første i maj eller juni og det andet til efteråret.
Om disse to rentehop - der vil bringe den ledende rente op på 2,75-3,00 pct. - så også realiseres, vil i høj grad afhænge af den økonomiske udvikling i ikke bare USA, men også i resten af verden.
Det er i denne sætning, vandene for alvor skiller blandt økonomiske iagttagere i USA.
Blandt de mere sortsynede er f. eks. Harm Bandholz, cheføkonom i New York for UniCredit. Han tror, at "den seneste globale udvikling og reaktionen på finansmarkederne betyder, at recession begynder tidligere, end vi lige nu forudser."
Om det bliver allerede i 2019 eller i 2020 er ikke ganske klart, men han er klart mere pessimistisk for især anden halvdel af 2019 end Federal Reserve, og han er sikker på, at Fed tvinges til at ændre pengepolitikken næste år.
Dramatisk skifte
På den anden fløj står Tom Porcelli, cheføkonom i RBC Capital Markets, der - en smule opsigtsvækkende - efter onsdagens pressekonference med Jerome Powell peger på et "dramatisk skifte", hvor Powell viste "hypersensivitet overfor volatilitet i finansmarkederne og overfloden af bekymringer i de seneste måneder."
I lyset af de nævnte massive globale kursdyk føler investorerne sig utvivlsomt ikke tilset med hypersensitiv omsorg af Powell. Men forklaringen bag Tom Porcellis ordvalg er, at han ser USA's økonomi fastholde en solid vækstrate i 2019 og måske også i 2020. Recession taler han slet ikke om.
Den korte version af hans optimisme er, at årets vækstrate i USA på ca. 3 pct. af bnp. sagtens kan fortsætte næste år på ryggen af lav ledighed, høj tillid for erhvervsliv og forbrugere, pæne lønstigninger, intet inflationspres, høj opsparingskvote, ingen finansielle bobler eller finansielle ubalancer og voksende investeringer, fordi lønningerne stiger og det er svært at finde kvalificerede ansatte.
Hensyn til omverdenen
Med andre ord, god grund til at Fed forhøjer renten to gange i 2019, som forudset.
Men når det måske så bliver de sidste hop i dene cyklus, er det fordi Powell synes at tage et nyt hensyn til, hvad der sker i omverdenen, hvilket især vil sige Kina og Europa.
Når man dissekerer Fed-chefens ordvalg på onsdagens pressemøde, hæfter næsten alle sig ved, at Powell nu ser ud i verden. Fordi Fed vil "overvåge global økonomi og finansiel udvikling og vurdere implikationen for den økonomiske udvikling."
En tilsyneladende erkendelse af, at den globale udvikling kan påvirke USA's økonomi negativt. Trods det kendte faktum, at hjemmemarkedet spiller en altafgørende rolle for væksten.
Vægt på nøgletal
Dernæst skal udsigten til en trods alt mindre stram pengepolitik læses ind i, at Powell nu siger, at risici nu "rundt regnet er afbalancerede." Altså, at risici for forbedring eller forværring er fifty-fifty. Samt at Fed's vurdering af behovet for flere rentehop vil afhænge af pengemarkedskomiteens "vurdering" og ikke længere af "forventninger."
Det betyder, at data og nøgletal vil spille en større rolle i rentefastsættelsen,
Fordi,som Powell udtrykker det, når han spørger sig selv om, hvad for en slags år 2019 bliver: "Vi ved, at økonomien måske ikke bliver så venlig over for vore prognoser, som den var i år. Historien viser, at uforudsete begivenheder i løbet af året kan påvirke økonomien og betyde mere end en beskeden ændring fra de pengepolitiske prognoser, vi i dag offentliggør."
Kort sagt, Jerome Powell vil være fleksibel, når begivenheder tilsiger, at det er nødvendigt. Men sådan blev han ikke fortolket i markederne.
