ANALYSE: Yderligere et par sten blev natten til onsdag hevet ud af fundamentet under præsident Donald Trumps politiske magt. Da demokraten Doug Jones slog den dybt kontroversielle Roy Moore i senatsvalget i Alabama reducerede det republikanernes flertal i Senatet fra 52-48 til 51-49. Det til trods for, at Trump kastede sin præsidentielle indflydelse ind i valgkampen, trodsede flere kvinder anklager mod Roy Moore om grov sex-chikane, og opfordrede til at stemme på ham.
Dermed er det også et nederlag for Trump, der kort forinden også tabte, da han støttede Moores modstander i det republikanske primærvalg. Inden da havde Trump tillige satset på den forkerte hest og ved et guvernørvalg i Virginia, hvor han støttede taberen.
Republikanere bevarer trods nederlaget i Alabama flertallet i Senatet, men det er det mindst mulige. Samtidigt er flertallet på ingen måder hugget i sten. Som sidste uges vedtagelse af Senatets udgave af skattereformen viste, så krævede det politisk armvridning på grænsen til fysisk vold at sikre en vedtagelse, fordi alle de demokratiske senatorer og en enkelt republikaner stemte imod.
Skattereformen berøres i sig selv ikke af valget i Alabama. Den er nu genstand for forhandling, hvor de republikanske flertal i Repræsentanternes Hus og Senatet skriver en fælles udgave, man håber at sende til underskrift i det Hvide Hus inden jul.
Omdrejningningspunktet er fortsat en stor reduktion af selskabsskatten, der er på 35 pct. Begge kamre vil have den ned på 20 pct. men i forsøget på at undgå en voldsom gældsforøgelse kan den ende på 22 pct.
I et længere perspektiv er det mere interessant, hvad det det betyder for Donald Trump og republikanerne, at Roy Moore blev slået af hesten i Alabama, hvor det er flere årtier siden, man sidst har valgt en demokrat til Senatet.
Ser man på de underliggende stemmetal, er der gode budskaber til demokraterne. De kvindelige vælgere stemte massivt på Jones med 58 mod 41 pct. ifølge exitpolls. Farvede vælgere, især afro-amerikanene, der udgjorde en tredjedel af vælgerne, var endnu mere overbevisende for at sende Doug Jones til Washington med 88 mod 11 pct. og de unge under 30 år stemte tilsvarende for demokraten med 60 mod 38 pct. Altså tre vælgergrupper, kvinder, farvede og unge, som demokraterne synes at skulle satse hårdt på inden midtvejsvalget næste efterår.
Bliver det nu nemmere for demokraterne at vinde et flertal tilbage i det ene eller begge af Kongressens kamre? Ikke nødvendigvis. For selv om man nu er ganske tæt på i Senatet, så er der ganske mange demokratiske senatorer, der står overfor valg i stater, der traditionelt er republikanske. Derfor handler det ikke kun om at vinde et par yderligere stater og få flertal, men også om at forsvare de eksisterende sæder i Senatet.
I Repræsentanternes Hus er demokraterne endnu længere bagud. De skal vende et republikansk flertal på 238 mod 193 for at få majoritet.
Det bliver op af bakke. Især fordi midtvejsvalget vil foregå i en periode, hvor ledigheden i USA er historisk lav, væksten er pæn, men ikke prangende, og Donald Trup måske har sikret en skattereform, der betyder øgede forbrugsmuligheder for mange vælgere. Ikke et dårligt udgangspunkt i et valgår, hvor "its the economy, stupid" som altid er et godt barometer for vælgernes aktuelle humør.
Dermed er det også et nederlag for Trump, der kort forinden også tabte, da han støttede Moores modstander i det republikanske primærvalg. Inden da havde Trump tillige satset på den forkerte hest og ved et guvernørvalg i Virginia, hvor han støttede taberen.
Republikanere bevarer trods nederlaget i Alabama flertallet i Senatet, men det er det mindst mulige. Samtidigt er flertallet på ingen måder hugget i sten. Som sidste uges vedtagelse af Senatets udgave af skattereformen viste, så krævede det politisk armvridning på grænsen til fysisk vold at sikre en vedtagelse, fordi alle de demokratiske senatorer og en enkelt republikaner stemte imod.
Skattereformen berøres i sig selv ikke af valget i Alabama. Den er nu genstand for forhandling, hvor de republikanske flertal i Repræsentanternes Hus og Senatet skriver en fælles udgave, man håber at sende til underskrift i det Hvide Hus inden jul.
Omdrejningningspunktet er fortsat en stor reduktion af selskabsskatten, der er på 35 pct. Begge kamre vil have den ned på 20 pct. men i forsøget på at undgå en voldsom gældsforøgelse kan den ende på 22 pct.
I et længere perspektiv er det mere interessant, hvad det det betyder for Donald Trump og republikanerne, at Roy Moore blev slået af hesten i Alabama, hvor det er flere årtier siden, man sidst har valgt en demokrat til Senatet.
Ser man på de underliggende stemmetal, er der gode budskaber til demokraterne. De kvindelige vælgere stemte massivt på Jones med 58 mod 41 pct. ifølge exitpolls. Farvede vælgere, især afro-amerikanene, der udgjorde en tredjedel af vælgerne, var endnu mere overbevisende for at sende Doug Jones til Washington med 88 mod 11 pct. og de unge under 30 år stemte tilsvarende for demokraten med 60 mod 38 pct. Altså tre vælgergrupper, kvinder, farvede og unge, som demokraterne synes at skulle satse hårdt på inden midtvejsvalget næste efterår.
Bliver det nu nemmere for demokraterne at vinde et flertal tilbage i det ene eller begge af Kongressens kamre? Ikke nødvendigvis. For selv om man nu er ganske tæt på i Senatet, så er der ganske mange demokratiske senatorer, der står overfor valg i stater, der traditionelt er republikanske. Derfor handler det ikke kun om at vinde et par yderligere stater og få flertal, men også om at forsvare de eksisterende sæder i Senatet.
I Repræsentanternes Hus er demokraterne endnu længere bagud. De skal vende et republikansk flertal på 238 mod 193 for at få majoritet.
Det bliver op af bakke. Især fordi midtvejsvalget vil foregå i en periode, hvor ledigheden i USA er historisk lav, væksten er pæn, men ikke prangende, og Donald Trup måske har sikret en skattereform, der betyder øgede forbrugsmuligheder for mange vælgere. Ikke et dårligt udgangspunkt i et valgår, hvor "its the economy, stupid" som altid er et godt barometer for vælgernes aktuelle humør.
