Der blev skabt 160.000 nye job i USA i april, hvilket er den laveste beskæftigelsesfremgang siden oktober.
Det viser den nye jobrapport. Et gennemsnit af de adspurgte analytikere havde forud for offentliggørelsen forventet en jobskabelse på 200.000, hvorfor udviklingen må betegnes som skuffende.
Arbejdsløsheden i verdens største økonomi forbliver uændret på 5 pct.
Jobrapporten, eller kongen af nøgletal, er den vigtigste indikator på udviklingen i den amerikanske økonomi.
Hos Danske Bank betegner man jobrapporten som svag, men understreger, at der ikke er grund til at gå i panik.
Ikke et godt tegn
"Selvom beskæftigelsesfremgangen var til den lidt svage side i forhold til, hvad vi har været vant til, så er der da trods alt tale om fremgang. Når det er sagt, så er det ikke et godt tegn, at beskæftigelsesfremgangen sløver ned, efter vi så, at væksten i første kvartal var svag," skriver senioranalytiker Mikael Olai Milhøj i et notat og uddyber:
"Det er for tidligt at råbe ulven kommer, men beskæftigelsesvæksten skulle gerne fortsætte med at vokse i et pænt tempo, da udviklingen i beskæftigelsen er et godt mål for den underliggende vækst i økonomien."
De nye tal kommer i kølvandet på en stærk udvikling i marts, hvor der blev skabt 215.000 nye job udenfor landbruget. Det var 10.000 flere, end analytikerne dengang forventede. Den nye jobrapport indeholder dog en nedjustering af førnævnte tal, så der nu de facto blev skabt 208.000 job i marts.
På den lidt mere positive side er den gennemsnitlige timeløn for husholdningerne steget med 2,5 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.
"Arbejdsmarkedsrapporten indeholder dog også positive overraskelser. Vi ser igen fremgang i industrien efter nogle sløje måneder – det er første fremgang siden februar. Samtidig stiger lønningerne også moderat. I april steg lønningerne med 0,3 pct. I forhold til samme periode året før, er lønningerne steget 2,5 pct. Efterhånden som køen af arbejdsløse amerikanere bliver kortere, kan der langsomt komme et pres for stigende lønninger," skriver Kim Blindbæk, makroanalytiker i Sydbank, i et analysenotat.
Holder rentedøren åben
Jobrapporten er sammen med udviklingen i inflationen det vigtigste måleinstrument for den amerikanske centralbank (Fed), når den skal beslutte, om renteniveauet skal justeres. I sidste uge fastholdt Fed-chef Janet Yellen helt som ventet den ledende rente i spændet 0,25-0,50 pct.
Forud for dagens nøgletal slog de fire lokale Fed-direktører fra San Francisco, St. Louis, Atlanta og Dallas uafhængigt af hinanden fast, at man fortsat ikke har opgivet tanken om at løfte renten på det næste møde i juni.
"My holdning til juni er, at det er et åbent møde, hvor vi vil have en masse ny data sammenlignet med marts. Vores muligheder er på nuværende tidspunkt åbne," siger James Bullard, chef for Fed i St. Louis, til Bloomberg.
Ifølge sidstnævnte medie mener investorerne dog på nuværende tidspunkt, at der blot er 10 pct. chance for et rentehop før sommerferien - og at det mest realistiske scenarie for endnu en indgriben bliver på rentemødet i september.
Den betragtning er man enig i hos Danske Bank.
"Selvom den amerikanske centralbank stadig prøver at holde muligheden for en rentestigning i juni åben, så tror vi, at vi skal helt frem til september, før den igen sætter renten op - især nu hvor beskæftigelsesvæksten ikke var så høj som de seneste måneder," skriver Mikael Olai Milhøj.
Det viser den nye jobrapport. Et gennemsnit af de adspurgte analytikere havde forud for offentliggørelsen forventet en jobskabelse på 200.000, hvorfor udviklingen må betegnes som skuffende.
Arbejdsløsheden i verdens største økonomi forbliver uændret på 5 pct.
Jobrapporten, eller kongen af nøgletal, er den vigtigste indikator på udviklingen i den amerikanske økonomi.
Hos Danske Bank betegner man jobrapporten som svag, men understreger, at der ikke er grund til at gå i panik.
Ikke et godt tegn
"Selvom beskæftigelsesfremgangen var til den lidt svage side i forhold til, hvad vi har været vant til, så er der da trods alt tale om fremgang. Når det er sagt, så er det ikke et godt tegn, at beskæftigelsesfremgangen sløver ned, efter vi så, at væksten i første kvartal var svag," skriver senioranalytiker Mikael Olai Milhøj i et notat og uddyber:
"Det er for tidligt at råbe ulven kommer, men beskæftigelsesvæksten skulle gerne fortsætte med at vokse i et pænt tempo, da udviklingen i beskæftigelsen er et godt mål for den underliggende vækst i økonomien."
De nye tal kommer i kølvandet på en stærk udvikling i marts, hvor der blev skabt 215.000 nye job udenfor landbruget. Det var 10.000 flere, end analytikerne dengang forventede. Den nye jobrapport indeholder dog en nedjustering af førnævnte tal, så der nu de facto blev skabt 208.000 job i marts.
På den lidt mere positive side er den gennemsnitlige timeløn for husholdningerne steget med 2,5 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.
"Arbejdsmarkedsrapporten indeholder dog også positive overraskelser. Vi ser igen fremgang i industrien efter nogle sløje måneder – det er første fremgang siden februar. Samtidig stiger lønningerne også moderat. I april steg lønningerne med 0,3 pct. I forhold til samme periode året før, er lønningerne steget 2,5 pct. Efterhånden som køen af arbejdsløse amerikanere bliver kortere, kan der langsomt komme et pres for stigende lønninger," skriver Kim Blindbæk, makroanalytiker i Sydbank, i et analysenotat.
Holder rentedøren åben
Jobrapporten er sammen med udviklingen i inflationen det vigtigste måleinstrument for den amerikanske centralbank (Fed), når den skal beslutte, om renteniveauet skal justeres. I sidste uge fastholdt Fed-chef Janet Yellen helt som ventet den ledende rente i spændet 0,25-0,50 pct.
Forud for dagens nøgletal slog de fire lokale Fed-direktører fra San Francisco, St. Louis, Atlanta og Dallas uafhængigt af hinanden fast, at man fortsat ikke har opgivet tanken om at løfte renten på det næste møde i juni.
"My holdning til juni er, at det er et åbent møde, hvor vi vil have en masse ny data sammenlignet med marts. Vores muligheder er på nuværende tidspunkt åbne," siger James Bullard, chef for Fed i St. Louis, til Bloomberg.
Ifølge sidstnævnte medie mener investorerne dog på nuværende tidspunkt, at der blot er 10 pct. chance for et rentehop før sommerferien - og at det mest realistiske scenarie for endnu en indgriben bliver på rentemødet i september.
Den betragtning er man enig i hos Danske Bank.
"Selvom den amerikanske centralbank stadig prøver at holde muligheden for en rentestigning i juni åben, så tror vi, at vi skal helt frem til september, før den igen sætter renten op - især nu hvor beskæftigelsesvæksten ikke var så høj som de seneste måneder," skriver Mikael Olai Milhøj.
