Det koster det offentlige milliarder hvert år at sende ledige danskere i aktivering.
Men det er meget svært at måle, at et af de helt centrale aktiveringsinstrumenter reelt får flere danskere i job.
Det viser et nye studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
“Vi kan ikke måle nogen forskel på dem, der bliver aktiveret meget og dem, der bliver aktiveret mindre,” siger Anders Bruun Jonassen, der er forfatteren bag studiet.
”Vi kan ikke udelukke små effekter, men vi kan konkludere, at der i hvert fald ikke er nogen nævneværdige effekter.”
Helt konkret kigger det nye studie på den del af aktiveringssystemet, der kaldes vejledning og opkvalificering, som dækker alt fra opkvalificeringskurser til vejledning i, hvordan man søger et job eller skriver et cv.
Det er et centralt værktøj og udgør halvdelen af aktiveringssystemet.
Koster 13 mia kr om året
I 2011 ændrede man systemet, så kommunerne ikke længere får betalt 30 pct. af udgiften til kontanthjælpsmodtagere, der er i den form for aktivering, af staten. Det fik aktiveringen til at falde drastisk svarende til, at der bliver aktiveret omkring 5.000 kontanthjælpsmodtagere mindre hver uge.
Men trods det store fald i aktivering gennem vejledning og opkvalificering, kan Rockwool Fonden ikke aflæse i tallene, at det har haft en effekt på, hvor mange ledige danskere, der kom i job.
“Hvis du kun kigger på, hvor meget beskæftigelse, der kommer ud af det, så kunne man dengang reducere aktiveringsomfanget og dermed spare mange ressourcer uden, at det påvirkede beskæftigelsen. Det er den klare konklusion. Det stiller selvfølgelig spørgsmålet, om man kan reducere aktiveringen yderligere uden, at det vil mindske beskæftigelsen,” siger Anders Bruun Jonassen.
I alt bruges der årligt 13 mia. kr. på den aktive beskæftigelsesindsats, heraf bruger kommunerne 7 mia. kr. på aktivering.
Omskolet fra finans til pulversvejser
Selvom studiet sår tvivl om, hvor effektivt aktivering er til at få ledige i job, mener hverken kommuner eller arbejdsgivere, at der er grund til at skære yderligere ned for aktiveringen.
I stedet vil de satse mere på konkret virksomhedsrettet aktivering i stedet for brede opkvalificeringskurser og hjælp til cv-skrivning.
“Det kan f.eks. være Arriva, der har brug for buschauffører. Hvis vi hjælper nogen med at få et stort kørekort, så de kan blive buschauffører, så ansætter Arriva dem. Sådan nogle modeller virker helt konkret,” siger Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune (S) og formand for arbejdsmarkedsudvalget i KL.
Han forklarer, at han i sin egen kommune har lavet et partnerskab med erhvervslivet. Her fokuserer de på at opkvalificere folk til konkrete stillinger, som erhvervslivet ikke kan få besat. F.eks. har kommunen været med til at skaffe Bladt Industries 50 pulversvejsere, som de ikke kunne rekruttere, forklarer Thomas Kastrup Larsen.
"Gennem jobcentret fik uddannet dem, der var behov for. Det er folk, der er gået fra at være ansat i finanssektoren til at være pulversvejsere og lave vindmøllefundamenter," siger Thomas Kastrup Larsen.
DA: Ikke et guldæg
Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, mener, at studiet fra Rockwool Fonden viser, at ”aktivering i sig selv ikke er et guldæg”.
Men i stedet for at skære ned på det, mener han, at man i stedet hele tiden skal måle på, hvad der virker bedst og flytte pengene derhen.
“Der er ret stor forskel på de kommuner, der gør det godt, og de kommuner, der gør det dårligt. Rigsrevisionen har vist, at hvis de ineffektive jobcentre lærte af de effektive, så ville der være ca. 26.500 fuldtidspersoner, der ville kunne få et job,” siger Jacob Holbraad.
Ligesom i Aalborg mener han, at opskriften er, at jobcentrene fokuserer mere på virksomhedernes behov.
"Grundlæggende er der enighed om, at den bedste aktiveringsindsats for ledige er at komme ud på en privat virksomhed. Det er det, der giver den bedste effekt ift. at få ledige i job," siger DA-direktøren.
Tidligere overvismand: Aktivering fungerer
Michael Svarer, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand, har tidligere selv kigget på effekterne af aktivering. Han mener først og fremmest, at man kan læse analysen som en blåstempling af den ændring man lavede i 2011.
“Grunden til at man lavede ændringen var, at man kunne se, at instrumentet blev brugt rigtig meget, det var meget dyrt og de studier der var viste, at det ikke havde særlig gode effekter i at få folk i job. Det, viser analysen, var en god idé,” siger Michael Svarer.
Men om man kan skrue endnu mere ned for den milliarddyre aktivering uden at det går ud over jobeffekterne, tvivler Michael Svarer på.
“Jeg hører til dem, der mener, at en aktiv arbejdsmarkedspolitik har ret gode effekter. Man skal ikke undervurdere, at det har en stor betydning for, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Men det er ikke det samme som at sige, at det er optimalt indrettet.”
Men det er meget svært at måle, at et af de helt centrale aktiveringsinstrumenter reelt får flere danskere i job.
Det viser et nye studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
“Vi kan ikke måle nogen forskel på dem, der bliver aktiveret meget og dem, der bliver aktiveret mindre,” siger Anders Bruun Jonassen, der er forfatteren bag studiet.
”Vi kan ikke udelukke små effekter, men vi kan konkludere, at der i hvert fald ikke er nogen nævneværdige effekter.”
Helt konkret kigger det nye studie på den del af aktiveringssystemet, der kaldes vejledning og opkvalificering, som dækker alt fra opkvalificeringskurser til vejledning i, hvordan man søger et job eller skriver et cv.
Det er et centralt værktøj og udgør halvdelen af aktiveringssystemet.
Koster 13 mia kr om året
I 2011 ændrede man systemet, så kommunerne ikke længere får betalt 30 pct. af udgiften til kontanthjælpsmodtagere, der er i den form for aktivering, af staten. Det fik aktiveringen til at falde drastisk svarende til, at der bliver aktiveret omkring 5.000 kontanthjælpsmodtagere mindre hver uge.
Men trods det store fald i aktivering gennem vejledning og opkvalificering, kan Rockwool Fonden ikke aflæse i tallene, at det har haft en effekt på, hvor mange ledige danskere, der kom i job.
“Hvis du kun kigger på, hvor meget beskæftigelse, der kommer ud af det, så kunne man dengang reducere aktiveringsomfanget og dermed spare mange ressourcer uden, at det påvirkede beskæftigelsen. Det er den klare konklusion. Det stiller selvfølgelig spørgsmålet, om man kan reducere aktiveringen yderligere uden, at det vil mindske beskæftigelsen,” siger Anders Bruun Jonassen.
I alt bruges der årligt 13 mia. kr. på den aktive beskæftigelsesindsats, heraf bruger kommunerne 7 mia. kr. på aktivering.
Omskolet fra finans til pulversvejser
Selvom studiet sår tvivl om, hvor effektivt aktivering er til at få ledige i job, mener hverken kommuner eller arbejdsgivere, at der er grund til at skære yderligere ned for aktiveringen.
I stedet vil de satse mere på konkret virksomhedsrettet aktivering i stedet for brede opkvalificeringskurser og hjælp til cv-skrivning.
“Det kan f.eks. være Arriva, der har brug for buschauffører. Hvis vi hjælper nogen med at få et stort kørekort, så de kan blive buschauffører, så ansætter Arriva dem. Sådan nogle modeller virker helt konkret,” siger Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune (S) og formand for arbejdsmarkedsudvalget i KL.
Han forklarer, at han i sin egen kommune har lavet et partnerskab med erhvervslivet. Her fokuserer de på at opkvalificere folk til konkrete stillinger, som erhvervslivet ikke kan få besat. F.eks. har kommunen været med til at skaffe Bladt Industries 50 pulversvejsere, som de ikke kunne rekruttere, forklarer Thomas Kastrup Larsen.
"Gennem jobcentret fik uddannet dem, der var behov for. Det er folk, der er gået fra at være ansat i finanssektoren til at være pulversvejsere og lave vindmøllefundamenter," siger Thomas Kastrup Larsen.
DA: Ikke et guldæg
Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, mener, at studiet fra Rockwool Fonden viser, at ”aktivering i sig selv ikke er et guldæg”.
Men i stedet for at skære ned på det, mener han, at man i stedet hele tiden skal måle på, hvad der virker bedst og flytte pengene derhen.
“Der er ret stor forskel på de kommuner, der gør det godt, og de kommuner, der gør det dårligt. Rigsrevisionen har vist, at hvis de ineffektive jobcentre lærte af de effektive, så ville der være ca. 26.500 fuldtidspersoner, der ville kunne få et job,” siger Jacob Holbraad.
Ligesom i Aalborg mener han, at opskriften er, at jobcentrene fokuserer mere på virksomhedernes behov.
"Grundlæggende er der enighed om, at den bedste aktiveringsindsats for ledige er at komme ud på en privat virksomhed. Det er det, der giver den bedste effekt ift. at få ledige i job," siger DA-direktøren.
Tidligere overvismand: Aktivering fungerer
Michael Svarer, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand, har tidligere selv kigget på effekterne af aktivering. Han mener først og fremmest, at man kan læse analysen som en blåstempling af den ændring man lavede i 2011.
“Grunden til at man lavede ændringen var, at man kunne se, at instrumentet blev brugt rigtig meget, det var meget dyrt og de studier der var viste, at det ikke havde særlig gode effekter i at få folk i job. Det, viser analysen, var en god idé,” siger Michael Svarer.
Men om man kan skrue endnu mere ned for den milliarddyre aktivering uden at det går ud over jobeffekterne, tvivler Michael Svarer på.
“Jeg hører til dem, der mener, at en aktiv arbejdsmarkedspolitik har ret gode effekter. Man skal ikke undervurdere, at det har en stor betydning for, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Men det er ikke det samme som at sige, at det er optimalt indrettet.”
