ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Agentur venter oliehop i ny prognose

Olieklubben OPEC holder produktionspedalen i bund i det kommende år, men det gør olielande uden for klubben ikke, og det vil presse prisen i vejret.

Det forudser IEA, Det Internationale Energi Agentur, i en frisk analyse, hvor de samtidig forudser en tvunget nytænkning af olieindustrien som helhed.

Tidligere forventede agenturet en vækst på 1.3 mio. daglige tønder uden for OPEC i 2015, men det er nu sænket til 950.000 tønder om dagen.

"Tegn på vending"

Størstedelen af faldet er fra Columbia, som IEA venter reducerer produktionen med 175.000 daglige tønder i år, mens USA og Canada står for et samlet fald på 175.000 daglige tønder i IEA's prognose for 2015. 

"En genopretning af prisen - udover en stor afbrydelse - kommer måske ikke med det samme, men der er tegn på, at det vil vende," skriver IEA, som forventer fald i udbuddet på længere sigt, fordi prisdykket skaber forsinkelser og dermed en mindre produktion, som mindsker det nedadgående pres på prisen.

Industrien skal genopfinde sig selv - igen

Trods udsigterne til stigende priser på grund af et lavere udbud, som er et "lys for enden af tunnellen" for olieselskaberne, påpeger IEA, at det er nye tider.

"De næste par år kan meget vel være en periode med et opgør for et marked og en industri, som i løbet af sin 150-årige historie i perioder er blevet nødt til at genopfinde sig selv," lyder det.
 
En tønde af den amerikanske WTI-olie koster i dag fredag 47,05 dollar, mens Nordsøolien Brent koster 48,96 dollar tønden.

Læs IEA's opdaterede forventninger her.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis