Mens Danske Bank tidligere på dagen fremlagde sin interne undersøgelse om hvidvasksagen, har et politisk flertal bestående af VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF klappet en ny aftale om bekæmpelse af hvidvask af, der netop er blevet præsenteret.
Aftalen skal slå fast, at hverken de danske myndigheder eller det danske samfund på nogen tænkelig måde accepterer hvidvask, lyder det.
Centralt i aftalen øges bødestørrelsen for hvidvask med 800 pct., mens også en ny fast track-ordning skal gøre det muligt for banker at indefryse mistænkelige transaktioner. Det bliver forbudt at anvende og veksle 500-euro sedler i Danmark, som i høj grad bruges til lyssky formål.
"Ingen skal være i tvivl om, at der bliver slået både hårdt og effektivt ned på hvidvask i Danmark, hvad end det foregår herhjemme, eller i afdelinger i udlandet," siger erhvervsminister Rasmus Jarlov, der heller ikke lægger skjul på, at man har afventet offentliggørelsen af Danske Banks interne undersøgelse i dag med at fremlægge den nye politiske aftale om hvidvask.
"Det kan ikke undskyldes, at Danske Bank ser ud til i årevis at være blevet brugt til hvidvask i gigantisk omfang," siger Rasmus Jarlov og fastslår, at "vi vil have en ren og stærk finanssektor i Danmark".
Ville koste Danske Bank 24-30 mia. kr.
I forhold til bødestørrelsen henviser ministeren til, at Danske Bank formentlig har tjent omkring 1,5 mia. kr. på hvidvask i sin estiske filial.
”Hvis en bank i fremtiden har en fortjeneste på 1,5 mia. kr. på hvidvask, så vil der være et bødeniveau på mellem 24 og 30 mia. kr. Det er meget højt, og vi sætter det så højt, fordi vi ikke vil acceptere sager af denne karakter. Det bliver så vidt vi kan vurdere det højeste bødeniveau i Europa,” siger Rasmus Jarlov.
Der vil dog blive taget højde på bankernes betalingsevne, sådan at banker ikke skal gå ned på baggrund af en sag om hvidvask.
"Men i en sag som denne, ville det heller ikke være tilfældet. Danske Bank ville have været i stand til at betale en bøde i denne størrelse på mellem 24 og 30 mia. kr., selvom de ville have gjort ondt,” siger Rasmus Jarlov.
Til stede ved præsentationen var - udover den konservative erhvervsminister - erhvervordfører Torsten Schack Poulsen (V), erhvervsordfører May-Britt Kattrup (LA), formand for Folketingets Erhvervsudvalg Morten Bødskov (S), partileder Morten Østergaard (R) og finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF). Dansk Folkeparti var ikke med ved præsentationen.
Tidligere på ugen fortalte direktør for Revisorjura.dk og ekspert i hvidvaskregler Jakob Dedenroth dog, at større bødetakster i hans øjne ikke er det bedste våben, hvis man vil hvidvask til livs.
"Jeg tror, det er kontrollen, der har betydning. Pengene vil bankerne ikke rigtig mærke. Det er meget værre at blive opdaget i ikke at have overholdt reglerne end at få en bøde," sagde han.