Jørgen Grønnegård: Kommission er en åben ladeport for pengetransporter til advokater

Jonas Dahl var kun skatteminister for SF i 48 dage, og det tog mindre end en halv time at afhøre ham, da han satte sig i vidnestolen foran den kommission, der undersøger de seneste års skandaler i Skat.

Alligevel har staten indtil videre betalt næsten 1 mio. kr. i salær plus dækket andre omkostninger for 140.000 kr. til den advokat, der fungerer som hans bisidder i sagen.

Netop den udgift er ifølge professor emeritus ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen et godt eksempel på, hvorfor kommissionen både bliver den dyreste nogensinde, og på flere af de udfordringer som den blev født med, da den blev vedtaget i 2017 og udvidet i 2018.

“Kommissoriet er så bredt og upræcist, som noget overhovedet kan være. Det betyder, at man har åbnet en ladeport for pengetransporter til de advokater, der er bisiddere. Jonas Dahl er nok ikke den mest centrale person, så det er nok ikke der, vi skal søge efter de muligt politiske hovedansvarlige,” siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Børsen har gennemgået de foreløbige udgifter til de bisiddere, der skal sikre retssikkerheden for tidligere embedsmænd og politikere. Hele kommissionen har indtil videre kostet 131 mio. kr. ud af et budget på 308 mio. kr., hvor advokatudgifterne alene ventes at løbe op i 130 mio. kr.

Efter de første 108 vidneafhøringer af blandt andet ni tidligere skatteministre i den del af afhøringerne, der handler om svindel med udbytteskat, har bisidderne fået udbetalt 27 mio. kr. før moms plus transportgodtgørelse og udlæg til overnatning. Dertil skal lægges udgifter til kommissionens dommere og sekretariat, der i 2019 og 2020 hævede henholdsvis 35 mio. og 34 mio. kr. i løn.

Forude venter endnu mindst to års afhøringer af andre vidner, før kommissionen kommer med sine første konklusioner om, hvorvidt ministre eller embedsmænd kan drages til ansvar for de forskellige skandaler.

Børsens gennemgang af salærudgifterne viser også, at en tidligere skattemedarbejder valgte sin ægtefælle som bisidder, selvom han ikke er advokat. Det sikrede parret 78.000 kr. til fællesøkonomien.

Sammenlignet med Jonas Dahl har Holger K. Nielsen, der sad som SF's skatteminister i 14 måneder, valgt en betydeligt billigere bisidder, der til dato “kun” har hævet 418.000 kr. i advokatsalær. Jonas Dahl er i dag hospitalsdirektør i Randers og oplyser, at han har bedt sin advokat Christian Ditlev Hindkjær om at deltage i de møder, der er relevante for ham.

“

Man har været mere optaget af at få en politisk gevinst og udstille politiske modstandere gennem afhøringer

Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus

“En kommission er en uhyre dyr måde at afklare ting på, men det har man politisk besluttet, og da jeg ikke længere er i politik, vil jeg ikke gå ind i en polemik omkring det,” siger Jonas Dahl.

Christian Ditlev Hindkjær er fra Aarhus, og en del af årsagen til advokatregningens størrelse er hans udgifter til transport og overnatning. Alligevel er hans advokatsalær baseret på et tidsforbrug, der er dobbelt så stort sammenlignet med den tid, som Holger K. Nielsens advokat, Arvid Andersen, har brugt.

Christian Ditlev Hindkjær har således været til møder i kommissionen i flere dage, end Jonas Dahl var minister – nemlig 50 gange.

Hverken Christian Ditlev Hindkjær eller Arvid Andersen har ønsket at kommentere størrelsen på deres advokatsalærer.

Jørgen Grønnegård Christensen understreger, at det er helt berettiget, at begge vidner har haft en bisidder af hensyn til deres retssikkerhed, fordi kommissionen blandt andet skal vurdere, om loven om ministeransvar er blevet overtrådt.

Alligevel afdækker udbetalingerne til de to bisiddere et centralt problem ved kommissionen, som ifølge ham skal undersøge for bredt og for lang tid tilbage; at afhøre Jonas Dahl, når han kun var minister i 48 dage, er for eksempel spild af både tid og penge, mener Jørgen Grønnegård Christensen.

Det var et bredt flertal i Folketinget ført an af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der i 2017 vedtog, at kommissionen skulle gennemføres. På netop det tidspunkt sad Jørgen Grønnegård i et udvalg, der var i fuld gang med at undersøge, hvordan man bedst undersøger skandaler i den offentlige forvaltning.

Da udvalget kom med sin betænkning i 2018, var man enige om flere anbefalinger til, hvordan arbejdet i fremtidige kommissioner kunne effektiviseres, blandt andet ved at afgrænse opgaven både tids- og emnemæssigt.

“Midt i det arbejde kom så diskussionen om den her nye skattekommission, hvilket viser, hvor utroligt ringe effekt de principielle overvejelser havde på politikerne. Det var ret bizart at opleve,” siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Indtil videre har 45 advokater hævet honorar som bisiddere for mere end 80 personer lige fra tidligere ministre og departementschefer til menige HK'ere, der alle i princippet risikerer at få en mere eller mindre alvorlig kritik for den måde, de udførte deres job på for mange år siden.

Netop risikoen for, at hans klient risikerer en ansvarssag på den anden side af kommissionen, er årsagen til, at advokat Jacob Aaes er den advokat, der hidtil har modtaget det største honorar for sit arbejde i kommissionen: 1,6 mio. kr. har han indtil videre faktureret for at være bisidder for den tidligere inddrivelsesdirektør Jens Sørensen.

“Jeg synes, det er logisk, at Jens Sørensen har kostet mest. Han har været med i en stor del af forløbet og har haft forskellige roller, og der er ikke mange afhøringer, hvor hans navn ikke er blevet nævnt. Han har været meget central og har desuden været forsøgt hængt ud i pressen,” siger Jacob Aaes.

En anden topscorer på salærlisten er advokat Christian Bachmann, der har hævet et salær på 1,4 mio. kr. for at være bisidder for den tidligere økonomidirektør i Skat Karsten Juncher. Han forklarer, at Karsten Juncher har været økonomidirektør i en lang periode, og derfor vil udgifterne til hans bisidder blive tilsvarende høje.

“Det er en retssikkerhedsgaranti for en mand, der bliver inviteret ind i en kommission, at han får en bisidder. Jeg noterer den tid, som jeg bruger på sagen, og hvis du selv var i søgelyset i en sådan kommission, tror jeg også, at du vil foretrække, at din bisidder var tæt på, hvad der foregik,” siger Christian Backmann.

Han peger desuden på, at der også kan komme noget konstruktivt ud af kommissionens arbejde:

“En kommission tager lang tid, er dyr, og når rapporten kommer, er det ikke sikkert, at der længere er nogen, der synes, at den er interessant. Men læringen kan alligevel være vigtig for den offentlige forvaltning, når store tocifrede milliardbeløb har forladt statskassen på udbyttesvindel, it-projekter og manglende succesfulde rationaliseringer,” siger Christian Backmann.

Jørgen Grønnegård Christensen anerkender, at advokaterne passer deres arbejde, når de tropper op til afhøringerne i det, der også er blevet kaldt for “evighedskommissionen”.

“Alle står i en vanskelig situation med det her. Advokaterne gør sådan set bare det, de skal, når de fungerer som en retssikkerhedsgaranti for deres klienter. Og politikerne har givet dem muligheden, fordi det skal foregå under retssikkerhedsmæssigt tilfredsstillende rammer,” siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Hvis politikerne havde haft et reelt ønske om at få undersøgt, hvad der gik galt i Skat, og få et svar, der kan bruges, så de samme ting ikke kan ske igen, burde de ikke have nedsat en undersøgelseskommission, mener han.

Folketinget kunne i stedet have nedsat en ekspertgruppe, som den covid-19-gruppe, der blev ledet af netop Jørgen Grønnegård Christensen. Gruppen brugte blot seks måneder på at lave en udredning af den danske regerings håndtering af coronapandemiens første fase. Prisen for det arbejde er endnu ikke gjort op.

“Der beskæftigede vi os med juridiske problemstillinger uden at beskæftige os med ansvarsspørgsmål. Dermed slap vi for at tage det retssikkerhedsmæssige hensyn, som både fordyrer kommissionens arbejde og er med til at trække det i langdrag,” siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Han frygter, at de konklusioner, som kommissionen kommer med, når de er færdige om tre til fire år, ikke bliver særligt interessante.

“Skatteforvaltningen har stadig alvorlige problemer, der kan føres tilbage til 2004, men det bliver stadig en beretning, der beskæftiger sig med noget, der er historisk på det tidspunkt, når den udkommer,” siger Jørgen Grønnegård Christensen.

“Man har været mere optaget af at placere et ansvar end af at lære. Man har været mere optaget af at få en politisk gevinst og udstille politiske modstandere gennem afhøringer,” siger han.

thsv@borsen.dk