5G gør sit indtog – men det bliver en langsom revolution

Der er sket meget i trådløs kommunikation, siden vi fik de første mobiltelefoner, der kunne sende tekstbeskeder og lade os browse på nettet. Nu har vi efterhånden i årevis haft smartphones, der kan næsten altin i en grad, så man sjældent ser yngre mennesker gå en tur uden at stirre ned i telefonen, og som ikke kan finde vej med et gammeldags land­kort. Men distraktionerne til trods har smartphones været et kvante­spring i muligheden for kommunikation, vidensdeling, handel på nettet og mange andre ting. Har vi så overhovedet brug for, at telefonen kan mere?

Smartphones er en moden teknologi, og forbedringer i tekno­logien er kun små. 5G er imidlertid på vej, og det kræver smart­phones, der er udviklet til det. Men selv om spillere som Qualcomm og andre store teknologivirksomheder, der har en finger eller mange med i 5G-spillet, profilerer 5G som en helt ny verden for forbrugerne, forekommer det en anelse overdrevet.

Hvis man er vant til 4G og god dækning, kan man eksempelvis sagtens allerede nu streame film – og det vil 5G og en hurtigere hastighed trods alt ikke ændre på.

Set udefra kan det virke som om, at man nogle gange taler en ny teknologi op, bare fordi det er nyt. Hvad skal vi egentlig med 5G?

“Inden for mobil netværksteknologi får vi en ny generation omkring hvert tiende år. Det hænger blandt andet sammen med Moore’s Lov inden for computerteknologi, der siger, at proceskraften fordobles for hver gang, der går 18 måneder. Det betyder, at man når en grænse for, hvor meget den eksisterende generation af trådløse netværk kan udnytte,” siger professor Preben Mogensen, professor på Aalborg Universitets institut for elektroniske systemer.

Han peger på tre områder, hvor 5G vil kunne gøre en vigtig forskel. For det første vil det give forbrugerne et langt hurtigere og mere stabilt internet. For det andet vil 5G være det trådløse kabel, som især industrielle virksomheder vil drage nytte af.

“

Med 5G bliver mulighederne endnu bedre for at kunne måle alle mulige ting

Preben Mogensen

Og for det tredje vil denne generation af netværksteknologi gøre det muligt at forbinde alting – det såkaldte Internet of Things (IoT, red.) bliver nu for alvor muligt.

“Man er jo tyvstartet inden for 4G med IoT, idet man allerede har billige enheder med lavt energiforbrug, der er tilkoblet. Sensorer i skraldespanden, vandmålere, elektricitetsmålere og overvågningskameraer er allerede en realitet mange steder, men med 5G bliver mulighederne endnu bedre for at kunne måle alle mulige ting. Alt fra logistik, der giver et opdateret overblik over varelagre, containere og hospitalssenge til varmefølsomme kameraer i supermarkedernes kølediske, overvågningskameraer, der ikke falder ud grundet manglende forbindelse og langt mere effektiv elektricitetsstyring i samfundet med bedre differentiering af priser,” siger professoren.

Sensorer af forskellig art vil blive indbygget i mange ting. Og hvis nogle fodboldinteresserede læsere har undret sig over, hvordan man måler, hvor langt en fodboldspiller løber under en kamp, så er forklaringen, at der kobles sensorer på spillerne. Da Tyskland vandt VM i 2014, var spillerne både under forudgående træning og selve turneringen udstyret med Adidas’ micoach-teknologi, så trænerne både live og senere kunne studere spillernes løbemønstre, acceleration, distance og puls. De store fodboldklubber bruger i dag sådanne teknologier.

En af de allerstørste potentielle muligheder i anvendelsen af 5G er i produktionsvirksomhederne. Med den hurtige og stabile trådløse forbindelse med meget lav responstid vil man kunne få mobile robotter og fleksible transportbånd til at arbejde tættere sammen. På Aalborg Universitet og andre steder arbejder man i dag med visioner om “swarm production”, der er produktionsanlæg inspireret af den kompleksitet og dynamiske samhørighed og kommunikation, man finder hos bier, fisk, fugle og myrer, som skaber en slags “sværm intelligens”.

Alle de enheder, der indgår i produktionen, bliver en del af “sværmen” og dermed bedre rustet til de komplekse udfordringer i industri 4.0, der indeholder myriader af forskellige teknologier og muligheder.

Preben Mogensen mener, at vi kommer væk fra den lineære produktion til en langt mere fleksibel produktion med mulighed for via mange forskellige moduler hurtigt at kunne iværksætte små produktionsserier og skræddersyede produkter.

“Bilindustrien vil eksempelvis kunne lave langt flere forskellige modeller uden af skulle sætte et helt nyt transportbånd op til hver model,” forklarer han.

Apropos bilindustrien så nævnes selvkørende biler ofte som et eksempel i 5G-snakken. Visionen bag selvkørende biler er øget trafiksikkerhed og intelligent trafikstyring. Det kræver, at bilerne er på nettet og kan kommunikere med hinanden. Og her er det vigtigt, at bilerne kan reagere lynhurtigt på ny information.

Hvis man forestiller sig en selvkørende bil, der kører 80 km/t og skal bremses via en kommando afgivet på 4G, så vil bilen på 50 ms nå at køre 111 centimeter. Men hvis bilen er på 5G, vil den på 1 ms kun nå at køre 2,22 centimeter.

Men her støder man på problemet med behovet for mange stationer, der giver tilstrækkelig dækning. Det forekommer usand­synligt, at der inden for de næste mange år vil blive så mange stationer i Danmark, at 5G kan være landsdæk­kende. Og dermed punkteres visionen om et intelligent trafiknet. Men den holdes alligevel stadig i live – alene af den grund, at der årligt dør 1,35 mio. mennesker i trafikuheld. Den anden tekniske mulighed, der allerede er muliggjort med 4G, er, at bil­erne snakker direkte sammen over radioen uden 5G-stationer.

“Jeg ser på kort sigt ikke en direkte sammenhæng mellem selvkørende biler og 5G. Jeg har siddet med bilprodu­center, der siger, at det i første omgang handler om biler, der har sensorer og computerkraft til at at køre autonomt – måske assisteret af direkte kommunikation mellem bilerne. 5G-netværk for selvkørende biler ligger længere ude i fremtiden. Engang i fremtiden vil 5G kunne gøre en forskel, hvis vi får op­daterede 3D-kort i realtid, og bilen kan se om hjørner og igen­nem biler ved også at udnytte andre bilers sensorer,” siger Preben Mogensen.

Dermed nærmer vi os også et andet følsomt emne med 5G-visionen – overvågning. Hvis vi er aktive på internettet, så oplever vi allerede i dag, at vi lever i en “filterboble”, hvor vi mod­tager information og annoncer baseret på vores digitale historik. I Steven Spielbergs film “Minority Report” fra 2002 støder hovedpersonen spillet af Tom Cruise på store digitale skærme rundt omkring, som øjeblikkeligt identificerer ham og giver ham personificerede annoncer. I praksis er den teknologi nu mulig. Men der er mere på vej. Augmented Reality (AR, red.) lægger et virtuelt lag ovenpå virkeligheden, så man ved at kigge på noget gennem AR-briller eller kameraet i en smartphone eller tablet får en masse relevant information.

“

Jeg ser på kort sigt ikke en direkte sammenhæng mellem selvkørende biler og 5G

Preben Mogensen

“Der går ikke mere end fem år, så vil forbrugerne i stor stil have smarte semitransparente briller, som giver noget ekstra infor­mation. Men der er også en risiko for, at man herved får infor­mation med en vis bias, eller informationer man ikke ønsker,” siger Preben Mogensen.

Men der er også her store anvendelsesmuligheder i virksom­hederne. På en produktionsvirksomhed vil teknikere med AR-teknologi kunne observere reservedele, der trænger til repa­ration eller udskiftning og samtidig få relevante instruk­tioner frem. Men AR har mange muligheder, blandt andet i detailsektoren som guide til kunderne eller foran spejlet i tøjbutikken, så man kan prøve tøj uden at have det på. Man vil også kunne se fodboldkampen på stadion eller i lænestolen med AR-briller på og derved få mulighed for at se kampen fra en hvilken som helst vinkel og dækket af talrige kameraer, der giver en 360 graders synsvinkel. Virtual Reality (VR) bliver også en del af fremtiden inden for spilindustrien med langt mere realistiske bevægelser grundet den lave responstid i 5G.

Sundhedssektoren er en af de sektorer, hvor 5G vil kunne gøre fjernoperationer mulige i og med, at kirurgen vil kunne styre robotarme uden reel forsinkelse og risiko for en ustabil forbindelse. De første operationer har allerede været en succes.

Også i landbrugsindustrien og inden for såkaldt smart farming vil 5G være en hjælp. Auto­matiske analyser af satellitbilleder kan bestemme, hvor tæt afgrød­erne står, og dermed kan det beregnes, i hvor stort omfang samt hvor gødningen skal tilføres marken for at sikre en optimal anvendelse af ressourcerne og opnå det bedste udbytte. I kombination med kameraer installeret på traktoren, under­støttet af kunstig intelligens og lynhurtig databehandling på en cloudserver, vil landmanden også løbende kunne skelne ukrudt fra afgrøder i en sprøjteproces. Men her er vi igen ude på landet ligesom med de selvkørende biler, og hvis landmanden vil bruge 5G, må han eventuelt selv installere sendemasterne.

“Landmænd og selskaber må nok selv betale for deres private 5G-netværk eller indgå en aftale med en 5G-mobiloperatør omkring opsætning af 5G-stationer for at sikre god dækning på netop deres matrikel,” vurderer Preben Mogensen.

Kina, Sydkorea, Japan og USA står i dag i spidsen med udbred­elsen af 5G-teknologien. Storbritannien, Frankrig og Tyskland er også på vej ligesom Danmark, hvor TDC, Telia og Telenor er i gang med udrulningen af 5G. Også Rusland, Canada og Singapore er på vej, fremgår det af en rapport udarbejdet af de amerikanske myndigheder, USA’s Defence Innovation Board.

Men for at komme i gang for alvor med 5G kræver det, at infrastruk­turen udbygges med mange sendemaster og stationer, og den opgave ligger hos mobiloperatørerne, der også skal drive de offentligt tilgængelige net.

“Blandt andre ting kan alene det at få alle de nødvendige tilladelser på plads til en meget tættere netværksstruktur vise sig at være en langvarig proces. Derudover har vi set offentlig­heden reagere på spørgsmålet, hvorvidt 5G har potentielle sundheds­skadelige virkninger – noget, som branchen er nødt til at hånd­tere bedre for at opbygge tillid i samfundet til, at 5G er sikkert og ikke udgør nogen risiko for folk, der er tæt på,” siger Fredrik Lithell, aktieanalytiker i Danske Bank med dækning af tele­sektoren og tilgrænsende teknologier i Norden, herunder Nokia og Ericsson.

Han har fulgt 5G-udviklingen tæt i årevis, men er forsigtig med at gætte på gevinsterne for de mange forskellige virksomheder, der er involveret, samt for samfundet. Der er ikke de samme umiddelbart nære gevinster ved 5G som ved udbygningen af 4G. 4G muliggjorde et hav af forbruger “killer apps” og var en vigtig driver for operatørerne i de massive investeringer i netværket. Men det er ikke tilfældet denne gang.

“Du vil på mange måder se samme type netværk som i dag, men denne gang er det mere udsigten til lavere produktions­omkostninger pr. gigabyte, der driver operatørerne. Første fase af 5G vil handle meget om at evaluere de teknologier, der rent faktisk kan bringe produktionsomkostningerne ned,” siger han.

“Set fra for­brug­ernes synspunkt er der udsigt til en højere hastighed, men jeg tror ikke, det vil gøre den store forskel for langt de fleste. Løf­terne fra 5G går da også meget mere på, hvordan det vil ændre måden, hvorpå virksomheder driver deres forretning, men min holdning til det er, at vi må vente og se, hvad det konkret betyder,” siger Fredrik Lithell.

Anden fase af 5G handler især om produktionsvirksom­­hed­erne, men Fredrik Lithell påpeger, at det har lange udsigter, for producenterne af produktionsudstyret skal være med til at indrette deres udvikling på at kunne fungere i et trådløst fabriksmiljø. Han mener, at de i den forbindelse skal stille sig selv spørgsmålet: Hvad er formålet med at kunne flytte robotter rundt? Hvorfor vil vi gerne gøre det?

“Du bliver formentlig blive nødt til at redesigne robotterne, så de passer ind i den nye verden. Det er en løbende proces, men jeg tror, det er en lang tidshorisont, formentlig op mod ti år. Jeg har sagt i flere år, at 5G er hyped. Vi er nu på vej ud af den fase,” siger aktieanalytikeren.

Han fremhæver, at det ikke er innovationen i sig selv, der er talt op. Det er snarere hvornår, vi kan forvente at se de positive effekter af 5G, og hvem der i givet fald vil opnå finansielle gevinster, som har været talt voldsomt op.

“Det er en langstrakt proces, der vil føre til nye innovationer, men det er svært i en så tidlig fase at gætte på værdien af de innovationer, som andre skal levere,” siger han.

Ser man på indstillingen til 5G i mange udviklede lande, synes der ikke at være tvivl om, at der er politisk vilje til at bakke op om de rammebetingelser, der skal være til stede i udbygningen af netværket. Men det er ikke ensbetydende med, at investorerne kan opnå pæne afkast ved at investere i nogle af de mange forskellige virksom­heder, der har betydelig eksponering til 5G.

Teleoperatørerne har i årevis haft svært ved få ind­tjeningen til at vokse, og hvis kunderne ikke kan drive væks­ten, så kan investorerne heller ikke tjene penge. For virksomheder som Nokia og Ericsson, hvis primære kunder er teleoperatørerne, er det en udfordring.

Det vanskelige ved at investere i 5G er, at det i virkelig­heden er en del af et komplekst samspil af mange forskellige teknologier, som de forskellige store teknologiske aktører er invol­veret i på vidt forskellig vis. Den udvikling vil fortsætte. Teknologi er en evolutionær, ustoppelig naturkraft. Om det løser verdens mange udfordringer er en anden sag. Og om ti år skal vi have 6G.