Omkring 38.000 danskere kan få ret til at gå på tidlig pension i 2022. Det dækker over omkring 14.000 ufaglærte og omkring 18.000 faglærte. Til gengæld er der kun i omegnen af 2000 mennesker med korte videregående uddannelser og 3000 med mellemlange, der kan få gavn af ordningen.
Det viser det udspil for tidlig pension, som statsminister Mette Frederiksen (S) vil præsentere på et pressemøde netop nu på slagteriet Danish Crown i Horsens
Regeringen tror dog, at langt færre reelt vil benytte den ret, og at kun få af dem arbejder i forvejen. De fleste bliver bare flyttet fra efterløn til tidlig pension, og kun 6000 kommer direkte fra job, spår regeringen.
“Det skønnes med betydelig usikkerhed, at omkring 22.000 helårspersoner vil benytte retten. Heraf 6000 fra beskæftigelse. Det svarer til at seks ud af ti vil benytte retten, og er blandt andet baseret på erfaringerne fra efterlønsordningen,” skriver regeringen i det nye forslag.
Udspillet bliver en trappemodel, hvor ancienniteten på arbejdsmarkedet er afgørende for, om man kan trække sig tidligere tilbage end andre.
Efter 42 år på arbejdsmarkedet får du ret til at gå på pension et år tidligere end normalt. Hvis du har arbejdet 43 år, kan du trække dig tilbage to år før den normale folkepensionsalder, og efter 44 år med job kan man trække sig tilbage tre år før normalt.
Opgørelse skal laves, når man er 61 år, så kun personer, der er begyndt at arbejde i en alder af 17, 18 eller 19 år kan få tidlig pension. Derfor er der ikke mange med lidt længere uddannelser, der kan blive omfattet.
Størrelsen på danskernes pensionsopsparing kommer til at betyde noget. Så hvis pensionsopsparingen er løbet op over 2 mio. kr., så kan de stadig gå tidligt på pension, men beløbet, som de kan få udbetalt, bliver sat ned.
Man må godt arbejde ved siden af og tjene op til 24.000 kr. ekstra om året før skat uden at der bliver modregnet. Og man må godt supplere fra egfen pensionsopsparing uden at den tidlige pension bliver sat ned.
Tidlig pension kommer til at koste 3 mia. kr. årligt, og det er stadig bankerne, der er udset til at betale en stor del af gildet på 1,5 mia. kr. Faktisk skal bankerne af med 2,35 mia. kr. ekstra i skat, som så bliver forvandlet til 1,5 mia. kr. i statskassen efter tilbageløb og adfærdsvirkninger.
Derudover holder S også fast i, at skatten skal stige på en række områder inden for aktiebeskatning, så man så at sige tilbageruller en del af lettelserne i fra den tidligere skattereform Forårspakke 2.0.
Men de første to år kommer finansieringen fra råderummet i statskassen.
Beløbet, man kan få på tidlig pension, lander på 13.550 kr om måneden.
