Tyske Ursula von der Leyen kan meget snart blive tvunget til at træffe et valg.
I sin jagt på at sikre den nødvendige opbakning til endnu en periode som formand for EU-Kommissionen bliver hun nemlig nu mødt af modkrav fra parlamentets grønne gruppe. En gruppe, der kan blive afgørende for, om von der Leyen får lov at fortsætte på den post, hun har beklædt siden 2019.