Regeringens nye 2025-plan, der ventes at komme i foråret, lægger op til at øge det danske bnp med op til 80 mia. kr. i de kommende år.
Det er der rig mulighed for, men i den plan, regeringen fremlagde i august 2016, var der initiativer til at øge bnp med 46 mia. kr. - og dermed mangler der stadig initiativer for 34 mia. kr.
I et katalog med 12 konkrete forslag melder brancheorganisationen for danske business angels, venture- og kapitalfonde, DVCA, sig ind i debatten med forslag, der ifølge organisationen kan skaffe op til 19 mia. kr. i form af øgede investeringer og arbejdspladser fra investeringer i bl.a. iværksætteri.
"Der er et enormt potentiale i forhold til at skabe mere vækst i Danmark. Der er kommet lidt gang i den danske vækstmaskine, og vi har lagt lidt afstand til afgrunden, men det nuværende niveau på 1-2,5 pct. vækst er jo stadig væsentligt under den historiske trendvækst. Og decideret højkonjunktur er langt væk," siger Jannick Nytoft, formand for DVCA og tilføjer:
"Vi tager udgangspunkt i de 2025-planer, der blev fremlagt sidste år. Der vurderer vi, at vi kan øge bnp med de her 19 mia. kr."
I rapporten langer foreningen ud efter regelsættet, der sætter Danmark bagud i konkurrencen i forhold til landene omkring os.
"For at give danske vækstiværksættere en mulighed for at konkurrere internationalt er kravet til vores politikere, at de tilrettelægger en økonomisk politik, der er mindst lige så iværksættervenlig, som i de lande, vi direkte konkurrerer med," skriver DVCA i rapporten.
Lavthængende frugt
Helt konkret tager rapporten udgangspunkt i en større analyse fra den tyske storbank Deutsche Bank, som regner sig frem til, at en krone investeret i iværksætterselskaber via direkte investeringer eller venturefonde kan give en gevinst på op til 10 kr. for samfundet.
"Hvis man tager den såkaldte multiplikatoreffekt for bnp, kan man - ved investeringer i de helt tidlige stadier - få pengene op til ti gange igen. Hvis man bruger et mere konservativt skøn, hvilket gælder for f.eks. Kapitalfonde, er det gange tre," siger Jannick Nytoft og tilføjer:
"Der har vi været konservative og ganget med 3."
En reform af mulighederne for at investere i iværksætteriet og venturebranchen for almindelige danskere er dermed en "lavthængende frugt," som kan hente op til 19 mia. kr. til bnp, skriver DVCA.
Lær af Storbritannien
Et af de lande, der fremhæves i DVCA-rapporten er Storbritannien, der ad flere omgange har peget på iværksætteri og finansieringsmuligheder som et fokuspunkt fra politisk hold.
I Storbritannien har man en myriade af programmer, der skal gøre det attraktivt at investere i unge virksomheder, og der er flere modeller, der ifølge DVCA lader sig kopiere til en dansk kontekst.
"Hvis vi i Danmark indfører iværksætterincitamenter, som minder om de britiske, skaber vi grobund for langt flere risikovillige investeringer i iværksættere og vækstvirksomheder," konkluderer DVCA i rapporten.
Briterne arbejder bl.a. med de såkaldte EIS- og SEIS-modeller, der står for hhv. "Enterprise Investment Scheme" og "Seed Enterprise Investment Scheme".
De minder meget om hinanden og er i praksis fradrag i indkomstskatten for investeringer til udgift ved køb af aktier i mindre, ikke-børsnoterede virksomheder.
"Da finanskrisen kom i 2007-2008, skar man jo kraftigt ind til benet på en masse områder - bortset fra det her. Man gjorde det i stedet mere attraktivt. Og der kan vi se på tallene, at Storbritannien har skabt vækst ved det her: Ser man på OECD's opgørelse, er der næsten dobbelt så mange vækstiværksættere i Storbritannien, end der er i Danmark," siger Jannick Nytoft.
"Vi har selvfølgelig brug for Novo, Carlsberg og Mærsk, men vi har også brug for en pipeline i fødekæden, som kan blive den næste Novo Nordisk eller Skype, for den sags skyld. Derfor har vi brug for nogle flere vækstiværksættere," lyder det endvidere fra formanden.
Det er der rig mulighed for, men i den plan, regeringen fremlagde i august 2016, var der initiativer til at øge bnp med 46 mia. kr. - og dermed mangler der stadig initiativer for 34 mia. kr.
I et katalog med 12 konkrete forslag melder brancheorganisationen for danske business angels, venture- og kapitalfonde, DVCA, sig ind i debatten med forslag, der ifølge organisationen kan skaffe op til 19 mia. kr. i form af øgede investeringer og arbejdspladser fra investeringer i bl.a. iværksætteri.
"Der er et enormt potentiale i forhold til at skabe mere vækst i Danmark. Der er kommet lidt gang i den danske vækstmaskine, og vi har lagt lidt afstand til afgrunden, men det nuværende niveau på 1-2,5 pct. vækst er jo stadig væsentligt under den historiske trendvækst. Og decideret højkonjunktur er langt væk," siger Jannick Nytoft, formand for DVCA og tilføjer:
"Vi tager udgangspunkt i de 2025-planer, der blev fremlagt sidste år. Der vurderer vi, at vi kan øge bnp med de her 19 mia. kr."
I rapporten langer foreningen ud efter regelsættet, der sætter Danmark bagud i konkurrencen i forhold til landene omkring os.
"For at give danske vækstiværksættere en mulighed for at konkurrere internationalt er kravet til vores politikere, at de tilrettelægger en økonomisk politik, der er mindst lige så iværksættervenlig, som i de lande, vi direkte konkurrerer med," skriver DVCA i rapporten.
Lavthængende frugt
Helt konkret tager rapporten udgangspunkt i en større analyse fra den tyske storbank Deutsche Bank, som regner sig frem til, at en krone investeret i iværksætterselskaber via direkte investeringer eller venturefonde kan give en gevinst på op til 10 kr. for samfundet.
"Hvis man tager den såkaldte multiplikatoreffekt for bnp, kan man - ved investeringer i de helt tidlige stadier - få pengene op til ti gange igen. Hvis man bruger et mere konservativt skøn, hvilket gælder for f.eks. Kapitalfonde, er det gange tre," siger Jannick Nytoft og tilføjer:
"Der har vi været konservative og ganget med 3."
En reform af mulighederne for at investere i iværksætteriet og venturebranchen for almindelige danskere er dermed en "lavthængende frugt," som kan hente op til 19 mia. kr. til bnp, skriver DVCA.
Lær af Storbritannien
Et af de lande, der fremhæves i DVCA-rapporten er Storbritannien, der ad flere omgange har peget på iværksætteri og finansieringsmuligheder som et fokuspunkt fra politisk hold.
I Storbritannien har man en myriade af programmer, der skal gøre det attraktivt at investere i unge virksomheder, og der er flere modeller, der ifølge DVCA lader sig kopiere til en dansk kontekst.
"Hvis vi i Danmark indfører iværksætterincitamenter, som minder om de britiske, skaber vi grobund for langt flere risikovillige investeringer i iværksættere og vækstvirksomheder," konkluderer DVCA i rapporten.
Briterne arbejder bl.a. med de såkaldte EIS- og SEIS-modeller, der står for hhv. "Enterprise Investment Scheme" og "Seed Enterprise Investment Scheme".
De minder meget om hinanden og er i praksis fradrag i indkomstskatten for investeringer til udgift ved køb af aktier i mindre, ikke-børsnoterede virksomheder.
"Da finanskrisen kom i 2007-2008, skar man jo kraftigt ind til benet på en masse områder - bortset fra det her. Man gjorde det i stedet mere attraktivt. Og der kan vi se på tallene, at Storbritannien har skabt vækst ved det her: Ser man på OECD's opgørelse, er der næsten dobbelt så mange vækstiværksættere i Storbritannien, end der er i Danmark," siger Jannick Nytoft.
"Vi har selvfølgelig brug for Novo, Carlsberg og Mærsk, men vi har også brug for en pipeline i fødekæden, som kan blive den næste Novo Nordisk eller Skype, for den sags skyld. Derfor har vi brug for nogle flere vækstiværksættere," lyder det endvidere fra formanden.
