ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Topchef blev så irriteret, at hun smed medarbejders mobil i en kande vand

Det kan være provokerende, når en mødedeltager konstant kigger på sin computer eller telefon. Hvordan håndterer jeg hende, spørger ‘Maibritt’ denne uges panel i Lederens Dilemma

Tidligere topchef i GN Hearing og Leo Pharma, Gitte Aabo, kan ikke udstå, når folk konstant glor i mobilen under møder. Arkivfoto: Thomas Nielsen
Tidligere topchef i GN Hearing og Leo Pharma, Gitte Aabo, kan ikke udstå, når folk konstant glor i mobilen under møder. Arkivfoto: Thomas Nielsen © Thomas Nielsen

Du er ved at fremlægge dit oplæg til et møde og kigger dig omkring. Alle sidder med hovedet i mobilen, og det er tvivlsomt, om de har hørt et ord af, hvad du har sagt og brugt timer på at forberede. Det kan give de fleste lyst til at tage mobilerne og smide dem ud af vinduet. Tidligere topchef i GN Hearing og Leo Pharma, Gitte Aabo, har faktisk ageret på den trang.

Det fortæller hun i forbindelse med dette dilemma fra ‘Maibritt’:

“Kære Lederpanel. Jeg er en del af det øverste ledelsesteam i en mellemstor dansk virksomhed. Jeg har en sideordnet ledelseskollega, som gang på gang udviser, hvad jeg synes, er ret dårlig opførsel til møder, hvor der også er medarbejdere til stede. Mens vi diskuterer vigtige emner, sidder hun simpelthen bare og kigger og taster på sin medbragte computer, og hun spiller ikke ind med noget i de diskussioner, som vi har. Det skaber en dårlig stemning på møderne. Jeg har sagt det direkte til hende. Og jeg har også sagt det til vores chef, som giver mig ret, men som ikke synes at foretage sig yderligere, fordi den pågældende chef har en vigtig opgave i organisationen, som retter sig omkring rådgivning af topchefen.

Jeg tror derfor ikke, at der bliver lavet om på det. Så mit spørgsmål til jer handler mest om, om I har nogle gode råd til, hvordan jeg håndterer min kollega på møderne? Hvordan kan jeg bedst sikre, at det ikke rammer hele stemningen.

PS jeg kan ikke undlade at invitere den pågældende til møderne, desværre.”

Gitte Aabo fortæller 34 minutter inde i podcasten, at hun oplevede et møde, hvor flere fra hendes lederteam var på telefonen frem for at være mentalt til stede på mødet.

Hør på Apple eller Spotify

“Jeg hader det. Til et møde tog jeg vedkommendes mobiltelefon og puttede i en kande vand,” fortæller hun og uddyber.

“Der blev helt stille. Folk var i chok. Men derefter var der ikke længere mobiltelefoner til møderne.”

I podcasten, du også kan høre på bl.a. Apple og Spotify, kommer Frans Bevort, ledelsesforsker på CBS, og Sophus Garfiel, departementschef i Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, også med deres bud på, hvordan ‘Maibritt’ skal håndtere sin uopmærksomme lederkollega.

Tumler du med et dilemma, så skriv til dilemma@borsen.dk. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt, og intet bliver publiceret uden tilladelse.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis