ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Investorer: Her kan du finde alternativet til Novo Nordisk

Brug den seneste kursoptur til at få en mere balanceret portefølje, lyder det fra investorer, der bl.a. ser billige alternativer i amerikanske aktier inden for sundhedsforsikring

Der ligger gode muligheder i en aktie som amerikanske Cigna, der bl.a. opererer inden for sundhedsforsikringer, lyder det fra Per Juul (t.h.), indehaver af Juul Value Invest. Dan Wejse (t.v.), chef for globale aktier ved Akademikerpension, fortæller til journalist og vært på “Børsen Investor”, Gro Høyer Thielst, at netop den aktie ser attraktiv ud.
Der ligger gode muligheder i en aktie som amerikanske Cigna, der bl.a. opererer inden for sundhedsforsikringer, lyder det fra Per Juul (t.h.), indehaver af Juul Value Invest. Dan Wejse (t.v.), chef for globale aktier ved Akademikerpension, fortæller til journalist og vært på “Børsen Investor”, Gro Høyer Thielst, at netop den aktie ser attraktiv ud. Foto: Peter-Emil Witt

Udnyt den seneste kursoptur i Novo Nordisk til at halvere positionen.

Sådan lyder det fra Lars Jørgen Rasmussen, indehaver af Formue- & Investeringsrådgivning, om den seneste måneds positive kursudvikling i Novo Nordisk, hvor aktien er steget ca. 20 pct.

“En så voldsom stigning til Novo her i det nye år giver mulighed for at få reduceret i positionen,” siger Lars Jørgen Rasmussen.

I begyndelsen af november udtalte han, at hvis der pludselig kom positivt momentum i Novo-aktien, ville han råde sine kunder til at halvere deres Novo-eksponering.

“2026 bliver et år uden vækst i omsætning og indtjening. Novo kan kursmæssigt måske lidt mere, hvis Novo lykkedes med at tæppebombe markedet med vægttabspiller. Novo giver den hele armen rent markedsføringsmæssigt,” siger han med henvisning til de seneste tiltag fra selskabet.

Han har endnu ikke meldt noget ud over for sine kunder ift. en reducering, da han netop vurderer, at de positive nyheder fra og om Novo kan rulle lidt endnu. Men han sætter en deadline for at reducere i Novo-aktien til senest dagen før årsregnskabet, der fremlægges 4. februar.

Mange private danske investorer har brugt kursnedturen – siden topkursen i 2024 i over kurs 1000 kr. – til at købe yderligere op i den danske medicinalaktie. Indtil videre har det givet yderligere kurstab, da aktien handler ca. 63 pct. lavere siden topkursen. 

Investor
Irrationel eller klog adfærd bag danskernes køb af Novo-aktier?
foto

Strukturel vækst i sundhed

“Man skal passe på med at putte for meget i en aktie. Jeg tror, at den gennemsnitlige dansker har rigeligt Novo Nordisk, derfor synes jeg, det er vigtigt, at man får en diversificeret portefølje,” siger Dan Wejse i denne uges udgave af podcasten “Børsen Investor”.

Han er chef for globale aktier i Akademikerpension, der siden topkursen løbende har nedbragt sin Novo-beholdning.

“Man skal kigge på nogle af de andre gode farmaselskaber, som man kan få ret billigt. Der er f.eks. de amerikanske sundhedsforsikringsselskaber som United Health Group, der er kommet en del ned (i kurs og værdisætning, red.), og der er et selskab som Cigna eller Icon, der laver kliniske forsøg,” siger Dan Wejse og tilføjer, at Icon er en aktie, der har haft det svært i noget tid.



           

“Det er en aktie, som vi har købt lidt af for nyligt. Det er godt at have lidt af hvert i stedet for at bruge alt sit krudt på Novo Nordisk.”

Ifølge Dan Wejse er der en strukturel underliggende vækst i sundhedssegmentet, da befolkningerne – særligt i den vestlige verden – bliver rigere og lever længere.

“Det gør, at vi får flere ældre, vi får flere syge, så det er et område, der vokser, og når man bliver rigere, vil man have mere af alt, så kan det være, man vil købe noget sundhed,” siger aktiechefen.

Ifølge ham kan det “være interessant at købe Cigna”, da den handler til en p/e-værdi på 10, hvilket er prisen for 1 indtjeningskrone.

Cigna er ikke en dyr aktie, den ser billig ud, men det er klart, det er en risiko, hvis hele systemet bliver revet fra hinanden

Dan Wejse, chef for globale aktier, Akademikerpension

“Selskabet har enorm høj omsætning, men meget lave marginer, men der er stadig et ret fint cashflow, og selskabet er meget disciplineret,” siger han og tilføjer, at Cigna dog har foretaget “et meget stort opkøb på et tidspunkt”, men at selskabet ellers primært sender overskuddet videre til aktionærerne via aktietilbagekøb og udbytter.

76

pct. kursgevinst, vurderer Per Juul, at der kan ligge i en aktie som Cigna

“Cigna er ikke en dyr aktie, den ser billig ud, men det er klart, det er en risiko, hvis hele systemet bliver revet fra hinanden,” siger han med henvisning til, at der øjeblikket er et stort politisk fokus på at nedbringe medicinpriserne.

Det vil netop påvirke dele af indtjeningen hos Cigna, en aktie, der netop ligger i topbeholdningen hos Juul Value Invest.

“Jeg synes, det er blevet for billigt, men der er en risiko for, at systemet kan blive omkalfatret,” siger Per Juul, der dog ikke ser risikoen for et helt anderledes amerikansk sundhedsforsikringssystem udspille sig foreløbigt.

“Du får så at sige et 10-procentsafkast uden nogen vækst, hvis du skal bruge de tal, som Dan kommer med. Det synes jeg, er meget for en aktie, som er ret stabil og ikke har den store risiko,” siger Per Juul.

Cigna er ifølge Per Juuls beregninger ca. 76 pct. mere værd, end hvor kursen handler aktuelt. Han venter på en kurs i omegnen af 500 dollar.

Vært: Gro Høyer Thielst

Producer: Peter-Emil Witt

Lyt til afsnittet i Apple Podcast

Lyt til afsnittet i Spotify

Følg All Star porteføljen her


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis