ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Andrea Rudolph: Idérige ansatte er guld værd

Hvad gør man som leder, når en ansat konstant kommer med urealistiske idéer, og det eneste, lederen ønsker, er, at han løser sin kerneopgave? Det taler panelet bl.a. om i denne uges episode af “Lederens Dilemma”

Panelet kommer med gode råd til håndteringen af en medarbejder, der ifølge lederen i tide og utide kommer med urealistiske idéer. Panelet er fra venstre mod højre: Peter Holdt Christensen, ledelsesforsker hos CBS, Petrina Knowles, chief people officer hos Novo Holdings, Nikolaj Sommer, podcastvært, og Andrea Rudolph, stifter af Rudolph Care. Arkivfoto: Simon Fals
Panelet kommer med gode råd til håndteringen af en medarbejder, der ifølge lederen i tide og utide kommer med urealistiske idéer. Panelet er fra venstre mod højre: Peter Holdt Christensen, ledelsesforsker hos CBS, Petrina Knowles, chief people officer hos Novo Holdings, Nikolaj Sommer, podcastvært, og Andrea Rudolph, stifter af Rudolph Care. Arkivfoto: Simon Fals Simon Fals

Andrea Rudolph, stifter af Rudolph Care, elsker idérige medarbejdere og ser det som en gave til en virksomhed.

På den anden fløj står ‘Louise’, som søger hjælp af lederpanelet til håndteringen af en idémager. Hun skriver:

“Kære lederpanel. Jeg har en medarbejder, som udfører sit arbejde med vedligeholdelse af en række it-systemer udmærket og engageret, og som jeg faktisk gerne vil holde på. Problemet er fra min stol, at han kommer med utroligt mange idéer, som jeg ikke kan bruge. Han forstår ikke helt, hvad vi som virksomhed strategisk skal, og det tror jeg heller ikke han kommer til. Men det er begyndt at blive et problem i min relation til ham, at jeg gang på gang må afvise hans forslag til alle mulige forbedringer, han synes, vi bør gennemføre. Jeg føler det efterhånden ret pinligt og forkert at skulle sige nej eller slå forslagene hen. Så hvordan kan jeg på én og samme gang motivere ham til at løse sin kerneopgave, men få sagt til ham, at jeg ikke gider høre flere af hans idéer?”

Jeg er den medarbejder

Andrea Rudolph, stifter af Rudolph Care

Petrina Knowles, chief people officer, Novo Holdings, kender godt den her type medarbejder. Hun mener, at lederen har en opdragelsesopgave:

“Som leder har ‘Louise’ en opgave i at lære medarbejderen, hvornår en idé er god, og hvornår den ikke er god. Hvornår bidrager den til de mål, der skal løses i afdelingen? Men jeg kan godt forstå, hvis ‘Louise’ bliver lidt træt,” siger Petrina Knowles og foreslår, at der bliver lavet en idétjekliste for, hvornår en idé er god.

“Jeg er den medarbejder,” siger Andrea Rudolph, der advarer mod at lukke ned for idéstrømmen.

“Jeg synes, medarbejderen er guld værd. Og det vil være virkelig synd, hvis ‘Louise’ skal lukke ned og sige, “jeg er træt af dine idéer, og du skal stoppe”. For det kan man ikke, når man er sådan et menneske, hvor det bare sådan vælter rundt oppe i hovedet, og man får nye idéer hele tiden. Altså, jeg kunne totalt sætte mig ind i det. Du kan ikke bare stoppe med at få idéer,” siger Andrea Rudolph, der påpeger, at man ofte skal igennem 100 idéer, før der kommer én virkelig god idé.

Ledelsesforsker hos CBS Peter Holdt Christensen er enig med Petrina Knowles i, at ‘Louise’ skal prøve at styre og forvalte idérigdommen på en anden måde uden at lukke ned for hans idérigdom.

Han foreslår at sende medarbejderen på et pitch-kursus, hvor han lærer at fortælle sin idé på 30 sekunder, og hvis det ikke er muligt, må han gå videre til næste idé.

I podcasten, der bliver styret af chefredaktør på Børsen Nikolaj Sommer, kommer panelet også med gode råd til en chef, der har to medarbejdere, som går bag hans ryg, og så spørger en leder om råd til håndtering af sit team, der gerne vil have flere hjemmearbejdsdage.

Har du et dilemma, der skal belyses, så skriv til dilemma@borsen.dk

Hør den på Apple

Hør den på Spotify


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis