Vogue-redaktør: Amerikanerne vil gerne læse om den stærke danske modescene
Modeugen fylder 20 år, og Vogue-redaktør Laird Borrelli-Persson har dækket den stort set lige siden, og har bud på, hvorfor den københavnske modeuge interesserer hendes internationale læsere – og hvilken dansk designer der er lidt overset
28. jan. 2026 KL. 11.30
Gem til senere
Jeg havde ikke lyst til at forlade København igen, da jeg første gang blev inviteret til Copenhagen Fashion Week i 2007. Det er en så charmerende by, og for en amerikaner er det beundringsværdigt, hvordan alt fungerer optimalt og er designet til menneskers behov – lige ned til, at der er særlige steder i busser og tog til folk med barnevogne. Samme funktionalitet og menneskehensyn gennemsyrer modeugen.
