Artiklens hovedpointer
- Bitcoin og andre kryptoaktiver er steget markant i værdi, siden det stod klart, at Donald Trump blev USA’s nye præsident.
- Donald Trump er gået fra selv at være meget skeptisk over for krypto til at være en varm fortaler, der har udstedt sin egen kryptovaluta.
- Internationale eksperter advarer om, at det vil være svært at indføre en lovgivning i USA, som kan skabe stabile rammer om kryptoaktiver.
Siden Donald Trump i november vandt det amerikanske præsidentvalg, er det mest kendte kryptoaktiv, bitcoin, steget med 55 pct. – i forventning om at Trump vil sikre en langt større rolle for kryptoaktiver i den amerikanske økonomi.