SAS har gjort det klart, at flyselskabet kæmper for at overleve.
Det har ført til en af selskabets længste strejker, men også en bemærkelsesværdig beslutning. For den 5. juli søgte flyselskabet beskyttelse mod konkurs. Ikke i det juridiske hjemland Sverige, men ved den føderale konkursdomstol i New York. Selv om SAS udmærket ved, at domstolens afgørelser ikke har retsgyldighed i hverken Danmark, Sverige eller Norge.