Artiklens hovedpointer
- Menneskelignende robotter rykker tættere på det danske arbejdsmarked. I en Føtex i Lyngby skal robotpiloter nu træne dem til at fylde varer på hylderne.
- En dansk robotekspert vurderer, at humanoide robotter inden for fem-ti år begynder at sprede sig på danske arbejdspladser og på sigt vil overtage arbejde fra mennesker.
- Udviklingen rammer samtidig ned i Europas voksende mangel på arbejdskraft. Hos Salling Group mærker man allerede, at det er blevet sværere at besætte stillinger.
“Du tager et VR-headset på, griber et par controllere og fjernstyrer en rigtig humanoid robot, der står i et rigtigt supermarked. Robotten fylder varer op på hylderne – det er dig, der styrer dens bevægelser.”