Artiklens hovedpointer
- Novo Nordisk ser ud til at fylde mere i dansk økonomi, end Nokia gjorde, da selskabet var vigtigst for finsk økonomi for 20 år siden.
- Flere banker har nedjusteret deres vækstprognoser for dansk økonomi, efter at Novo har sænket sine forventninger til salg og indtjening i år.
- Trods lighederne og frygten for at havne i en Nokia-fælde, er der dog afgørende forskelle mellem Nokias skæbne efter finanskrisen, og hvordan det nu ser ud for Novo Nordisk.
- Dansk økonomi er også bedre rustet til at håndtere modgang for Novo. Da Nokias krise ramte, var finsk økonomi allerede i knæ.
Hvis man for 20 år siden var dumpet ned i Espoo lidt uden for den finske hovedstad Helsinki, er det ikke sikkert, at man ville have kunnet fornemme, hvilke problemer der ventede lige rundt om hjørnet for landets – på det tidspunkt – absolut vigtigste virksomhed, Nokia.