Artiklens hovedpointer- Det stærke jobmarked bliver ved med at overraske Nationalbanken, siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen
- Det skærper kravene til at holde igen i den økonomiske politik og ikke lægge yderligere pres på et ret varmt arbejdsmarked
- Til gengæld ser Christian Kettel Thomsen klare tegn på, at inflationen er landet igen efter flere års inflationskrise
- Og så afblæser han risikoen for, at de højere renter leder til finansielle problemer i Danmark. “Vores finansielle sektor ser solid ud,” siger han.
Christian Kettel Thomsen har efterhånden haft god mulighed for at vænne sig til udsigten over Langelinie. Det er 16 måneder siden, at han tiltrådte som ny nationalbankdirektør. Og foreløbig er udsigten over vandet fra de store panoramavinduer på chefkontoret stadig god.