Artiklens hovedpointer
- Danskerne er fanget i en hjemmebias, hvor størstedelen af deres aktieinvesteringer består af danske aktier. Det har historisk set været en god investering, men koster nu dyrt.
- Det danske aktiemarked er smalt og sårbart og står uden for den globale aktiefest. Især teknologiaktier buldrer af sted – en sektor, der nærmest ikke er repræsenteret i Danmark.
- Eksperter advarer: Spred risikoen, eller risikér et japansk skrækscenarie med årtiers stilstand.
Telefonen ringer oftere end normalt hos den uvildige investeringsrådgiver Hanne Roj for tiden. Investorer er bekymrede for deres store beholdninger af danske aktier.