ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Virksomheder jagter kapital uden om banker

Danske selskaber indkasserer i øjeblikket milliarder af kroner fra udstedelse af virksomhedsobligationer.

På kun ti måneder har de formået at rejse næsten 70 mia. kr. uden om bankerne, og denne tendens ventes at fortsætte.

En af de væsentligste grunde til skiftet er, at mange banker holder væsentligt tilbage med udlån. Det skriver dagbladet Børsen.

"Markedet for virksomhedsobligationer vokser helt vildt i resten af Europa, men danske virksomheder er også ved at komme med, senest med udstedelser fra Vestas og Mærsk. Vi vurderer, der vil komme flere udstedelser fra danske virksomheder fremover," siger Ole Trøst Nissen, der er Head of Credit Research i Nykredit Markets.

Siden starten af maj sidste år og frem til en snarlig ventet storudlodning af virksomhedsobligationer fra A.P. Møller-Mærsk, er der hentet næsten 70 mia. kr. i obligationsmarkedet fra selskaber som TDC, Vestas, Dong og Carlsberg.

"Årsagen er blandt andet, at det er blevet dyrere at låne i banken, og at virksomhederne i den nuværende situation hellere vil sikre sig likviditet i en lang periode frem for ved en kortløbende kassekredit," siger Ole Trøst Nissen, og fortsætter:

"Virksomhederne er som regel ikke bundet af de samme stramme lånebetingelser som i bankerne og har dermed større frihed ved obligationsudstedelser til eksempelvis at foretage opkøb."

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis