Ledelsen i landets bedste fodboldklub angribes nu indefra af sine egne sponsorer, der mener, at sponsorindsatsen har taget et dramatisk dyk under den nuværende ledelse.
“Det foregår ikke professionelt. Ledelsen er ikke engageret i sponsorerne, og vi kan knap nok få øje på direktøren,” siger adm. direktør Mogens Overgaard fra Dana Lim, der årligt lægger omkring 750.000 kr. i klubben.
Han bakkes op af medsponsorerne Anders Andersens Rengøring, Aquador og Vangsgaard. Alle fire selskaber er såkaldte VIP-samarbejdspartnere i laget lige under hovedsponsoren Carlsberg og lægger lidt under en mio. kr. om året.
Hvad kendetegner sponsorarbejdet i FCK?
“Deres arrogance. De påstår nærhed – dén er der ikke. Og der er dårlig opfølgning,” siger salgs- og marketingschef Jesper Christensen fra skilteselskabet Vangsgaard.
Underdirektør i Anders Andersens Rengøring, Thomas Rubæk, mener, at FCK mangler den særlige aura, som den tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard formåede at bygge op omkring klubben, inden han røg ud efter et dramatisk opgør med investorerne Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen.
Dét forringer værdien af netværksmulighederne og oplevelsen ved at komme i Parken, lyder det.
“Man kan mene, hvad man vil om Flemming Østergaard, men for tre-fire år siden var alle, der ville være noget i København jo inde i FCK. Sponsorerne strømmede til i store mængder,” siger underdirektøren og fortsætter.
“Den stemning er helt væk. Det nuværende har ingen sammenligning med perioden under Flemming Østergaard. Han gik jo op i det med hjerte og blod. I dag udfører de bare et job.”
Outsourcet til netværk
“Nu har FCK outsourcet til sådan en netværksgruppe. Det er ikke noget værd. I gamle dage var der ikke noget, der hed netværksgruppe. Når der var nye potentielle kunder og sponsorer, ringede de op og sagde, at du skal lige snakke med den eller den,” siger Thomas Rubæk, der dog roser den nuværende klubledelse for at bevæge sig i den rigtige retning.
Det er især fire-fem tidligere sponsormedarbejdere, med salgschef Dan Terkildsen som den mest fremtrædende, der er savnet. Alle havde de stærke relationer til Flemming Østergaard.
“De har sagt for mange af de gamle medarbejdere op og mistet de relationer. Alle menneskerne omkring Flemming Østergaard var fantastiske. De var henne og spørge til en. De fandt altid en løsning og var generelt gode at arbejde med,” siger Vangsgaards Jesper Christensen, der fortæller, at den omsorg nu er væk.
Christensen vurderer derfor, at koncernens sponsorindtægter, der er faldet fra 125 mio. kr. i 2009 til 100 mio. kr. i 2010, kan dykke yderligere.
“Du får mig ikke til at nævne navne, men jeg ved, at der en håndfuld af de store, der er på vej væk.”
Stopper efter 15 år
En af dem er kildevandsvirksomheden Aquador, der stopper 1. januar efter knap 15 år.
“For det første er der ingen god stemning derinde længere,” siger stifter og medejer Allan Feldt.
“Det handler jo ikke kun om at aflevere nogle penge. Det handler om at have et sted at komme. Et sted, hvor man føler sig velkommen, hvor man kender nogle mennesker, og hvor der er en form for klubånd. Nu er der f.eks. kommet ny chef, der stort set har fyret alt og alle og ansat sine egne venner. Jeg kender ingen derinde mere,” siger Allan Feldt.
FCK’s hovedsponsor Carlsberg har svært ved at genkende billedet fra de utilfredse sponsorer. Bryggeriet oplyser, at samarbejdet er “godt”, men sponsorchef i Danmark Peter Giacomello forventer, at klubbens ledelse tager affære:
“Jeg er sikker på, at FCK vil lytte til det og rette ind, hvis det er kommercielt rentabelt. De lever af deres sponsorer, så jeg har selvfølgelig en forventning om, at de holder deres sponsorer glade,” lyder det.