ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Vildt aktieår for Pandora: Sådan har analytikernes kursmål udviklet sig

Hedgefonde har haft et horn i siden på smykkekoncernen Pandora i et hektisk 2017. Julehandlen er afgørende i forhold til, om Pandora når i mål med sine finansielle forventninger til året, og der har været tilpas plads til fortolkning i regnskaberne til, at spekulanternes skepsis har fået flere til at tvivle.

Året igennem har flere analytikere skåret toppen af deres kursmål for Pandora-aktien, og Carnegie har tæt på halveret sit kursmål til 650 fra 1200 i starten af 2017. Han har også ændret sin anbefaling fra køb til hold. Ifølge Bloomberg News har 16 analtikere fortsat en købsanbefaling, mens kun to anbefaler "hold" og en enkelt, Evercore ISI, anbefaler at shorte aktien.


"Udviklingen i aktiekursen har taget meget fokus i år," skrev adm. direktør Anders Colding Friis til Bloomberg News kort før jul.

"Desværre virker det til, at at aktiekursudviklingen har overskygget det forhold, at Pandora på forretningsniveau har haft en stærk udvikling," skriver han videre.

Shortere på tilbagetog


Da 2017 begyndte, sad shortere - investorer, der spekulerer i at aktien vil falde - på 1 pct. af den samlede aktiekapital. I november sad de ifølge Bloomberg News på 12,8 pct., men alle på nær en enkelt af de store hedgefonde er nu begyndt at reducere deres væddemål mod aktien.
Penge
Pandora-analytiker kalder aktien "uinvesterbar"
I praksis foregår shorting på den måde, at man låner nogle aktier, som man sælger i håb om at kunne købe det samme antal tilbage til en lavere kurs for så at score gevinsten.

Det er særligt udviklingen i USA, der volder problemer, fordi færre amerikanere tager i storcentre og shopper løs. En tendens, der har ramt hele detailsektoren.

Pandoras ledelse har dog året igennem holdt fast i, at det går bedre for Pandora på den anden side af atlanten, end det gør for mange af konkurrenterne. Derudover har Pandora en stærk vækst i bl.a. Kina.

Pandora kan slukke bål med handelsopdatering



Brænde til det bål under Pandora, hedgefondene med deres store shortpositioner var i gang med at fyre godt op under, var den kritik både investorer og analytikere havde af Pandoras kommunikation.
Virksomheder
Pandora henter ny kommunikationsdirektør i Novozymes
På en telekonference i forbindelse med Pandoras tredje kvartalsregnskab savnede Carnegies Pandora-analytiker Lars Topholm bl.a. et specifikt slide med detaljer om timingen ift. salget i USA.

Pandora startede julehandlen tidligt i USA, og det kan betyde forskydninger i salget fra fjerde til tredje kvartal. Det bliver investorer klogere på i starten af det nye år, hvor smykkekoncernen vil komme med en handelsopdatering forud for kapitalmarkedsdagen 16. januar. 

"Vi ser handelsopdateringen som den næste vigtige kursdriver. Vi er positive på Pandora på grund af den billige prissætning," har Nordea skrevet i en kommentar.

I starten af december hentede Pandora en ny kommunikationsdirektør fra enzymgiganten Novozymes, Mads Twomey-Madsen, som starter 1. februar.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis