ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Vild handel med SAS-aktier

Der er rift om SAS-aktierne. På børsen bliver der handlet usædvanlig meget med det hårdt pressede selskab, og kursen er fortsat på himmelflugt.

Aktierne i det trængte flyselskab stiger 22,7 pct. til kurs 6,05 klokken 14.15 i mandagens handel. Det sker under enorm handel, og mere end 2,5 mio. SAS-aktier har indtil videre skiftet hænder på fondsbørsen i København.

Så mange aktier er der aldrig blevet handlet på en hel dag, siden selskabet blev noteret for 11 år siden.

Det sker på dagen, hvor en stor spareplan ser ud til at falde på plads mellem ledelsen og de ansatte.

Danskere stritter imod


Selskabet skal spare og sælge aktiver fra for sammenlagt 5,2 mia. kr. som en forudsætning for, at SAS kan få en livsnødvendig kapital stillet til rådighed fra banker de skandinaviske stater.

I øjeblikket mangler SAS kun en aftale med det danske kabinepersonale, efter de tre pilotforeninger i Norge, Sverige og Danmark har sagt ja til en reduktion i omkostningerne på 30 pct. gennem blandt andet lavere løn og længere arbejdstid.

I 2001 blev SAS et aktieselskab og børsnoteret i både Stockholm, København og Oslo. Den norske, danske og svenske stat ejer tilsammen halvdelen af aktierne med henholdsvis 14,3 pct.,14,3 pct. og 21,4 pct. af aktierne. 


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis