ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Viborg-redning afviser aktiekøb til kurs 20

Investorerne går amok og sender aktieselskabet Viborg Håndboldklub i vejret med omkring 130 pct. Det sker efter nyheden om, at investeringsselskabet Hellerup Finans har købt 25 pct. af aktierne og vil lave boldklubben om til en bred sportskoncern. 

Torben Steen Jensen, adm. direktør i Hellerup Finans, håber, at de 25 pct. er nok til at få gennemført investeringsselskabets foreslåede ændringer i boldklubben, men hvis det ikke lykkes, vil direktøren købe mere. Han slår dog fast, at Hellerup Finans ikke vil købe for hvad-som-helst. 

”Det skal også hænge sammen. Hvis der for eksempel sidder nogle daytradere og banker den op i kurs 40, så er det ikke os, der skal betale den fest," siger direktøren.

Han afviser desuden at købe til kurs 20. 

Daytradere presser kursen op

Aktien åbnede her til morgen i kurs 9,50 og ligger i skrivende stund i kurs 21,8; en stigning på næsten 130 pct. Torben Steen Jensen er, ikke overraskende, utilfreds med den store interesse for aktien netop nu.

Virksomheder
Her er den nye danske aktie for sportselskere
"Lige nu ved jeg, at der sidder nogle mennesker og tænker: Her er en aktie, vi kan lege med, og hvis det fortsætter og går helt amok, så er det ikke os. Det har vi ikke lyst til," siger direktøren. 

Men hvis kursen er god, vil Hellerup Finans gå ind og købe yderligere aktier, hvis det er nødvendigt, for at få gennemført forslaget.

”Hvis det ellers er fair, og kursen ligger på 5 til 10 stykker, så vil vi gå ind og købe op, så vi har 33 pct. og så vil vi lave et indløsningstilbud, så vi kan få gennemført det alligevel. Men der er et stort aber dabei: hvad er der sket med aktien indtil da,” siger han.

Hellerup Finans kontakter senere i dag bestyrelsen i Viborg Håndboldklub med henblik på at stable en ekstraordinær generalforsamling på benene. Formålet er at fremlægge investeringsselskabets planer for boldklubben og forhåbentlig få aktionærerne til at vedtage ændringerne.

Intet er sikkert endnu

Med 25 pct. af aktierne er Hellerup Finans den største investor, men det har ikke majoriteten af aktierne. Den nye selskabsstruktur ligger dermed ikke fast endnu. 

Virksomheder
Håndboldaktie drøner i vejret på Hellerup-opkøb
”Der ligger en kæmpe mulighed for, at vi ikke lykkes i kraft af, at vi kun sidder med 25 pct. af aktierne i Viborg. Og når vi kun har 25 pct. er det pr. definition ikke os der bestemmer. Dog er vi den største aktionær og nu sender vi en meddelelse ud til bestyrelsen i Viborg, hvor vi anmoder om en ekstraordinær generalforsamling hvor vi vil præsentere vores planer for alle de aktionærer, der er til stedet.”

Hellerup Finans ejer alleredefodboldklubben Lyngby Boldklub, og selskabet vil bruge den nuværende Viborg HK-aktie til at lancere en bred dansk sportsaktie der er fokuseret på holdsport.

Selskabet vil indeholde både håndbold, fodbold, ishockey, basket og måske cykelhold, siger direktøren i Hellerup Finans. Det er altså, hvis forslaget vedtages i Viborg Håndboldklub.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis