Rettet 9.30 - boligsiden.dk har efterfølgende rettet tallet for antallet af solgte ejerlejligheder på landsplan - Antallet af solgte ejerlejligheder er dalet i årets første syv måneder i forhold til samme periode sidste år.
Frem til 1. august er der i alt solgt 10.873 lejligheder i Danmark. Det tilsvarende tal for samme periode sidste år er 12.122 styks. Alene i juli måned er antallet af handler dykket med 101 i landets største område for ejerlejligheder, København, viser nye tal fra boligsiden.dk
I juli blev der således kun givet håndslag på 1444 ejerlejlighedshandler i København, hvilket kun udgør 38 pct. af det samlede antal ejerlejlighedssalg i perioden. I juli 2014 stod København for 50 pct. af alle ejerlejlighedshandler i landet. Det får boligsiden.dk til at kalde faldet for "markant."
"København har altid være primær drivkraft i salget af ejerlejligheder, og sådan vil det også være fortsat. Men i takt med at de større provinsbyer vokser, er der flere, der søger mod andre bykerner, og det er en af årsagerne til, at vi ser en øget andel i lejlighedssalget i mange landsdele, mens København står for en mindre andel. Eksempelvis ser vi en vækst i andelen i kommuner som Roskilde, Horsens, Helsingør, Randers og Esbjerg,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Gang i hussalget
Til gengæld stiger antallet af solgte villaer og rækkehuse. I juli blev der solgt 4175 villaer/rækkehuse, hvilket er 4 pct. over niveauet fra juli sidste år. Det er fjerde måned i træk, hvor andelen af salg i denne kategori ligger over sidste år.
Birgit Daetz tror på, at det er de stigende priser i København, der sender potentielle købere ud i villaområderne
”Boligpriserne er høje i København, og når de et niveau, hvor få kan matche priserne, så står køberne overfor to muligheder. Enten afventer man, eller også finder man et billigere alternativ. Det kan enten være en lejlighed længere uden for centrum, end man havde stræbt efter, eller også kan et hus i pendlerafstand komme i spil. Begge dele ser vi ske, idet både salget af ejerlejligheder og huse stiger uden for København,” siger Birgit Daetz.
Den forklaring er Jan Nordmann, kommunikationschef i mæglerkæden EDC, enig i.
"Bytteforholdet mellem ejerlejligheder og parcelhuse begynder at tippe. Det, at man kan sælge sin treværelses på 80 kvm. og få et hus lidt længere ude i forstæderne på 140 kvm., tiltaler mange," siger Jan Nordmann.
Glem bekymringerne
Selv om den sidste krise på boligmarkedet, der opstod i kølvandet på finanskrisen, først viste sig på det københavnske ejerlejlighedsmarked, ser han ingen grund til bekymrede panderynker
"Det vil være forkert at være bekymret. Det københavnske ejerlejlighedsmarked har i flere år været så travlt, at mæglerne ikke har kunnet holde ferie. Det er der nu plads til, og det er egentlig godt nok," siger han og peger på, at det Københavnske marked får lidt mere ro på.
"Det er korrekt, at markedet er faldet lidt tilbage i år i forhold til sidste år. Men det var også meget hot i 2017," pointerer han.
Christopher Wagner er køberrådgiver og partner i virksomheden Bomae. Han peger på, at de seneste års prisstigninger kombineret med et nyt scenarie for, hvor meget gæld en boligkøber må have, der er finansieret med en variabel rente og uden afdrag, er den væsentligste årsag til købernes "nej tak" til København.
"Markedet har fået en kæmpe opvågning. Det er ikke fordi, folk ikke vil København, de har bare ikke den økonomiske kapacitet. Når en toværelses lejlighed kan koste 3-3,5 mio. kr., så brister drømmen for mange og du får øjnene op for, at du virkelig kan få meget for pengene bare lidt udenfor byen,” siger Christopher Wagner.
Få justeret forventningerne
Fra nytår blev der indført nye låneregler, der betyder, at husstandens samlede gæld skal holde sig under fire gange årsindkomsten for, at der er adgang til alle låneprodukter. Skal der lånes mere end det, hedder det fast rente og afdrag på realkreditlånet.
”Der er en stor opgave i at få forklaret, at boligmarkedet i 2018 ikke er det samme som i 2017. Vi oplever at mange får afslag i banken og er nødsaget til at få et nyt syn på deres økonomi,” siger Christopher Wagner, der også opfordrer sælgerne til at justere priserne efter den ny virkelighed.
”Det nytter ikke noget at sætte prisen efter at ”ham på fjerde fik altså det og det sidste år." Jeg tror stadig at mange ser deres bolig som en lottokupon, hvor de lige skal se, hvad de kan få. Men altså, kan de potentielle købere kun betale 5 mio. kr. og du sætter din lejlighed til salg til 6 mio. kr., jamen så bliver den jo bare ikke solgt. Vi er nødt til at få priserne ned på et niveau, hvor folk kan være med.” siger Christopher Wagner og henviser til at udviklingen allerede kan aflæses i længere liggetider i København.
Alligevel er det for tidligt, at få ondt af sælgerne, mener han.
”Priserne er stadig høje, så det er altså få, der ligefrem ender med at lave en underskudshandel. Man tjener bare ikke lige så meget, som sidste år. På den anden side har det københavnske boligmarked i mange år også været lukket land for førstegangskøbere, der ikke har haft en jordisk chance. Den udvikling kunne heller ikke blive ved.”
Frem til 1. august er der i alt solgt 10.873 lejligheder i Danmark. Det tilsvarende tal for samme periode sidste år er 12.122 styks. Alene i juli måned er antallet af handler dykket med 101 i landets største område for ejerlejligheder, København, viser nye tal fra boligsiden.dk
I juli blev der således kun givet håndslag på 1444 ejerlejlighedshandler i København, hvilket kun udgør 38 pct. af det samlede antal ejerlejlighedssalg i perioden. I juli 2014 stod København for 50 pct. af alle ejerlejlighedshandler i landet. Det får boligsiden.dk til at kalde faldet for "markant."
"København har altid være primær drivkraft i salget af ejerlejligheder, og sådan vil det også være fortsat. Men i takt med at de større provinsbyer vokser, er der flere, der søger mod andre bykerner, og det er en af årsagerne til, at vi ser en øget andel i lejlighedssalget i mange landsdele, mens København står for en mindre andel. Eksempelvis ser vi en vækst i andelen i kommuner som Roskilde, Horsens, Helsingør, Randers og Esbjerg,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Gang i hussalget
Til gengæld stiger antallet af solgte villaer og rækkehuse. I juli blev der solgt 4175 villaer/rækkehuse, hvilket er 4 pct. over niveauet fra juli sidste år. Det er fjerde måned i træk, hvor andelen af salg i denne kategori ligger over sidste år.
Birgit Daetz tror på, at det er de stigende priser i København, der sender potentielle købere ud i villaområderne
”Boligpriserne er høje i København, og når de et niveau, hvor få kan matche priserne, så står køberne overfor to muligheder. Enten afventer man, eller også finder man et billigere alternativ. Det kan enten være en lejlighed længere uden for centrum, end man havde stræbt efter, eller også kan et hus i pendlerafstand komme i spil. Begge dele ser vi ske, idet både salget af ejerlejligheder og huse stiger uden for København,” siger Birgit Daetz.
Den forklaring er Jan Nordmann, kommunikationschef i mæglerkæden EDC, enig i.
"Bytteforholdet mellem ejerlejligheder og parcelhuse begynder at tippe. Det, at man kan sælge sin treværelses på 80 kvm. og få et hus lidt længere ude i forstæderne på 140 kvm., tiltaler mange," siger Jan Nordmann.
Glem bekymringerne
Selv om den sidste krise på boligmarkedet, der opstod i kølvandet på finanskrisen, først viste sig på det københavnske ejerlejlighedsmarked, ser han ingen grund til bekymrede panderynker
"Det vil være forkert at være bekymret. Det københavnske ejerlejlighedsmarked har i flere år været så travlt, at mæglerne ikke har kunnet holde ferie. Det er der nu plads til, og det er egentlig godt nok," siger han og peger på, at det Københavnske marked får lidt mere ro på.
"Det er korrekt, at markedet er faldet lidt tilbage i år i forhold til sidste år. Men det var også meget hot i 2017," pointerer han.
Christopher Wagner er køberrådgiver og partner i virksomheden Bomae. Han peger på, at de seneste års prisstigninger kombineret med et nyt scenarie for, hvor meget gæld en boligkøber må have, der er finansieret med en variabel rente og uden afdrag, er den væsentligste årsag til købernes "nej tak" til København.
"Markedet har fået en kæmpe opvågning. Det er ikke fordi, folk ikke vil København, de har bare ikke den økonomiske kapacitet. Når en toværelses lejlighed kan koste 3-3,5 mio. kr., så brister drømmen for mange og du får øjnene op for, at du virkelig kan få meget for pengene bare lidt udenfor byen,” siger Christopher Wagner.
Få justeret forventningerne
Fra nytår blev der indført nye låneregler, der betyder, at husstandens samlede gæld skal holde sig under fire gange årsindkomsten for, at der er adgang til alle låneprodukter. Skal der lånes mere end det, hedder det fast rente og afdrag på realkreditlånet.
”Der er en stor opgave i at få forklaret, at boligmarkedet i 2018 ikke er det samme som i 2017. Vi oplever at mange får afslag i banken og er nødsaget til at få et nyt syn på deres økonomi,” siger Christopher Wagner, der også opfordrer sælgerne til at justere priserne efter den ny virkelighed.
”Det nytter ikke noget at sætte prisen efter at ”ham på fjerde fik altså det og det sidste år." Jeg tror stadig at mange ser deres bolig som en lottokupon, hvor de lige skal se, hvad de kan få. Men altså, kan de potentielle købere kun betale 5 mio. kr. og du sætter din lejlighed til salg til 6 mio. kr., jamen så bliver den jo bare ikke solgt. Vi er nødt til at få priserne ned på et niveau, hvor folk kan være med.” siger Christopher Wagner og henviser til at udviklingen allerede kan aflæses i længere liggetider i København.
Alligevel er det for tidligt, at få ondt af sælgerne, mener han.
”Priserne er stadig høje, så det er altså få, der ligefrem ender med at lave en underskudshandel. Man tjener bare ikke lige så meget, som sidste år. På den anden side har det københavnske boligmarked i mange år også været lukket land for førstegangskøbere, der ikke har haft en jordisk chance. Den udvikling kunne heller ikke blive ved.”
