ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Vestas stiger 3 pct efter ordrestorm: Fundamentet for 2018 er markant forbedret nu

Opdateret 9:26: Vestas starter året flyvende ud med en stigning på 3,1 pct. til 442,1 kr.

Det sker i kølvandet på, at vindmøllegiganten efter dansk lukketid i fredags leverede en ordrestorm på 10 ordrer på samlet knap 1 gigawatt.

Ordreboomet er med til at bringe den annoncerede ordreindgang op på 10,69 gigawatt for 2017, hvilket slår den tidligere rekord fra 2016 på 10,5 gigawatt.

Samtidig har Sydbank hævet sin anbefaling fra hold til køb, og chefaktieanalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen, mener ikke, at indtjeningen afspejles i Vestas' kursniveau.

Ordrer mindsker negativ effekt fra prispres

Jacob Pedersen mener, at analytikere skal kigge frem mod prognosen for 2018, der bliver offentliggjort i februar. Han vil ikke udelukke, at den kan ende med at skuffe.

"Men fundamentet for, at Vestas kan levere resultater i 2018 også, som kan retfærdiggøre en højere kurs, er markant forbedret nu," siger han.

Ordreboomet og det høje aktivitetsniveau kan nemlig være med til at mindske konsekvenserne fra prispresset, pointerer Jacob Pedersen.

"Vi mangler stadig Vestas’ bud på, hvordan prispresset i industrien rammer rentabiliteten. Men den bedste måde at dække sig ind på er ved at vinde ordrer. Vi ved ikke, hvilken pris ordrerne er vundet til, men vi ved, at jo højere aktivitet, der er på Vestas fabrikker, jo bedre man kan udnytte produktionskapaciteten, og jo højere bliver rentabilitet også. Det kan være med til, at tilbagefaldet i rentabiliteten ikke bliver så hårdt som frygtet," siger Jacob Pedersen.

Han pointerer, at en del af usikkerheden i Vestas er aftaget, efter skattereformen i USA er kommet på plads.

"For mig at se er en stor del af den nedtur, der har ramt Vestas, relateret til usikkerheden, og for USA er den reduceret markant," siger han.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis