ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Vestas risikerer investor-flugt i udlandet

Gårsdagens ærgerlige Vestas-regnskab blev hurtigt efterfulgt af en historisk nedjustering af Vestas-aktiens potentiale. I dag melder spørgsmålet sig, hvad det kan betyde for udlandets syn på virksomheden.

Aktieanalytiker Kasper From Larsen fra Macquarie i England mener, at udenlandske investorer nu kan finde på at kigge andetsteds, hvis de vurderer, at Vestas er for usikker.

”Når investorerne ser på risiko og afkastforhold for en given investering, tager de selvfølgelig nogle alternative selskaber i betragtning,” siger Kasper From Larsen til borsen.dk.

”Hvis der vurderes at være et bedre forhold mellem risiko og afkast i nogle af de selskaber, og Vestas kommer med en så voldsom nedjustering, samt usikkerhed om hvordan resten af 2010 og 2011 udvikler sig, så er det meget muligt, at de vurderer, at der er mindre risiko ved at gå en anden vej end Vestas,” uddyber han.

Amerikanerne er hurtige til at smutte


Stephen Rammer er aktiestrateg i Formuepleje. Han mener, at gårsdagens begivenheder kan betyde større usikkerhed omkring firmaet og dermed aktien:

”Det her vil man mange steder se som en tillidskrise til topledelsen. Især amerikanske investorer kan ikke lide nedjusteringer, og derfor falder aktien så meget, som den gør,” siger han til dagbladet Børsen.

Udlandet har mere fleksibilitet i, at man ikke nødvendigvis behøver at kigge på danske aktier. Det betyder, at en forretning som Vestas bliver sammenlignet ikke bare med vindmølleproducenter, men også med andre industriselskaber på globalt og europæisk plan.

Man kan ikke generalisere


Kasper From Larsen mener ikke, at der kan generaliseres ud fra, hvordan udlandet ser på Vestas-aktien, til hvordan de opfatter det danske aktiemarked generelt.

”Det er mere sektorspecifikt. Las os hypotetisk sige, at Vestas har et troværdighedsproblem. Det ville ikke nødvendigvis betyde, at A.P. Møller-Mærsk fik et troværdighedsproblem. På den måde er der ikke nogen afsmittende effekt. Der skal ikke sidde en aktionær i en helt anden branche og frygte, at det er en generel svada, der kommer ind over Danmark,” siger han.

I dag anbefaler henholdsvis finanshuset S&P og franske Cheuvreux da også at købe aktier i  A. P. Møller-Mærsk og Carlsberg.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis