Det vakte nogen opsigt, da det torsdag kom frem, at Vestas ifølge en chilensk partner havde investeret i en ejerandel i en vindmøllepark.
Selvom Vestas afviser at kommentere den specifikke sag, bekræfter selskabet imidlertid over for Direkt, at man vil se Vestas investere direkte i et vindenergiprojekt. Det sker dog alene for at realisere målet om, at 55 pct. af selskabets energiforbrug i 2010 skal være grønt.
"I vil engang i mellem fremadrettet opleve, at vi så og sige bygger møller til os selv. Det gør vi, fordi vi skal sikre, at vores grønne energiandel stiger. I år skulle den gerne op på 55 pct. af al den energi, som Vestas forbruger inklusive lastbiler og alt andet. For at få den samlede energiandel så højt op, bliver vi nødt til næsten at have 100 pct. grøn el. I nogle lande kan vi direkte købe grøn energi, men der er også nogle, hvor man ikke kan. For at kompensere herfor sætter vi så møller op andre steder," siger chef for Investor Relations, Peter Kruse, til nyhedsbureauet Direkt.
I 2009 lå selskabets grønne energiandel på 49 pct., mens målet i år altså er 55 pct., hvilket ifølge det seneste regnskab fra Vestas vil kræve, at andelen af vedvarende elektricitet øges til mere end 90 pct. Kruse oplyser, at Vestas også har sat en mølle op ved sin tårnfabrik i Pueblo i USA, og af seneste regnskab fra selskabet fremgår i øvrigt, at Vestas har etableret en vindmøllepark i Indien 'for at balancere energiforbruget fra de områder, hvor det endnu ikke har været muligt at købe grøn elektricitet'.
Så det kan altså blive tale om, at Vestas sætter møller op selv, eller sikrer opfyldelse af 55 pct. målet gennem investering i en ejerandel i en vindmøllepark. Torsdag skrev chilenske Phoenix, at Vestas havde underskrevet en aftale om, at Vestas tager ejerskab i første fase af den 120 MW store vindmøllepark Talinay, som Vestas i øvrigt kommer til at levere møllerne til.
Nyhedsbureauet Direkt