Vestas har optaget en kassekreditlignende lånefacilitet på 1,3 mia. euro hos ni banker. Kreditten skal til dels afløse en gammel facilitet, der har udløb i 2012, og skal derudover tage de løbende udsving i vindmølleproducentens arbejdskapital.
I oplyser, at den nye facilitet afløser et gammelt lån, som udløber i 2012. Hvor stor er den gamle facilitet?
"Det har vi ikke tidligere været ude og fortælle markedet, så det er en information, som jeg ikke kan dele med dig. Men den ny facilitet er betragteligt større, end vi tidligere havde. På opfordring fra aktie- og lånemarkedet har vi i forbindelse med denne her refinansiering valgt at gå ud og informere om vores facilitet. Det er noget, som vi ikke har gjort tidligere," siger Henrik Hald Hellmuth, Senior Vice President, Group Tresurer, hos Vestas.
Hvilke alternativer havde I til at optage et lån som det pågældende?
"Alle store virksomheder gør det på den her måde, og du har måske bemærket, at virksomheder som Carlsberg, A.P. Møller og Dong Energy sidste år var i markedet og optage tilsvarende syndikerede lån. Nu er der ni banker med i vores syndikat, og alternativet kunne jo have været, at vi gik ud og lavede ni selvstændige kassekreditter eller revolverende faciliteter med de pågældende banker. Her har vi bare valgt, at de banker, som vi er tæt på og arbejder sammen med, er underlagt samme betingelser. Det opnår man ved at lave en syndikeret kredit."
Hvor nemt er det at opnå sådanne lån i forhold til tidligere?
"Vi har nydt godt af, at hovedparten af de banker, som er med i vores facilitet, har været sammen med os i mange år. Så det er banker, som kender os, og jeg synes vores forhandlinger med bankgruppen er gået rigtigt, rigtigt godt. Jeg synes det er en fantastisk flot support, vi har fået. "
Stiller man hos bankerne nogle andre krav i dag, end man gjorde tidligere?
"Det kommer an på, hvornår man måler det op imod. Den sidste facilitet, vi laverede, var i 2009, da det hele var oppe og koge efter Lehman Brothers krak, så på det tidspunkt var det ikke så attraktivt for låntager. Til gengæld kan man sige, at i 2006 og 2007 var der tale om næsten optimale betingelser. Jeg synes, vi har fået rigtigt fine betingelser, og selvom vi ikke er helt på 2006-niveau, så er vi særdeles tilfredse med de betingelser, vi har opnået."
Hvad betaler I for sådan en lånefacilitet i forhold til, hvad andre danske virksomheder betaler?
"Sådanne aftaler bliver offentliggjort med hovedstol og løbetid, men aldrig med hvilket marginal, som låntager betaler. Der er indgået en fortrolighedserklæring omkring lånebetingelserne mellem os og de involverede banker."
Hvorfor vælger I nu for første gang at offentliggøre en kreditfacilitet af denne type?
"Jeg synes det er et naturligt led, når du kikker på den rejse, vi har været på, lige siden Ditlev Engel tiltrådte i 2005 og vi lancerede Will To Win, hvor vi gradvis år for år har åbnet mere og mere op i forhold til markederne. Og så skal du se det i forlængelse af, at vi sidste år udstedte en euroobligation på 600 mio. euro, så nu er det ikke kun aktiemarkedet, som vi er eksponeret til, nu er det også obligationsmarkedet. Der er en efterspørgsel på at få den denne type af information, og det synes vi faktisk er rimeligt nok."
/Ritzau Finans/
I oplyser, at den nye facilitet afløser et gammelt lån, som udløber i 2012. Hvor stor er den gamle facilitet?
"Det har vi ikke tidligere været ude og fortælle markedet, så det er en information, som jeg ikke kan dele med dig. Men den ny facilitet er betragteligt større, end vi tidligere havde. På opfordring fra aktie- og lånemarkedet har vi i forbindelse med denne her refinansiering valgt at gå ud og informere om vores facilitet. Det er noget, som vi ikke har gjort tidligere," siger Henrik Hald Hellmuth, Senior Vice President, Group Tresurer, hos Vestas.
Hvilke alternativer havde I til at optage et lån som det pågældende?
"Alle store virksomheder gør det på den her måde, og du har måske bemærket, at virksomheder som Carlsberg, A.P. Møller og Dong Energy sidste år var i markedet og optage tilsvarende syndikerede lån. Nu er der ni banker med i vores syndikat, og alternativet kunne jo have været, at vi gik ud og lavede ni selvstændige kassekreditter eller revolverende faciliteter med de pågældende banker. Her har vi bare valgt, at de banker, som vi er tæt på og arbejder sammen med, er underlagt samme betingelser. Det opnår man ved at lave en syndikeret kredit."
Hvor nemt er det at opnå sådanne lån i forhold til tidligere?
"Vi har nydt godt af, at hovedparten af de banker, som er med i vores facilitet, har været sammen med os i mange år. Så det er banker, som kender os, og jeg synes vores forhandlinger med bankgruppen er gået rigtigt, rigtigt godt. Jeg synes det er en fantastisk flot support, vi har fået. "
Stiller man hos bankerne nogle andre krav i dag, end man gjorde tidligere?
"Det kommer an på, hvornår man måler det op imod. Den sidste facilitet, vi laverede, var i 2009, da det hele var oppe og koge efter Lehman Brothers krak, så på det tidspunkt var det ikke så attraktivt for låntager. Til gengæld kan man sige, at i 2006 og 2007 var der tale om næsten optimale betingelser. Jeg synes, vi har fået rigtigt fine betingelser, og selvom vi ikke er helt på 2006-niveau, så er vi særdeles tilfredse med de betingelser, vi har opnået."
Hvad betaler I for sådan en lånefacilitet i forhold til, hvad andre danske virksomheder betaler?
"Sådanne aftaler bliver offentliggjort med hovedstol og løbetid, men aldrig med hvilket marginal, som låntager betaler. Der er indgået en fortrolighedserklæring omkring lånebetingelserne mellem os og de involverede banker."
Hvorfor vælger I nu for første gang at offentliggøre en kreditfacilitet af denne type?
"Jeg synes det er et naturligt led, når du kikker på den rejse, vi har været på, lige siden Ditlev Engel tiltrådte i 2005 og vi lancerede Will To Win, hvor vi gradvis år for år har åbnet mere og mere op i forhold til markederne. Og så skal du se det i forlængelse af, at vi sidste år udstedte en euroobligation på 600 mio. euro, så nu er det ikke kun aktiemarkedet, som vi er eksponeret til, nu er det også obligationsmarkedet. Der er en efterspørgsel på at få den denne type af information, og det synes vi faktisk er rimeligt nok."
/Ritzau Finans/
