Valutamarkedet starter forsigtigt mandag morgen på en uge med pengepolitiske møder i de store centralbanker, mens lanceringen af futures på bitcoin optager investorernes handelschat.
Såvel den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som kollegerne på det europæiske fastland hos Den Europæiske Centralbank, ECB, og Storbritanniens Bank of England holder møder i de respektive monetære udvalg. Og mens Federal Reserve ventes at hæve renten 0,25 pct.point, vurderes både ECB og Bank of England at holde renten i ro.
Investorernes øjne vil for Federal Reserves vedkommende især være rettet mod de fremtidige rentefremskrivninger, efter at den amerikanske lønvækst og inflation igen er begyndt at vende næsen nedad.
Fredagens ellers solide arbejdsmarkedsrapport fra USA skuffede på det vigtige lønningspunkt med en lønstigning på beskedne 0,2 pct. i november mod de ventede 0,3 pct., mens oktobers uændrede niveau blev nedrevideret til et direkte fald i lønningerne på 0,1 pct.
Spørgsmålstegn ved renteforhøjelser
Den svage lønstigningstakt fortsatte på trods af en fortsat stærk jobskabelse, og det har fået chefen for centralbankens afdeling i Chicago, Charles Evans, til at understrege, at en renteforhøjelse i december ikke er "åbenlys", da han er bekymret over den langsomme inflationstakt.
- Vi vil spejde efter eventuelle tegn på et skifte mod en mindre aggressiv tilgang. Det skyldes ikke bare lønningerne, men mere efter at Feds Evans bemærker, at de seneste data kan pege på en forsinkelse i renteforhøjelsen, siger valutastrateg Aerin Williams fra Citigroup i New York ifølge Reuters.
Euro koster samtidig 1,1780 dollar mod 1,1750 dollar fredag eftermiddag, og dollar koster 113,60 yen mod 113,50 yen fredag eftermiddag.
Dermed går der 133,80 yen på en euro mandag morgen mod 133,35 yen fredag eftermiddag.
Lancering af bitcoin-futures vel modtaget
Mandag morgens store samtaleemne på markedet er dog lanceringen af futures på kryptovalutaen bitcoin på Chicago Board Options Exchange (CBOE).
Lanceringen til en kurs på 15.000 dollar søndag ved midnat dansk tid forløb uden problemer, og investorerne tog godt imod valutaen med en stigning til 16.400 dollar kort før klokken 6 mandag morgen dansk tid.
/ritzau/FINANS