Risikoaversionen er igen blusset op på de finansielle markeder torsdag morgen efter en fordobling i antallet af dødsfald relateret til coronavirusudbruddet i Kina i løbet af det seneste døgn.
Det sender investorerne mod de traditionelt sikre valutaer som yen og dollar.
Der er nu rapporteret mere end 60.000 virusinficerede, og næste 1400 er blevet ofre for udbruddet, der alene det sidste døgn har kostet 253 mennesker livet.
Den seneste opdatering af virustilfælde minder investorerne om effekten på den kinesiske økonomi og den potentielle trussel mod hele det globale økonomiske scenarie.
Alene torsdag blev mere end 15.000 nye tilfælde rapporteret mod godt 1600 dagens før.
En af årsagerne til det store spring er en ny diagnosticeringsmetode, men alligevel rammer de nye tal hårdt ned i markedet.
"Når man ser tal som de her, kan man ikke lade være med at vælge risikoaversion, hvilket betyder køb af yen og salg af aktier," siger markedsstrateg Ayako Sera fra Sumitomo Mitsui Trust Bank i Tokyo til Reuters.
Og selv om der kan ligge en vis dæmpende virkning i myndighedernes forklaring, forventes risikomodviljen at fortsætte.
De nye virustal svækker samtidig kinesiske yuan på både onshore og offshore markedet, og samme effekt mærkes på australske og newzealandske dollar.
Både Australien og New Zealand har omfattende handelsbånd med Kina, og både råvarer, turisme og uddannelse er sårbare over for virusudbruddet.
UNDERDREJET EURO OG LET STYRKET PUND
Den fælleseuropæiske valuta, euro, ligger underdrejet torsdag oven på gårsdagens elendige data for industriproduktionen i eurozonen.
Produktionen faldt 2,1 pct. i december på månedsbasis og 4,1 pct. sammenlignet med samme måned sidste år, og dataene var dermed endnu ringere end de i forvejen svage forventninger.
Det sendte euro til det laveste niveau siden maj 2017.
Modsat har sterling løftet sig en anelse fra et flere måneders lavpunkt efter opmuntrende økonomiske data. Men investorerne er fortsat bekymrede over den britiske premierminister Boris Johnsons hårde linje i handelsforhandlingerne med EU.
Pund koster torsdag morgen 1,2955 dollar mod 1,1970 dollar onsdag eftermiddag.
Euro koster torsdag morgen 1,0870 dollar mod 1,0895 dollar onsdag eftermiddag omkring klokken 17, og dollar koster torsdag morgen 109,95 yen mod 110,00 yen onsdag eftermiddag.
/ritzau/FINANS