Det blev udnævnt til F1-lånets efterfølger, men så lancerede Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen (S) en redning af F1-lånet og så var det pludselig et lidt unødvendigt element i realkredittens varesortiment.
Alligevel erklærer Realkredit Danmark det nyeste skud på realkredittens produktstamme - det såkaldte Flexkort-lån - for en succes.
Siden lånet blev introduceret i slutningen af september har Realkredit Danmark samlet set udstedt lån for 10 mia. kr. i låntypen.
Vigtig rolle
"Selv om vi efter introduktionen af Flexkort, har fået et lovforslag, der sigter mod at eliminere refinansieringsrisikoen for realkreditsektoren, vurderer vi fortsat, at Flexkort har en vigtig rolle i fremtidens lånevifte," skriver cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe-Heinig i en kommentar om lånet.
Han fortæller, at det især er tidligere F1-låntagere, der har fundet vej mod Flexkort.
Både Nykredit og Nordea Kredit har også introduceret varianter over låntypen, som også går under fællesbetegnelsen cita-lån, fordi de er bundet op på bankernes referencerente, cita, som fastsættes ud fra, hvad bankerne tager for at låne til hinanden på dagsbasis.
Som udgangspunkt er det meningen at lånet skal refinansieres hvert tredje år, men refinansieringsperioden kan variere med alt fra et til ti år. Renten skal dog fornys hvert halve år.
Lavere rente end F1
Forventningen har været at lånet vil have en lavere rente end F1-lånet. Men efter at regeringen i slutningen af november valgte at kaste en redningskrans efter F1-lånet, har der været tvivl om udviklingen af lånet overhovedet har været umagen værd. Og om der reelt vil være en prisforskel at spore.
Realkredit Danmark har netop i dag gennemført sin første rentefastsættelse, som vil gælde pr. 1. januar. Og den har gjort alle spekulationer til skamme. For til trods for at F1-renten er historisk lav, så ender Flexkort med at være endnu lavere.
"I dag var cita-renten på 0,05 pct. og hertil skal obligationens faste tillæg på 0,15 pct. lægges til, hvilket giver en samlet rente til låntager på 0,20 pct.. Med en kurs på 99,86 på auktionen i dag, ender den månedlige ydelse efter skat pr. lånte mio. kroner med afdrag på 3.379 kr., mens den afdragsfrie variant koster 769 kr.," skriver Christian Hilligsøe Heinig.
Til sammenligning er ydelsen 44 kr. mindre, end hvad F1-låntagere med afdrag fik på den nylige auktion og 142 kroner mindre, når vi snakker om varianten uden afdrag.