ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ukendt Bitcoin-opfinder er blevet afsløret

Den hidtil ukendte opfinder af den digitale valuta Bitcoin er tilsyneladende blevet afsløret. 

Det drejer sig om en 64-årig japansk-amerikaner med bopæl i nærheden af Temple City i Californien. Afsløringen er foretaget af Newsweek.

Siden Bitcoin blev skabt tilbage i 2009, har der været få kendte oplysninger om ophavsmanden, der gik under navnet Satoshi Nakamoto, som mange regnede med var et pseudonym.

Ifølge Newsweek er det ikke tilfældet, og Dorian S. Nakamoto, der tidligere hed Satoshi, er opfinderen, der efter sigende skulle være god for 400 mio. dollar. Han er født i Japan, men har gået på California State Polytechnic University og har arbejdet for det amerikanske militær. Han har desuden en udtalt interesse for at køre med modeltog.

Hvorvidt det det rent faktisk er ham, bliver ikke fuldt ud afsløret. Men da Dorian S. Nakamoto bliver konfronteret med sin rolle, svarer han:

"Jeg er ikke længere involveret, og jeg kan ikke tale om det."

Hele den lange fortælling om opfinderen kan læses her



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis